Det er et faktum, at en pn-overgang med det rettebåndgab, kan anvendes til at lave elektrisk energi af entemperaturforskel.[7]
Der er i flere artikler blevet fremsat denhypotese, at man kan lave fotovoltaik celler, som kan virke om natten - og om dagen hvis beskyttet mod sollys. Sådanne fotovoltaik celler kaldes enanti-solcelle (engelskanti-solar cell),termisk udstrålings fotovoltaik celle (engelskthermoradiative cell).[8][9] Både om natten og dagen skal himlen være mere (helst) eller mindre skyfri, såtermisk infrarød stråling ibølgelængdeintervallet 8-13 um frit kan stråle gennematmosfæren og ud i det lufttomme verdensrum. Ideelt vil en anti-solcelle kunne levere 54 W/m^2 og under typiske himmelforhold 10 W/m^2.[10][7] Da anti-solcellen køles ned på den himmelvendte side, skal der løbende tilføres varme på siden, der vender ned mod jorden, fx fra vinden, søvand, havvand, jorden - eller på anden vis.
Der er fundet flere materialer, som kan udstråle infrarød stråling i bølgelængdeintervallet 8-13 um. Sådanne materialer kan også anvendes til at køle objekter både dag og nat - fx huse og huses tage, mure mellem 5°C-12°C (resultat 2014-2021) i forhold til omgivelsestemperaturen, når der er klar himmel.[11][12][13]
I maj 2022 blev der offentliggjort en artikel iACS Photonics som viser, at man kan lave anti-solceller som virker om natten. De måler effekten som tre almindellige industrielt producerede MIR-fotodioder afgiver ved en temperaturforskel på 12,5°C. Her kan den bedste MIR-fotodiode lave 2,26mW/m^2, og den udsender fotoner med en centertop på 4,7um.[14]