Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Frederiksstaden

Koordinater:55°41′04″N12°35′33″Ø / 55.68444°N 12.59250°Ø /55.68444; 12.59250
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udsnit afChristian Geddes kvarterskort overSankt Annæ Øster Kvarter (1757)

Frederiksstaden er etkøbenhavnsk bykvarter iIndre By mellem gaderneBredgade (indtil1877 Norgesgade),Sankt Annæ Plads,Toldbodgade ogEsplanaden (indtil1953 Toldbodvej). En del huse på sydsiden afStore Kongensgade er dog opført samtidig med Frederiksstaden. Frederiksstaden omfatter det meste afSankt Annæ Øster Kvarter og præges afrokokostilen. De fleste ældre huse i bydelen erfredet. Frederiksstaden er optaget iKulturkanonen.

Byplan

[redigér |rediger kildetekst]
Frederiksstadens oprindelige plan visualiseret. Relief efter tegning afThomas Havning

Anlæggelsen af Frederiksstaden blev påbegyndt i1749 i anledningen afden oldenborgske slægts 300 års jubilæum. Det var i1748 300 år siden, at denOldenborgske slægt overtog tronen iDanmark (1448). Første gang projektet blev nævnt var21. august 1749, daJohan Ludvig Holstein, oversekretær forDanske Kancelli, sendte en skrivelse tilAdmiralitets- og General-Kommissariatskollegiet. Heri blev det bekendtgjort, at kongen overvejede at lade Amalienborgområdet bebygge, og derfor ønskede han en betænkning fra admiralUlrik Frederik Suhm. Suhm sendte få dage senere sin udtalelse med et tilhørende projekt til arealernes bebyggelse. Planen var udført afAndreas Bjørn, som stod i spidsen for byens ledende handelsmænd. Suhm tilrådede, at de eksisterende tømmerpladser blev fjernet og, at bagere, bryggere, brændevinsbrændere og købmænd ikke fik lov til at slå sig ned i den nye bydel. Sporene frabranden1728 skræmte stadig. Allerede5. september 1749 blev planen godkendt afKonseillet med rettelser, og12. september blevKøbenhavns Magistrat orienteret. Sidstnævnte lod herefter trykke en rådstueplakat, som kundgjorde projektet til offentligheden. Processen var måske gået en kende for stærkt, for9. november 1749 protesteredekommandantenKastellet,oberstWolfgang Ernst Paurnfeind, som gjorde opmærksom på, at der skulle være frit skud fra fæstningen, også mod byen. Denne pudsige indvending blev dog overhørt.

Frederik V udnævnteAdam Gottlob Moltke som hovedansvarlig for anlæggelsen. Ansvaret for det arkitektoniske og byplanmæssige arbejde blev givet tilNicolai Eigtved. På tomten lå kun resterne af det brændte slotSophie Amalienborg og en stor barokhave, der hørte til slottet.

Eigtveds byplanlægning lå i forlængelse af det regulæreskakbrætmønster, der var blevet anvendt i nabobydelenNy-København et århundrede tidligere, men hvor Ny-København aldrig havde fået sin monumentale plads og kirke, blev Frederiksstaden mere monumental og helstøbt. Centrum for den nye bydel bleven central ottekantet plads med fire adelspalæer (nuAmalienborg) og Frederiks Kirke (i folkemundeMarmorkirken).Frederiksgade blev tværakse, mensAmaliegade blev længeakse.

Ideen til en ottekantet plads var ikke Eigtveds, men kom fraMarcus Tuscher, der havde udført en skitse af en plads med et centralt placeret ryttermonument. Tuscher, som døde i1751, fik dog ingen indflydelse på hverken pladsens proportioner, monumentet eller arkitekturen. Skelettet i Eigtveds plan var denmonumentalakse, som begynder ved Frederikskirken og slutter medrytterstatuen af Frederik V, som først blev rejst i1771. Kongen kigger mod kirkens kuppel. Kirken og de fire adelige palæer og Frederiksstadens borgerlige bebyggelse symboliserede samfundshierarkiet: Den enevældige konge har sin magt fra Gud og distribuerede den videre viaadelen og sit jordiske regimente. Dengang var der tømmerpladser ved havnen, og havnesiden var den uattraktive side, hvorfor de to palæer fjernest fra kirken, Brockdorffs og Schacks, var de mindst eftertragtede. Aksen havde sit forløb mellem kirken og rytterstatuen, men siden er den blevet forlænget til henholdsvisAmaliehaven ogOperaen og har fået en ændret betydning.

Arkitektur

[redigér |rediger kildetekst]
Frederiksstadens hovedakse set fraFrederiks Kirkes kuppel.

Ligesom handelsmænd havde spillet en rolle ved ideens fødsel, kom de også til at bosætte sig i bydelen. Hovedparten af de huse, der rejstes her, blev opført for formuende handelsmand og håndværkere; især de tømmerhandlere, der havde haft deres tømmerpladser ved havnen. Interesserede kunne gratis få byggegrund i Frederiksstaden, og de blev fritaget for told på indførte byggematerialer og for indkvarteringsskat. Til gengæld skulle byggeriet stå færdigt inden for fem år og nøje følge bestemmelser fastsat af Eigtved. Disse lempelige vilkår satte skub i aktiviteten.

Eigtved opstillede strenge regler for udformningen af facaderne og bygningshøjderne i bydelen, og fordi byggeriet gik rask fremad, nåede han at påvirke især bebyggelsen afAmaliegade (han døde i1754). Man kunne bygge, som man ville, men husene skulle være igrundmur mod gaden (altså ingenbindingsværk tilladt), vinduer og taggesimser skulle flugte med hinanden og husenes facader skulle have flugtende kordongesims (gesimsen mellem stue og 1. sal). Især det sidste designmæssige krav var med til at give en ensartethed i gaderummet, der kom til at minde om en stue med paneler. Også adelsmændene, der var bygherre for de fire centrale palæer, accepterede, at bygningerne udadtil skulle være ens.

De fleste hjørnegrunde blev forbeholdt større adelspalæer, der kunne danne monumentale blokke. Mellem disse var der ofte lav, enetages bebyggelse af staldbygninger uden vinduer til gade. De fleste staldbygninger er siden revet ned, så kun ved Amalienborg kan man få en fornemmelse af variationen mellem palæer i to-tre etager og enetages staldbygninger. Alle forslag skulle godkendes af Eigtved, som selv var arkitekt for de fleste af husene i bydelen. Bygningerne præges af en inddeling af facaderne ilisener, og generelt tilstræbte Eigtved en svagreliefvirkning modsatbarokstilens voldsomme skulpturelle effekter. Kun på Amalienborg ogDet Berckentinske Palæ ser manfrisøjler anvendt. Hans rokokostil var præget af hans ophold iDresden, hvor nogle af hans forbilleder kan opleves. De fornemste bygninger har facader helt isandsten, mens de øvrige står ipuds ellerblankmur.Lindencrones Palæ blev som noget udsædvanligt opført helt afkridststen, der ellers egner sig dårligt til bygninger. Som tagformer foretrak Eigtved ethelvalmet tag, mens hans medarbejdere og samtidige ofte foretrakmansardtaget (Dehns ogBernstorffs Palæ afJohann Gottfried Rosenberg).

Eigtved udførte flere projekter til monumentalkirken, men ingen af dem blev til virkelighed. Hans første plan var meget ambitiøs med en kirke, der var mere en dobbelt så høj som Amalienborg, og som havde to flankerende klokketårne. Stilen var inspireret af sydtysk barok.

To hospitaler blev placeret i bydelen:Frederiks Hospital for samfundets top ogAlmindelig Hospital for fattige. Det første findes stadig og blev også tegnet af Eigtved med visse ændringer afLauritz de Thurah. Yderst mod øst i Amaliegade låKøbenhavns Universitetsbotaniske have.

Den engelske historikerWilliam Coxe foretog1784 en rejse til Danmark og skrev om Frederiksstaden:"The new part of the town, raised by the late king Frederich V. is extremely beautiful, scarcely inferior toBath"[1]

Senere ændringer i bybilledet

[redigér |rediger kildetekst]
Bredgade anno 2007, et blik mod en af gadens mange kunsthandlere

Nicolai Eigtveds umiddelbare efterfølgere, Lauritz de Thura ogNicolas-Henri Jardin, respekterede reglerne opstillet af den afdøde arkitekt. Det gælder bl.a.Thurahs Hus,Titkens Gård,Det Gule Palæ og Almindelig Hospital. EfterChristiansborgs brand 1794 overtog kongefamilien Amalienborg, hvilket kun styrkede bydelenseksklusive præg.C.F. Harsdorff foretog i den anledning en nænsom ombygning af palæerne og tilføjede kolonnaden.

De fleste af Eigtveds huse står stadig, men er blevet forhøjet med ½ eller 1 hel etage. De mest forstyrrende tilføjelser ses i Frederiksgade, hvor haven til Dehns Palæ er blevet bebygget medhistoricistiske huse, der mod Amalienborg afsluttes af en stor brandgavl. Staldbygningerne mod Bredgade ved både Dehns og Bernstorffs Palæ er også forsvundet. Ligeledes er haverne/staldene mod Sankt Annæ Plads til Lindencrones ogVon der Ostens Palæ forsvundet. Det Berckentinske Palæ har mistet det meste af sit gitter og staldbygninger mod Bredgade. Almindelig Hospital blev i1895 erstattet af en lang, ensartet etagejendom afOle Boye.

Af senere tilkomne markante bygninger kan nævnes – ud over Marmorkirken –Kirurgisk Akademi,Sankt Ansgar Kirke,Alexander Nevsky Kirke ogA.N. Hansens Palæ.

20. december1954 blev der afsløret en mindetavle for Eigtved i Frederiksgade. Den er tegnet afThomas Havning.

Fire modernistiske bygninger har erstattet ældre huse: Det tidligere hovedsæde forBP Olie-Kompagniet A/S i Amaliegade 3 (1960 afHolm & Grut) har erstattetDomus Medica,Assurandørernes Hus i Amaliegade 10 (1960 afEjner Graae &Henning Helger) har erstattetCasinoteatret.Balticas hus, nuForsknings- og Innovationsstyrelsen i Bredgade 40 er fra1954-57 afSvenn Eske Kristensen, som også står bag samme gades nr. 43 fra1970 (nuMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling).

De største ændringer har fundet sted påToldboden, som dog ikke bar præg af Eigtveds stil, men af 1800-tallets arkitektur.

Kvarterets sociale profil i dag

[redigér |rediger kildetekst]

Frederiksstaden regnes for det mest eksklusive kvarter i København. Der er kun få privatboliger, som til gengæld er blandt de dyreste i hovedstaden. Kvarteret er hjemsted for mange advokatvirksomheder, og Bredgade er kendt for sine kunsthandlere.

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^William Coxe,Travels into Poland, Russia, Sweden and Denmark, London 1784.

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
  • John Erichsen,Frederiksstaden : grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760, Historisk Institut ved Københavns Universitet. Lokalhistorisk Afdeling, 1972.

Kilder

[redigér |rediger kildetekst]

55°41′04″N12°35′33″Ø / 55.68444°N 12.59250°Ø /55.68444; 12.59250

Arkitektur
Billedkunst
Design ogkunsthåndværk
Film
Litteratur
Lyrikantologi
24 lyriske værker
Partiturmusik
Tre galopper afH.C. Lumbye
12højskolesange
Populærmusik
12 sange af
Kai Normann Andersen
12evergreens
Scenekunst
Firerevynumre
Børnekultur
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Frederiksstaden&oldid=11714750"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp