Freden i Stettin afsluttedeDen Nordiske Syvårskrig (1563-1570)13. december 1570. Freden mellemSverige ogDanmark-Norge kom som resultat af et fredsmøde iStettin (nu en havneby iPolen), som blev arrangeret på den tysk-romerske kejserMaximilian 2.s initiativ15. juli samme år.
Ved krigens begyndelse regeredeErik 14. i Sverige, og Danmark-Norges regent varFrederik 2.. Der havde tidligere været mæglet mellem landene af blandt andre den danske enkedronning, hertugen afPommern, det franske sendebud i DanmarkCharles Dançay og de tysk-romerske kejsereFerdinand 1. og senere Maximilian 2.
Et senere forsøg på at nå frem til en fredsaftale blev gjort af den svenske hertug Johan (senereJohan 3.) i1568 samtidig med oprøret mod Erik. Der blev undertegnet en fredsaftale mellem de stridende parter, men den blev senere forkastet af svenskerne på grund af for hårde vilkår.
I juli 1570 lykkedes det Maximilian 2. at samle parterne til en fredskongres i Stettin. Delegationerne fra Sverige og Danmark-Norge bestod hver af fire forhandlere, og derudover havdeBremen ogLübeck delegater til stede. Hovedmægleren var Charles Dançay, ellers kom mæglerne fra den tysk-romerske kejser,kurfyrsten afSachsen, kongen afFrankrig samtPolen.
Frederik 2. godkendte fredsaftalen 25. januar 1571. Sveriges isolerede stilling og faren for, atRusland skulle blive indblandet i krigen, fik også svenskerne til at godtage de hårde vilkår. Egentlig var der ingen vinder af krigen – begge lande blev tabere i den forstand, at de var blevet meget fattigere. Vilkårene om, at den tyske kejser skulle overtage svenske besidelser i Estland, blev ikke fulgt, og lübeckerne modtog aldrig den aftalte pengesum.