Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Frisind

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Frisind betegner en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang.[1] Frisind blev udpeget som en af de 10 vigtige danske værdier, der indgik i den officielleDanmarkskanon, som blev offentliggjort af den danske regering i 2016.

Frisind i Danmarkskanonen

[redigér |rediger kildetekst]

I 2016 udnævnte regeringen en særligDanmarkskanon med 10 danske værdier. Én af de 10 værdier var frisind med den forklarende tekst "Frisindet bygger på en præmis om, at alle mennesker skal have ret til at bestemme over deres eget liv. At udvise frisind betyder at have en fordomsfri og tolerant indstilling og tankegang".[2]

Det grundtvigske frisind

[redigér |rediger kildetekst]

Indenfor den danske grundtvigske tradition skelner flere grundtvigianere skarpt mellem tolerance og frisind. Skillelinjen blev formuleret af højskolelærer Holger Kjær fraAskov Højskole, der i 1961 skrev bogenTolerance eller frisind? Kjær skelnede med udgangspunkt iGrundtvigs skrifter mellem den forskels-udjævnende tolerance og det forskels-accepterende frisind og mente, at kampen for tolerance ofte endte i intolerance.[3] Ifølge højskolemanden og Venstre-politikerenBertel Haarder står tolerance for en holdningsløs ligegyldighed, mens frisind forudsætter mennesker med stærke holdninger, som kan være stærkt uenige i andres holdninger og give udtryk for dette, men samtidig acceptere, at disse andre må have den samme ret med modsat fortegn.[4]

Politisk bibetydning

[redigér |rediger kildetekst]

Ordet frisind har især tidligere haft en politisk biklang i retning af at have sympati for fremskridtet og forliberalisme.[5] Flere politiske partier i Skandinavien har haft "frisindet" som en del af deres navn. Det gælder det svenskeFrisinnade landsföreningen, senere blandt andet kaldtFrisinnade folkpartiet (i dagLiberalerna), som var et dominerende parti iSveriges politik i begyndelsen af 1900-tallet samt det norskeFrisinnede Venstre.

Seksualpolitisk bibetydning

[redigér |rediger kildetekst]

Ordet frisind bruges i seksualpolitiske sammenhænge til at betegne modsætningen til en puritansk og snerpet holdning.[6] Det nævnes således som et tegn på det danske frisind, at Danmark var det første land til at frigivepornografi og det første land, der vedtog, athomoseksuelle kan indgå i etregistreret partnerskab.[7]

Kilder

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^"Frisind" iDen Danske Ordbog, besøgt 21. februar 2025.
  2. ^Her er Danmarkskanonen. regeringen.dk 12. december 2016.
  3. ^Kåre Gade: Tolerance er et tveægget sværd. Frisind har svære kår. kristeligt-dagblad.dk 23. december 2011.
  4. ^Lise Richter: Frisind er en stærk mening. Artikel på information.dk 6. juli 2009.
  5. ^"Frisind" iOrdbog over det danske Sprog, besøgt 21. februar 2025.
  6. ^Thomas Oldrup: Seksuelt frisind - i gamle dage? Kronik i Politiken 21. juni 2007.
  7. ^Frisind. undervisning.deo.dk, besøgt 21. februar 2025.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Frisind&oldid=11980547"
Kategori:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp