Galilei blev født iPisa, Italien, studerede medicin ved universitetet i Pisa og blev senere professor i matematik iPadova. Her opdagede han efter at have forbedret universitetetsteleskopMånens kratere ogJupitersmåner.
I 1610 sad Galileo Galilei i sit observationstårn med et hjemmelavet teleskop. Da han rettede det modsolen opdagede hansolpletter, som er områder af den synlige overflade, som er omkring 2.000 grader koldere end resten af overfladen. Han observerede tre punkter på himlen i en lige linje, der bevægede sig forkert. Solpletterne ligner mørke områder på solskiven, men de ser kun mørke ud, fordi de er koldere end omgivelserne. Han troede, at det var stjerner, men fandt senere flere af disse prikker og konkluderede, at det måtte være en slags planeter -måner - der kredsede omkring Jupiter. Derfor blev Jupiters fire største og mest kendte måner,Io,Europa,Ganymedes ogCallisto, opkaldt efter ham som "de galileiske måner".
Desuden observerede hanVenus' faser og konkluderede, at planeterne cirkler omkring Solen snarere end omkring Jorden. Han kom med væsentlige bidrag til emner som bevægelse (lov om legemers fald), materialestyrke samt udvikling afvidenskabelig metode.
Galilei er også kendt someksperimentalfysikkens fader og udfordrede den gældende viden, der primært baserede sig påAristoteles' værker. Eksempelvis undersøgte han detfrie fald og var i stand til at modbeviseAristoteles' teori om, at tunge genstande falder hurtigere end lette. Han formuleredefaldloven:
I relation til bevægelseslære formulerede Galilei desudenGalilei-transformationerne, der beskriver måden, hvorpå bevægelser ses fra forskellige udgangspunkter; disse betragtninger skulle blive grundlæggende for denklassiske mekanik.
I august1609 byggede Galilei sin første kikkert. Han havde hørt om, men ikke set, konstruktioner af kikkerter iNederlandene, lavet afHans Lippershey i 1608. Der er tale om en teaterkikkert med en spredelinse somokular. Den ret korte og lette kikkert gav en god klarhed, men forstørrede kun 2-3 gange. Det var Galilei, der gjorde teleskopet berømt. I august 1609 var det lykkedes ham at konstruere en kikkert med op til 8 ganges forstørrelse, som han præsenterede for detvenetianske senat. I oktober-november kunne han rette sit første reelle teleskop mod himlen. Det kunne forstørre 30 gange, og det var med dette teleskop, han studeredeMånen, opdagede fire afJupiters måner, og præciserede stjernetågede pletter til stjerner. Han udgav i marts 1610 værketSidereus Nuncius, som han fandt mange nye opdagelser ved hjælp af. Opdagelserne fik ham til at gå ind forKopernikus'heliocentriske verdensbillede, medSolen som centrum, ogJorden i kredsløb omkring den og om sin egen akse.
Dette skabte et voldsomt røre hosden katolske kirke, som tvang ham til at afstå fra sine synspunkter og medgive, atJorden varUniversets centrum. Dette blev dog gjort med fingrene krydset på ryggen. Galilei blev idømtfængsel, men dagen efter blev straffen ændret tilhusarrest. I sine sidste leveår skrev han hovedværket om denmekaniske fysik.
PaveJohannes Paul II erkendte i 1992 formelt, efter 13 års kommissionsundersøgelse, at det var forkert af den katolske kirke at dømme Galilei for sin påstand om, at Jorden bevæger sig omkring Solen.[2][3][4][5]
