Der er for få eller ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.FOSS (også kendt somFLOSS ogF/LOSS) er etakronym forFree((/)Libre) andOpenSourceSoftware og kan oversættes til "fri og åben-kildekode software".
Det henviser til den samlede mængde afcomputerprogrammer, der erlicenseret under licenser, der giver brugeren ret til at se, anvende, modificere samt videredistribuere kildekoden.
Betegnelsen bruges ofte for at holde sig neutral i forhold til den uenighed, der eksisterer mellem de mere ideologiske softwareudviklere medRichard M. Stallman i spidsen forFree Software Foundation (FSF), og de mindre ideologiske medBruce Perens i spidsen forOpen Source Initiative (OSI).
Den væsentlige forskel mellem de to lejre består af en uenighed i hvorledes man børforvalte ansvar under afledte værker affri software. Forskellene kan betegnes således:
FSF og Richard M. Stallman mener at denne forskel er væsentlig, mens OSI of Bruce Perens mener den er uvæsentlig.
OSI er en organisation som godkender licenser der omfatter begge modeller. De har to godkendte licenser som FSF opfatter som ikke-frie licenser.[1] Ligeledes er der licenser som FSF, men ikke OSI, har godkendt som frie licenser – f.eks. den oprindelige BSD-licens med reklame-klausulen ogWTFPL.[2][3]
Forskellen mellem de to er af etisk karakter; FSF fremhæver frihed (til at køre programmet til et hvert formål; studere, hvordan programmet virker og forandre det til dine behov; redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo; og forbedre et program og udgive dine forbedringer til offentligheden, så hele samfundet har gavn af det; adgang til kildekode er en forudsætning for dette[4]) som det vigtigste aspekt og at man bør have fuld kontrol over den software dereksekveres på sin computer, hvorfor de mener at alt software bør være frit. OSI's formål er at udbrede en udviklingsmodel med åben kildekode til forretningsområdet, hvor FSF mener at OSI er gået på kompromis med det etiske aspekt, ved ikke at italesætte friheden og de sociale aspekter, men dysse det ned for at tiltrække erhvervslivet. FSF ønsker den maksimale fælles frihed (under social ansvarlighed) indenfor software, hvorfor de går ind for licenser, der ikke tillader kildekode at blive brugt iproprietær software. Dette koncept kaldes forCopyleft. Alt copylefted software er fri software, men ikke alt fri software er copylefted. Eksempler på software licenser der er frie, men ikke copylefted inkludererBSD-licenserne ogMIT-licensen. Frie ikke-copyleft licenser tillader at kode licenseret under dem kan inkluderes i proprietær software uden at skulle åbne kildekoden for andre. Selvom der er store ideologiske forskelle på FSF's og OSI's idéer er der i praksis meget lille forskel på fri software og open source. Den reelle forskel består primært i hvordan hhv. fri software og open source markedsføres.
The original license used on BSD Unix had four clauses. The advertising clause (the third of four clauses) required you to acknowledge use of U.C. Berkeley code in your advertising of any product using that code. It was officially rescinded by the Director of the Office of Technology Licensing of the University of California on July 22nd, 1999. He states that clause 3 is "hereby deleted in its entirety." The four clause license has not been approved by OSI.
 | Spire Denne artikel omsoftware ogprogrammering er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |
