Frihed opfattes generelt som et koncept inden forpolitisk filosofi, og betegner den tilstand i hvilken et individ nyder immunitet fra vilkårligmagtudøvelse.
Politiske filosofier med rod i hhv.individualisme ogsocialisme har ofte forskellige opfattelser af frihed: individualistiske ogliberale frihedskoncepter relaterer til individets frihed fra andres tvang, mens man ofte i socialistisk perspektiv sætter lighedstegn mellem frihed oglighed, med den underliggende påstand at frihed uden lighed blot vil være demagtfuldes dominans.
IJohn Stuart Mills værk,On Liberty, erkendte han som den første forskellen mellem frihed til at handle, og frihed som fravær af tvang. I bogenTwo Concepts of Liberty forklaredeIsaiah Berlin forskellen mellem disse to perspektiver som to modsatrettede former for frihed:positiv frihed ognegativ frihed. Den sidste form betegner de omstændigheder hvor et individ er beskyttet modtyranni og vilkårlig magtudøvelse, mens den første medfører visseborgerrettigheder, som f.eks. retten til at stille op tilvalg.
Positiv frihed er en idé der først blev udtrykt og analyseret som et separat frihedsbegreb afJohn Stuart Mill, men blev navnlig beskrevet afIsaiah Berlin. Den betegner muligheden og evnen til at udfylde ens potentiale, i modsætning tilnegativ frihed, som betegner frihed fraundertrykkelse.
Positiv frihed beskrives ofte som frihedentil at opnå visse mål, såsom frihed til uddannelse, indflydelse, midler og selvkontrol. Mens negativ frihed beskrives som frihedfra eksterntvang, såsom indespærring, konfiskering af ejendom, censur.[1] Idéen om positiv frihed fremhæves ofte af densocialistiske del afdet politiske spektrum, hvorimod negativ frihed er vigtigst forliberale oglibertarianere. Dog er det ikke alle der anerkender opdelingen i positive og negative friheder som ægte eller signifikant.
Selv om han beskrev konceptet om positiv frihed, var Isaiah Berlin dybt mistænksom over for samme. Han argumenterede at forfølgelsen af positiv frihed kunne føre til en situation hvorstaten påtvinger folk en bestemt livsførelse, med den begrundelse at denne er den mest rationelle, og derfor er hvad en personburde ønske sig, uanset om det er hvad denne personfaktisk ønsker sig.
Forsvarere for positiv frihed påstår at denne ikke nødvendigvis vil have sådannetotalitære undertoner, og at der er stor forskel mellem at give positive friheder tilborgerne og at tage beslutninger for dem. For eksempel argumenteres det at etdemokratisk styre, der giver positive friheder, ikke ville lide af de problemer Isaiah Berlin beskrev, fordi et sådant styre ikke ville kunne ignorere befolkningens ønsker. Tillige ser mange på venstrefløjen positiv frihed som en garanti for lige rettigheder til goder som uddannelse og beskæftigelse, og et vigtigt forsvar moddiskrimination — f.eks. kunne positiv frihed være en kvindes ret til at blive behandlet på lige fod med en mand i en jobsamtale.
Det filosofiske koncept omnegativ frihed betegner et individs frihed fra at blive underlagt andres autoritet. I denne forstand opfattes man som fri i det omfang ingen andre blander sig i ens aktiviteter. IfølgeThomas Hobbes: "a free man is he that... is not hindered to do what he hath the will to do." ("en fri mand er én der ikke er forhindret i at gøre det han vil gøre").
Idéen om negativ frihed har flere bemærkelsesværdige aspekter. For det første definerer negativ frihed et område eller en "zone" af frihed. Med Berlins ord: "liberty in the negative sense involves an answer to the question 'What is the area within which the subject – a person or group of persons – is or should be left to do or be what he is able to do or be, without interference by other persons.'" ("frihed i negativ forstand giver et svar på spørgsmålet 'på hvilke områder kan subjektet – en person eller en gruppe af personer – gøre eller være, hvad denne evner at gøre eller være, uden indblanding fra andre'"). Visse filosoffer har accepteret hovedpointen at frihed definerer den "zone" hvor man kan handle uhindret af andre, omend uenige i omfanget af denne "zone". For det andet skyldes de pålagte begrænsninger (af handlefrihed) en anden person eller andre personer, ikke naturlige begrænsninger mangel på midler eller evner.Claude Adrien Helvétius udtrykte denne pointe klart: "The free man is the man who is not in irons, nor imprisoned in a gaol, nor terrorized like a slave by the fear of punishment... it is not lack of freedom not to fly like an eagle or swim like a whale." ("Det frie menneske er en der ikke er lænket, indespærret eller terroriseret som en slave af frygten for afstraffelse... det er ikke mangel på frihed ikke at kunne flyve som en ørn eller svømme som en hval").
Opdelingen i positive og negative friheder opfattes som vildledende af politiske filosoffer i desocialistiske,socialdemokratiske,libertariansk-socialistiske ogmarxistiske traditioner. Visse argumenterer at positiv og negativ frihed i praksis er umulige at skelne fra hinanden, mens andre hævder at den ene form for frihed ikke kan eksistere uden den anden. Et almindeligt argument er at bevarelsen af negativ frihed kræver positiv handling fra et styre eller samfund for at forhindre visse individer i at fratage andre deres frihed.
I 1967 argumenterede Gerald MacCallum at fortalerne for positiv og negativ frihed konvergerer mod en fælles definition af frihed, men blot har forskellige tilgange til at etablere denne. Ifølge McCallum er frihed en triadisk relation: X er en aktør, Y er en forhindring, og Z er en handling eller tilstand, hvor X er fri til at gå fra Y til at gøre eller blive Z. På denne måde definerede han frihed som en enkel, komplet formel, i stedet for at definere frihed i form af de to forskellige paradigmer om postiv og negativ frihed.
Den første kendte brug af ordet "frihed" i en politisk kontekst går tilbage til det 24. århundrede fvt., i en tekst der beskriver genetableringen af social og økonomisk frihed iLagash, ensumerisk bystat.Urukagina, kongen af Lagash, etablerede det første kendte lovkompleks der skulle beskytte borgerne mod de rige og magtfulde. Urukagina, der var kendt som en stor reformator, etablerede love der forbød tvangsmæssig salg af ejendom, og krævede at enhver anklage mod en person blev fremlagt før denne kunne straffes. Dette er det første kendte eksempel på en form forretssikkerhed i menneskehedens historie.
Som Urukagina fokuserede de fleste friheder i antikken pånegativ frihed, ved at beskytte de mindrebemidlede mod chikane og påtrængenhed. Andre antikke lovsystemer, som f.eks.Hammurabis lov, forbød på samme måde tvang i økonomiske spørgsmål, som salg af jord, og gjorde det klart at når en rig mand myrder en fattig er det stadig mord. Dog hvilede disse systemer stadig på et vist mål af "dydighed" blandt konger og ministre, hvilket langt fra var pålideligt.
Romersk lov indbefattede også visse begrænsede former for frihed, selv under de romerske kejseres styre. Dog blev disse friheder kun givet tilromerske borgere. Alligevel nød den romerske borger en kombination af positiv frihed (retten til frit at indgå kontrakter, retten til lovligt ægteskab) og negativ frihed (retten til prøvelse ved en domstol, ret til at appellere og retten til ikke at blive tortureret). Mange af de friheder der var givet under romersk lov fortsatte gennemMiddelalderen, men gjaldt kunadelen, aldrig almindelige mennesker. Ideen om umistelige og universelle rettigheder måtte vente til Oplysningstiden.
Teorien omsociale kontrakter, der blev udviklet afHobbes,Locke ogRousseau, var blandt de første der gav en politisk klassificering afrettigheder, specielt gennem konceptet omsuverænitet ognaturlige rettigheder.Oplysningstidens tænkereræsonnerede sig frem til den opfattelse atlove styrer både himmelske og menneskelige anliggender, og at loven givermonarken hans/hendes magt, i stedet for at monarkens magt giver styrke til loven. Kongensmagt var således begrundet igudgivne rettigheder, i modsætning til hansauctoritas. Begrebet om lovens betydning kulminerede medMontesquieus tænkning. Opfattelsen af loven som en relation mellem individer, snarere end familier, kom i forgrunden, og med den en øget fokus påindividuel frihed som et fundamentalt begreb, givet af "Naturen ogNaturens Gud", som iden ideelle stat ville ville være så omfattende som muligt. Oplysningstiden skabte dermed, blandt andre ideer, ideen omfrihed: Dvs. om et frit individ som værende mest fri inden for rammerne af en stat der giver lovens stabilitet (enretsstat). Senere artikulerede mere radikale filosofier somsocialisme sig i løbet afden franske revolution og i det19. århundrede.
Liberalisme er enpolitisk strømning der omfatter en række historiske og nutidige ideologier, og som anser beskyttelsen af individuel frihed som formålet for statens virke. To strømninger er særligt fremme, selv om begge er baseret på enindividualistiskideologi. I det kontinentale Europa refererer liberalisme oftest tiløkonomisk liberalisme, dvs. individets ret til at indgå kontrakter, handle og virke i et marked fri for begrænsninger. IUSA refererer det tilsocialliberalisme, inklusiv retten til af udtrykke uenighed med vedtagne principper eller etablerede autoriteter i politiske og religiøse spørgsmål. Begge er politiske kernespørgsmål og er stærkt omdiskuterede.
En retning populær blandt amerikanskelibertarianere ser ingen gyldig distinktion mellem de to former for frihed – at dede facto er ens, og skal beskyttes (eller bekæmpes) sammen. Det pointeres bl.a. at der iUSA's forfatning nævnes "liv, frihed og ejendom" to gange, uden at der skelnes mellem medlemmer af denne treenighed.
Anarko-individualister somMax Stirner krævede den størst mulige respekt for individets frihed. Fra et lignende perspektiv erklæredeprimitivister somJohn Zerzan at man ville skulle afskaffecivilisationen for at skabe frihed,ikke blot staten som i socialistisk tænkning. Visse amerikanere ser beskyttelsen af frihedsidealerne som enkonservativ politik, idet dette ville overholde den ånd af individuel frihed de ser som værende hjertet af den amerikanske forfatning. Visse ser frihed som synonymt meddemokrati, i hvert fald i én forstand af ordet, mens andre ser konflikter eller endda modsætninger mellem de to koncepter.
Opfattelsen af individuel frihed blev kritiseret fra forskellige vinkler afMarx,Nietzsche ogFreud.Socialistiske opfattelser (bådeanarkistiske ogmarxistiske, eftersom opdelingen mellem disse to politiske filosofier stammer fra deres forskelle i deres opfattelse afstaten) kritiserede "formelle friheder" udtrykt i den franskeErklæringen om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789, somMarx kaldte "det egoistiskebourgeoisis rettigheder". Marx argumenterede for atborgerrettigheder somytringsfrihed kun var abstrakte, så længe dematerielle betingelser for at udøve dem ikke var sikret. For eksempel ville marxister betegnekoncentration af ejerskab til medier som i praksis begrænsende for retten til frit at udtrykke sig ved at udvælge hvilke typer mennesker der må udtrykke sig i medierne. Dermed blevlighed set som en hovedbestanddel i et samfunds grad af frihed. Selv i dag argumentereranarkister for at frihed uden lighed blot er "de stærkes frihed til at udnytte de svage".
En statue der forestillerFrihedsgudinden står nu ved indsejlingen tilNew Yorks havn iUSA. Kobberstatuen var en gave fraden franske republik, givet som et tegn på venskab mellem de to nationer ved USAs 100 års fødselsdag. Frihedsgudinden anvendes ofte som symbol på idealerne bag De Forenede Stater, og specieltfrihed generelt; som sådan er det et foretrukkent symbol for bl.a. amerikanskelibertarianere.
