Ugødet beplantning med bunddækkeroser.Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for detstrålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Gødning ellergødskning er et materiale, som bevirker, atplanter vokser og trives bedre. Derfor kan mange stoffer bruges som gødning, alt efter den virkning på planterne, man ønsker at fremkalde. Før den modernekemis sejrsgang kendte man godt til vigtigheden af at bruge gødning, men processen havde nærmestmagisk eller besværgende karakter. I dag ved man præcist, hvorfor planter kan trænge til gødning, og hvordan man kan afhjælpe denne trang. Det var isærJustus von Liebigs banebrydende forskning, som lagde grunden til denne viden.
Når man gøder, går man efter to faktorer: Først laver man en grundgødskning, som kan være enkalkning for at sikre optimalpH (for kulturen) og en tilførsel afnæringsstoffer til det optimale (for kulturen). Så laver man en eftergødskning, som sikrer, at pH forbliver optimalt (for kulturen) og tilfører næringsstofferne i takt med, at de fjernes fra jorden (for kulturen).
Hvis gødningen er en naturgødning, bliver den efterhåndennedbrudt, sådan at de indbyggede næringsstoffer frigives. Hvis gødningen er en kunstgødning, frigives næringsstofferne straks ved opløsning i jordvandet. Efter nedbrydning og opløsning bliver gødningsstofferne tilioner i jordvæsken. Nogle af dem (kationerne) bindes til ler- eller humuskolloiderne. Senere frigøres de atter og kan så optages af planternes rødder, sådan at de dermed bliver optaget i planterne. Optager planten flest positive ioner (kationer), udskiller den flestbrintioner. Optages flest negative ioner (anioner), udskiller den flesthydroxyl-ioner.
Hvis man gøder sin jord medkunst-eller handelsgødninger, bliver der ikke tilført jorden noget andet end kemiske stoffer, der indgår i en bytteproces. Virkningen er hurtig og præcis, men den tilfredsstiller kun plantens behov fornæringsstoffer, der bliver ikke noget tilbage til jordens levendeorganismer. Undersøgelser viser, at planternes modstandskraft over forpatogener er tydeligt nedsat ved overgødskning med kvælstof.
Menneskelige affaldsstoffer,afføring ogurin, har været brugt som gødning meget længe. Menneskegødningens virkning som gødning, dens "gødningskraft", afhænger af, hvad "leverandørerne" har spist. Jo mereproteinrig kosten har været, jo merekvælstofrig er gødningen, og det samme gælder for indholdet af de andre, vigtige stoffer.
I modsætning til de fleste typer husdyrmøg mangler menneskelig gødning struktur og sammenhængskraft. Den kan i mange henseender sammenlignes med svinegødning, men den har endnu en ulempe, nemlig indholdet afsmittekim for menneskelige sygdomme. Faren for spredning afepidemiske mave- tarmsygdomme har gjort det nødvendigt at forbyde brugen af menneskelig gødning til spiselige afgrøder. I praksis bruger man end ikke produktet på ikke-spiselige afgrøder.
