| Gærdekartebolle | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Dipsacales (Kartebolle-ordenen) |
| Familie | Dipsacaceae (Kartebolle-familien) |
| Slægt | Dipsacus (Kartebolle) |
| Art | D. fullónum |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Dipsacus fullonum L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gærdekartebolle (Dipsacus fullonum), også kaldetalmindelig kartebolle, er enblomsterplante ikartebollefamilien. Den er vildtvoksende i dele afEuropa,Asien ogAfrika (Middelhavsområdet), men findes nu også i størstedelen af disse verdensdele, foruden i Nord- og Sydamerika,Australien ogNew Zealand som en indført art. I USA[1][2] og Australien[3][2] betragtes den somlandskabsukrudt. Gærdekartebolle har en meget karakteristiskblomsterstand i form af et ægformet eller cylindriskhoved med lilla blomster i ringe. Under hovedet findes kraftige udståendesvøbblade, som bliver tilbage efter afblomstring. Blomsterne har udragende støtteblade, der er stive og stikkende. Gærdekartebolle er den vilde form af den tidligere dyrkedeægte kartebolle.
Gærdekartebolle er toårige kraftige tidselagtige, stikkende urter, typisk 1-1,5 m høje. Der ermodsatstillede, siddende lancetformede blade, som ved grunden er sammenvoksede og kan opsamle regnvand. Det latinske slægtsnavn,Dipsacus, som er afledt af et græsk ord for tørst, er en hentydning til dette. En undersøgelse fra 2011 viser en øget frøsætning, hvis man anbringer døde insekter i det opsamlede vand. Det antyder, at planten måske erkødædende, men der er behov for nærmere studier for at fastslå det med sikkerhed.[4]
Blomsterne eroversædige.Kronen er let uregelmæssig med et langt rør og 4 flige. Der er 4 friestøvdragere og 1frugtanlæg med 1 griffel. Blomstringen begynder i et bælte omkring midten af blomsterhovedet, og flytter sig så i 2 ringe gradvist mod top og bund. Frugten er ennød.
Gærdekartebolle, og især også den forædlede formægte kartebolle, var tidligere dyrket for at bruge de tørrede blomsterstande tilkartning afuld[5] men bruges ikke længere til kommerciel kartning. Den brugtes desuden til at opkradse uldent klæde, således at luven rejste sig.[6] Kartebolle dyrkes også af og til som prydplante, og de tørrede hoveder bruges i blomsterdekorationer.
Gærdekartebolle har også i folkemedicinen været anvendt somlægeplante. Roden er bl.a. blevet brugt som et vanddrivende middel og mod lever- og mavelidelser.[7][8]
IDanmark er gærdekartebolle indført og forvildet fra tidligere dyrkning. Den findes hist og her på de danske øer, og sjældnere i Jylland, i haver, vejkanter ogruderater.[9]