| Folketinget | |
|---|---|
 | |
| Type | |
| Type | Etkammersystem |
| Ledelse | |
| Formand | Søren Gade,Venstre siden16. november2022 |
| 1. næstformand | Leif Lahn Jensen,Socialdemokratiet |
| 2. næstformand | Henrik Frandsen,Moderaterne |
| 3. næstformand | Karsten Hønge,Socialistisk Folkeparti |
| 4. næstformand | Karina Adsbøl,Danmarksdemokraterne |
| Struktur | |
| Pladser | 179 |
 | |
| Politiske grupper | 16 Regering (84)2
Støttepartier (4)
Oppositionen (80)
Andre (11)
|
| Valg | |
| Sidste valg | 1. november 2022 |
| Næste valg | Næste |
| Mødested | |
 | |
| Folketingssalen,Christiansborg Slot, København | |
| Hjemmeside | |
| http://www.ft.dk | |
| Footnotes | |
| 1.Færøske oggrønlandske politiske partier repræsenteret i Folketinget. 2. Partier der støtter regeringen. | |
| Danmark |
 Denne artikel er en del af: |
|
Andre lande • Politik |
Folketinget erKongeriget Danmarksparlamentariske kammer. Det har sæde påChristiansborg iKøbenhavn. Siden1953 har det væretdet eneste kammer. Fra1849 til1953 var Folketinget et afto kamre iRigsdagen; det andet kammer varLandstinget.
Med udgangspunkt iGrundloven har Folketingetlovgivende magt sammen med den regerendemonark. Monarkens rolle er dog i praksis begrænset til at underskrive delove, som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.
Folketinget består af 179medlemmer valgt for maksimalt fire år. Heraf er 175 valgt iDanmark, to valgt påFærøerne og to valgt iGrønland. Efter den valgkredsreform, der fulgte medStrukturreformen i2007 vælges de danske medlemmer i 10storkredse. Det erstatsministerens ansvar at udskrive valg inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået, men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.
Folketingsvalgene er hemmelige og frie. Valgmåden erforholdstalsvalg efterstørste brøks metode.[1] Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de partipræferencer, vælgerne har udtrykt ved deres stemmeafgivning. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.
Valgret til Folketinget har man som hovedregel, hvis man er danskstatsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år (der er dog visse undtagelser og tilføjelser). For at være valgbar til Folketinget, må man endvidere ikke værestraffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv, som bestemmer, om medlemmerne er værdige som medlem.
Folketinget blev sammen med Landstinget etableret ved Junigrundloven af 1849 som Danmarks nye parlament. Udkastet til grundloven var skrevet afD.G. Monrad, som derefter overlod det tilOrla Lehmann til renskrivning og omskrivning til et lettere forståeligtdansk. Lehmann fandt i denne forbindelse blandt andet på ordet "Folketing" som betegnelse for det ene af de to kamre, som loven foreskrev. Ordet blev accepteret, og er i dag indgået i det daglige sprog.[2]
Forskellen på de to kamre, Folketinget og Landstinget, var repræsentationen af vælgere. Begge kamre havde lige stor magt. Mens Folketinget oprindelig repræsenterede uafhængigelandmænd, veluddannede borgere og købmænd, repræsenterede Landstinget oprindelig det gamlearistokrati. Kvinder, tjenestefolk, fattige og fængslede havde dog ikke stemmeret til nogen af tingene. Under 1866-Grundloven forstærkedes Landstingets betydning imidlertid på bekostning af Folketinget, samtidig med, at kongChristian 9. længe udnævnte konservative mindretalsregeringer.Først fra 1901 gennemførtes den praksis, at en regering ikke må have et flertal imod sig i Folketinget (såkaldtnegativ parlamentarisme).
I året for systemskiftet,1901, var fordelingen på stilling efternæringsvej følgende: 61 landbrugere, 1 handlende, 8håndværkere og industridrivende, 13journalister, 6 skolelærere, 5sagførere, 1 militær embedsmand, 2 civile embedsmænd, 1læge, samt 16 forretningsførere,direktører og inklusivpolitikere. Omtrent 54 % af Folketingets medlemmer var altså landmænd.
Med Grundloven af1915 indførtes almindelig valgret, ogkvinder fik stemmeret til rigsdagsvalgene og kunne stille op til Folke- og Landsting. Veddet første valg efter grundlovsændringen, blev der indvalgt fire kvinder i Folketinget, svarende til 3 % af forsamlingen:Helga Larsen (S),Elna Munch (RV),Karen Ankersted (DKF) ogMathilde Malling Hauschultz (DKF). Samtidig indførtesforholdstalsvalg, hvor man tidligere havde stemt i enkeltkredse, mens forskellen på de to ting nu blev, at Folketinget valgtes direkte af alle, der var fyldt 25 år, mens Landstinget valgtes indirekte af valgmænd valgt af vælgere, der var fyldt 35 år.
I1953 ændredes en del af systemet igen ved enfolkeafstemning om en ny Grundlov (den nuværende). Blandt ændringerne var en sammenlægning af de to kamre til ét parlament,Folketinget. Samtidig nedsattes valgretsalderen til 23 år, men den er efterfølgende sænket flere gange ved folkeafstemninger og er nu 18 år.
Folketinget og Landstinget havde fra starten til huse på det andet Christiansborg. EfterChristiansborgs brand 1884 og indtil det tredje og nuværende Christiansborg kunne tages i brug i1918, havde de to ting til huse i den bygning iBredgade, som oprindelig var operahus og sidenLandkadetakademiet (og som nu huserØstre Landsret).
Grundloven af 1849 sagde, at der skulle være et folketingsmedlem for hver 14.000 indbyggere. Tallet blev ændret til et folketingsmedlem for hver 16.000 indbyggere i grundloven af 1866. Senere grundlove fastsatte i stedet et maksimalt medlemstal: 140, 152 og 179 i grundlovene fra hhv. 1915, 1920 og 1953.[3]
De præcise antal folketingsmedlemmer er blevet fastsat i de skiftende valglove: 101 i 1849, 102 i 1866, 114 i 1894, 140 i 1915, 149 i 1920, 151 i 1948 og endelig 179 i 1953.Færøerne havde 1 folketingsmedlem fra 1850 til 1953, og derefter 2 medlemmer.Grønland fik 2 medlemmer fra 1953.[3]
Folketinget kan godt midlertidigt have færre medlemmer, f.eks. hvis et medlem dør eller af anden grund udtræder. Så vil der normalt være en stedfortræder, men hvis ikke det er tilfældet, kan Folketinget bestemme at der skal afholdessuppleringsvalg.[3]
I 1901 var Folketingets sammensætning sådan at 49 medlemmer valgt iJylland, 14 påFyn, 1 påÆrø, 1 påLangeland, 40 påSjælland, 5 påLolland-Falster, 1 påMøn, 2 på Bornholm og 1 påFærøerne.
Folketingets arbejde ledes afet præsidium, der vælges ved hverfolketingssamlings begyndelse. Det består af enformand og indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget udover formandens parti. En ny formand vil for det meste være fra samme parti som statsministeren, menkampvalg kan dog forekomme. Efterfølgende vil formanden dog normalt altid blive genvalgt uden modkandidater, også selvom regeringsmagten skifter. I øjeblikket er Folketingets formandSøren Gade (V). Desuden vælges fire tingsekretærer, der blandt andet leder Folketingets møder, hvis både formanden og næstformændene er forhindrede.
Tiltaleformen blev for år tilbage ændret. Tidligere blev folketingsmedlemmet tituleret "det højt ærede medlem" efterfulgt af hr., fru eller frøken, men i dag er det blot hr. eller fru – også om kvindelige folketingsmedlemmer, der er ugifte. Glemmer et folketingsmedlem at bruge hr. og fru, skrider formanden ind og kan i sidste instans fratage medlemmet ordet. Ministre tituleres med deres titel, fx "statsministeren" eller blot "ministeren".
Hvertfolketingsår begynder medFolketingets åbning, der finder sted første tirsdag ioktober, hvor bl.a.kongehusets medlemmer overværerstatsministerens åbningstale. Mødet åbnes af det medlem, der har siddet længst, for tidenPia Kjærsgaard (DF),[4] der forestår valg af Folketingets formand og næstformænd. I praksis er der dog som nævnt næsten altid tale om genvalg uden modkandidater.
Efter et valg danner et eller flere partierregering, ogtingets stående udvalg ogkommissioner konstituerer sig. Fordelingen af poster i udvalg og kommissioner sker efterforholdstal, i det de forskellige partigrupper som regel indgår valgforbund for at stå stærkest muligt. Normalt er det aftalt på forhånd, hvem der skal have hvilke poster, herunder også hvem der skal være formænd og næstformænd.
AlleFolketingets medlemmer samtministre kan stillelovforslag, som behandles dels i udvalgene dels iFolketingssalen (hvorførstebehandling,andenbehandling ogtredjebehandling finder sted). Desuden kan der stillesbeslutningsforslag, der tilsvarende behandles dels i udvalgene og dels to gange i Folketingssalen. Da antallet af forslag imidlertid skal tælles i hundreder hvert år, vil det være uoverkommeligt for medlemmerne at skulle forholde sig til dem alle sammen hver især. Derfor vælger de enkelte partier et antal faste ordførere blandt deres medlemmer til at tale og forhandle på vegne af sig. Ordførerskaberne er fordelt efter fagområde, idet et enkelt medlem dog godt kan have flere ordførerskaber, hvilket ikke mindst er nødvendigt i mindre partier.
Folketingets møder er dels fysisk tilgængelige for offentligheden, dels tilgængelige via tv, som Folketingets egen internetbaserede tv-tjeneste, Folketinget Direkte. Tinget kan vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.
Nedenfor er gengivet Folketingets sammensætning sorteret efterpartibogstav, dvs. de bogstaver der benyttes til at angive partierne på stemmesedlerne, ikke at forveksle med de forkortelser der bruges i daglig tale.[5][6] I forhold tilFolketingsvalget 2022 er der sket nogle ændringer. I 2023 meldte to medlemmer af Nye Borgerlige sig ind i Dansk Folkeparti, mens et tredje blev løsgænger.[7][8][9] Nye Borgerliges resterende folketingsgruppe besluttede 10. januar 2024 at opløse sig selv,[10] og det blev effektueret 16. januar 2024 daKim Edberg Andersen som det sidste medlem af gruppen blev løsgænger.[11] To medlemmer af Moderaterne og et medlem af Alternativet er også blevet løsgængere.[12][13][14]
Tabellen omfatter også partiernes formænd samt gruppeformænd, politiske ordførere, gruppenæstformænd og gruppesekretærer. Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance har dog ikke én partiformand men derimod både enpolitisk leder og en landsformand. Enhedslisten har heller ikke en partiformand men derimod kollektiv ledelse.[15] Radikale Venstres landsformandMikkel Irminger Sarbo og formændene for de færøske og grønlandske partier er ikke medlemmer af Folketinget. De færøske og grønlandske partier har kun et medlem hver i Folketinget. Formelt gælder de dog stadig som folketingsgrupper, og de enlige medlemmer er derfor angivet som gruppeformænd i tabellen.[6]
Regeringen er sammensat af Socialdemokratiet. Venstre og Moderaterne, der har 88 mandater tilsammen. Den støttes desuden af tre af de nordatlantiske mandater.[16]
Uddybende artikel:Folketingsvalg
Uddybende artikel:Folketingets formand
Der er for få eller ingenkildehenvisninger i dette afsnit,hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angivetroværdige kilder til de påstande, som fremføres.
Posten som Folketingets direktør oprettedes i 1990.[32]
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Wikisource harkildemateriale til denne artikel hentet fra H. Wulff:Den danske Rigsdag (1882)Litteratur om Folketinget som institution harDK5-nummer 32.8. DK5-opstilling og numre bruges af folkebibliotekerne i hele landet.
Folketinget har siden valget i1956 udgivet en håndbog efter hvert folketingsvalg. Håndbogen indeholder biografier over de valgte folketingsmedlemmer. Fra 1956 havde håndbogen titlenFolketinget: Håndbog. Fra1984 var titlenFolketingets håndbog. Siden1990 udkommer håndbogen under titlenFolketinget efter valget.
Biografiske oversigter over Rigsdagens, Folketingets og Landstingets medlemmer harDK5-nummer 99.3328.
55°40′33.56″N12°34′52.06″Ø / 55.6759889°N 12.5811278°Ø /55.6759889; 12.5811278
