Fotosfæren er den synlige overflade på enstjerne, somsolen.Solpletter ogfaculae (mørke og lyse pletter) kan observeres på fotosfæren. Fysisk er fotosfæren defineret som det område der ioptisk dybde er 2/3 for enfoton medbølgelængde på 500nanometer. Dette betyder, at fotosfæren ertransparent for omkring 50% af grøntlys. Under fotosfæren er solen optiskopak for lys.
Solens fotosfære har en gennemsnitlig temperatur på 5778kelvin (5505 °C). Fotosfæren har en synlig struktur som kaldesgranuler. Disse skyldes varme strømme frakonvektionszonen op til overfladen. Granulene er omkring 1000 km i diameter og har en typisk varighed på 8 minutter. Der forekommer også såkaldtesupergranuler med diameter på op til 30000 km og en varighed på et døgn. Dette kan ikke observeres direkte for andre stjerner end solen på grund af opløsningen i dagensteleskoper.
Solpletter på fotosfæren er områder med lavere temperatur, omkring 4000-4500 kelvin og skyldes intens magnetisk aktivitet som begrænser konvektionen og dermed tilførslen af varme i et område. De er alligevel intense, men synes forholdsmæssig mørkere end resten af fotosfæren. Den modsatte effekt kaldes faculae og er lyse områder som skyldes koncentration af magnetiske feltlinjer. Disse forekommer ofte mellem granuler og rundt om solpletter og er årsagen til at solens lysstyrke gerne er stærkere når solpletaktiviteten er høj, til trods for, at selve solpletterne er mørkere.
Mellem fotosfæren og den meget vamerekorona (over 1 million K) ligger den 10.000 km tykkekromosfære. I disse områder opstårprotuberanser som er lysende strømme af varm ioniseret gas fra fotosfæren.
