For alternative betydninger, seFrederik 8. (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Frederik 8.)| Frederik 8. | |
|---|---|
| Valgsprog: Herren er min Hjælper | |
 Kong Frederik 8. i 1909 | |
| Konge afDanmark(mere..) | |
| Regerede | 29. januar1906 –14. maj1912 (6 år og 106 dage) |
| Forgænger | Christian 9. |
| Konseils-præsidenter | |
| Efterfølger | Christian 10. |
| Ægtefælle | Lovisa af Sverige (g. 1869) |
| Børn | |
| Fulde navn | Christian Frederik Vilhelm Carl |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Christian 9. af Danmark |
| Mor | Louise af Hessen-Kassel |
| Født | 3. juni1843(1843-06-03) Det Gule Palæ,København |
| Død | 14. maj1912 (68 år) Hamborg,Tyskland |
| Hvilested | 1912 Roskilde Domkirke |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1861 |
Frederik 8. (fødtChristian Frederik Vilhelm Carl3. juni1843 iDet Gule Palæ,København, død14. maj1912 iHamborg) varkonge afDanmark fra1906 til1912.
Han var det ældste barn afChristian 9. ogLouise af Hessen-Kassel og anden danske konge af denglücksburgske (lyksborgske) slægt. Hans valgsprog varHerren er min Hjælper.
Frederik varkronprins i 43 år og forberedte sig med omhu til kongegerningen. Under sin fars lange regeringstid var han dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt. Efter sin fars død i 1906 besteg han tronen i den høje alder af 62 år. Han varliberal af indstilling og var i modsætning til faderen tilhænger afsystemskiftet i 1901, hvorparlamentarismen blev indført i Danmark. På grund af hans sene tronbestigelse kom Frederik 8.'s regeringstid dog kun til at vare seks år, hvor han tillige var plaget af dårligt helbred.
Prins Frederik blev født den3. juni1843(1843-06-03) i sine forældres bolig iDet Gule Palæ iAmaliegade ved siden afAmalienborg iKøbenhavn.[1] Han var det første barn der blev født i ægteskabet mellem den daværende prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senereChristian 9. af Danmark) og hans hustru, prinsesseLouise af Hessen.[2] Han blevdøbt den22. juni i Det Gule Palæ med navneneChristianFrederikVilhelmCarl og var til daglig kendt under navnet Frederik.[1] I familien var han livet igennem kendt somFredy.[3]
Da prins Frederik blev født, var hans far stadig kun prins afSlesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en yngre søn fra en fjern og forholdsvis ubetydelig sidegren tildet danske kongehus, der nedstammede fraChristian 3.. Familiens status ændredes i 1853, da hans far ved udsigten til denoldenborgske slægts snarlige uddøen blev gjort til arving til den danske trone. Familiens anseelse steg herefter betydeligt, og Frederik fik ved faderens udnævnelse til tronfølgertitel af prins til Danmark.
 |
Prins Frederik havde fem yngre søskende:prinsesse Alexandra (der blev gift medEdvard 7. af Storbritannien),prins Vilhelm (der blev konge afGrækenland som Georg 1.),prinsesse Dagmar (der som Maria Fjodorovna blev gift medAlexander 3. af Rusland),prinsesse Thyra (der blev gift medErnst August, Hertug af Cumberland ogtronprætendent tilKongeriget Hannover) ogprins Valdemar.
.jpeg)
Frederik voksede op i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg, og efter at faderen var blevet dansk tronarving havde familien også adgang tilBernstorff Slot iGentofte.
Efter at han en kort tid havde gået iMariboes Skole iStore Kongensgade, fortsatte han sin undervisning i hjemmet under Professor L. V. Petersens ledelse, samtidig med at han deltog iLandkadetakademiets praktiske øvelser.[2] Han blevkonfirmeret sammen med sin søsterPrinsesse Alexandra den19. oktober1860 iChristiansborg Slotskirke.[2] Efter konfirmationen blev han udnævnt tilsekondløjtnantà la suite iinfanteriet og startede på en omfattende militær uddannelse.[2]
.jpg)
I1863 studerede hanstatsvidenskab iOxford og interesserede sig i øvrigt for videnskab, kunst og kultur. Men da hans far samme år blev konge som Christian 9., og Frederik blevkronprins, blev han hjemkaldt fraEngland og fik som tronfølger plads istatsrådet.[2] UnderAnden Slesvigske Krig i1864 var han ansat igeneralløjtnantCai Hegermann-Lindencrones stab.[2] Han foretog adskillige rejser bl.a. tilLondon,Paris,Berlin,Stockholm,Færøerne ogIsland.
Dronning Louise ønskede sin ældste søn gift lige så godt som sine to døtre, Alexandra og Dagmar. På dette tidspunkt havdeDronning Victoria af Storbritannien to endnu ugifte døtre,Prinsesse Helena ogPrinsesse Louise, og Dronning Louise planlagde at få Frederik til at gifte sig med en af dem. Under sit ophold i England fattede Prins Frederik rent faktisk interesse for Prinsesse Helena. Han bejlede til hende, og selvom Prinsesse Helena gengældte hans følelser, blev forbindelsen dog ikke til noget, da Dronning Victoria modsatte sig.[4] Dronning Victoria ønskede ikke, at flere af hendes døtre skulle gifte sig med udenlandske tronarvinger, da dette ville tvinge dem til at bo i udlandet. I stedet foretrak hun tyske prinser somsvigersønner, der kunne etablere deres hjem med hendes døtre i England. Derudover havde Victoria altid været pro-tysk og endnu en britisk-dansk ægteskabsalliance (efter at Frederiks søster, Alexandra, havde giftet sig med Victorias ældste søn Edward), ville ikke have været i tråd med hendes tyske interesser.[5][6]
Efter dette mislykkede ægteskabsforsøg vendte opmærksomheden sig i stedet modPrinsesse Lovisa af Sverige og Norge, der var det eneste barn afKong Karl 15. ogDronning Louise af Sverige og Norge. Denne ægteskabsforbindelse blev anset for at være ønskelig af flere grunde. Tidens udprægedeskandinavisme i de nordiske lande gjorde en ægteskabsforbindelse mellem de to kongehuse populær; men på trods heraf var forholdet mellem det danske og det svensk-norske kongehus anspændt. Ved den barnløseFrederik 7.'s død, havde der været kraftig stemning i Danmark for at udnævne Karl 15. eller hans broderPrins Oscar til dansk konge i stedet for Christian 9., der blev mistænkt for at være tyskvenlig. Samtidig var der skuffelse i Danmark, over at Sverige-Norge ikke havde støttet Danmark modPreussen ogØstrig under denAnden Slesvigske Krig i 1864. Derfor begyndte både Danmark og Sverige-Norge at diskutere en symbolsk forsoning mellem de to lande ved at arrangere et ægteskab mellem Prinsesse Lovisa og Kronprins Frederik. Alligevel havde den danske kongefamilie visse reservationer imod alliancen. Louise var ikke nogen skønhed, og hendes fremtidige svigermor, dronningLouise, frygtede, at hendes personlighed ikke passede i den danske kongefamilie. Familien vidste dog, at ægteskabet med den svenske prinsesse ville være populært, og efter krigen i 1864 ville være at foretrække frem for et ægteskab med en tysk prinsesse, hvilket ville have været det mest sandsynlige alternativ. Desuden var Prinsesse Lovisa rig i modsætning til den danske kongefamilie. Ijuli1868 blev kronprins Frederik som 25-årig forlovet med den 17-årige prinsesse Louise, og parret blev gift den28. juli1869 i slotskirken påStockholms Slot.
.jpg)
Den 10. august 1869 gjorde parrets deres indtog i København, hvor de fik en varm modtagelse. Kronprinsparret fik bolig iFrederik VIII's Palæ påAmalienborg og overtogCharlottenlund Slot nord forKøbenhavn som sommerbolig. Her blev flere af deres børn født, og Frederik 8. havde her et fristed langt væk frahoflivet på Amalienborg. Frederik og Lovisa fik otte børn:prins Christian (den senere kong Christian 10.),prins Carl (den senere kong Haakon 7. af Norge),prinsesse Louise,prins Harald,prinsesse Ingeborg,prinsesse Thyra,prins Gustav ogprinsesse Dagmar.[7] Grundet de mange børn blev Charlottenlund slot ombygget for at kunne rumme den store familie, og 1880-81 blev slottet udvidet med en kuppelbygning oven på den gamle fronton og to symmetriske tilbygninger i hver side.[8]
Frederik var kronprins i 43 år og brugte tiden til at forberede sig med omhu til kongegerningen. Selv om han somtronfølger havde sæde iStatsrådet, var han under sin fars lange regeringstid dog stort set udelukket fra indflydelse og politisk magt.[9]
Christian 9. døde den29. januar1906, og Frederik efterfulgte ham som konge. Han blev udråbt til konge afkonseilspræsidentI.C. Christensen fra balkonen påChristian VII's Palæ påAmalienborg under navnet Frederik 8. Han fik kun seks år på tronen, før han døde under uafklarede omstændigheder i Tyskland.
I de sidste år var Kongens helbred svækket af en hjertesygdom, og under et ophold iHamborg blev Frederik 8. fundet død om aftenen den14. maj1912 efter en uledsaget udflugt i byen. Da man om morgenen ikke fandt ham på hans værelse, startede man en diskret eftersøgning, og man fandt ud af, at liget af en velklædt ukendt herre var blevet indleveret på byenslighus lidt før midnat. Da man fik adgang dertil, viste lig nr. 133 sig at være kongen. Han blev transporteret tilbage til hotellet, og man udsendte en meddelelse om, at kongen var død under en aftentur i byen.[10] I mange år gik der hårdnakkede rygter om, at kongen i virkeligheden skulle være død på etbordel. Kongens høje alder og ringe helbred, samt det faktum, at kongen døde blot et kvarter efter at have forladt sit hotel giver imidlertid al grund til at antage, at disse var uden hold i virkeligheden.[11]
Efter etcastrum doloris iChristiansborg Slotskirke blev han gravsat iRoskilde Domkirke i Glücksborgernes Kapel.[12] Han blev fulgt som konge af sin ældste søn Christian, der besteg tronen somkong Christian 10.
Han var frimurer og var1871-1912 formand (højeste styrer) forDen Danske Frimurerorden.
.svg)
Af Guds NådeKonge tilDanmark,de Venders ogGothers,Hertug tilSlesvig,Holsten,Stormarn,Ditmarsken,Lauenborg ogOldenborg.[13]
Danmark:Ridder afElefantordenen (R.E.)
(1861)[14] Danmark:Dannebrogordenens Hæderstegn (D.Ht.) (1861)[14] Danmark:Storkommandør afDannebrogordenen (S.Kmd.)
(1869)[14]
Anhaltske hertugdømmer:Storkors afAlbrekt Bjørnens Husorden
(1863)[15]
Baden:Ridder afTroskabens Husorden
(1881)[16] Baden:Ridder afBerthold den Førstes Orden
(1881)[16]
Kongeriget Bayern: Ridder afSankt Hubertusordenen
Belgien: Storkordon afLeopoldsordenen
Bulgarien: Ridder afSankt Kyrillos og Sankt Methodios' orden
Bulgarien:Storkors afSankt Aleksanders orden
Norge:Storkors med kæde afSankt Olavs Orden (No.St.O.1.*)
(1862)[17]
Storbritannien:Ridder afHosebåndsordenen
(1896)
Sverige:Ridder afSerafimerordenen
(1862)
Østrig-Ungarn:Storkors afSankt Stefans Orden
(1873)[18]| Navn | Født | Død | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| MedLouise af Sverige-Norge | |||
| Christian 10. | 26. september1870 | 20. april1947 | Konge afDanmark1912–1947 ogIsland1914–1918 Gift26. april1898 med HertugindeAlexandrine af Mecklenburg-Schwerin |
| Carl (Haakon 7.) | 3. august1872 | 21. september1957 | Konge afNorge1905–1957 Gift22. juli1896 med PrinsesseMaud af Storbritannien |
| Louise | 17. februar1875 | 4. april1906 | Gift5. maj1896 med PrinsFrederik af Schaumburg-Lippe |
| Harald | 8. oktober1876 | 30. marts1949 | Gift28. april1909 med PrinsesseHelena af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg |
| Ingeborg | 2. august1878 | 12. marts1958 | Gift27. august1897 med PrinsCarl af Sverige |
| Thyra | 14. marts1880 | 2. november1945 | |
| Gustav | 4. marts1887 | 5. oktober1944 | |
| Dagmar | 23. maj1890 | 11. oktober1961 | Gift23. november1923 med HofjægermesterJørgen Castenskiold |
{{cite book}}:|volume= har ekstra tekst (hjælp) | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Frederik 8. Sidelinje afHuset Oldenburg Født: 3. juni 1843Død: 14. maj 1912 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Christian 9. | Konge til Danmark 1906 – 1912 | Efterfølgende: Christian 10. |
| En tidligt nævnt dansk konge fra500-tallet |  | |
|---|---|---|
| Forhistoriske konger (700-tallet og800-tallet) | ||
| Forhistoriske konger (begyndelsen af900-tallet – indtil930'erne) | ||
| Jellingdynastiet (senest916 –1448) |
| |
| Forskellige medkonger og modkonger (930'erne –1523) |
| |
| Oldenborgske slægt (1448 –1863) | ||
| Glücksburgske slægt | ||
| Den danske tronfølge | ||
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland†=Også konge af Norge‡=Også regent af Norge og Sverige#=Også konge af England2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark | ||
| Børn afChristian 9. | .svg) | |
|---|---|---|
| Børn afFrederik 8. | ||
| Børn afChristian 10. | ||
| Børn afFrederik 9. | ||
| Børn afMargrethe 2. | ||
| Børn afFrederik 10. | ||
