Folkeskolen er denoffentligegrundskole iDanmark.
Skolen består af den enårigebørnehaveklasse (også kaldet 0. klasse), den ni-årige grundskole fra 1.-9. klasse samt den enårige10. klasse. I Danmark er der 10 årsundervisningspligt, hvilket betyder, at 0.-9. klasse er obligatorisk, mens 10. klasse er frivilligt. Undervisningspligten kan enten opfyldes i folkeskolen, på enfri grundskole, enefterskole eller vedhjemmeundervisning. Ca. 85% af de undervisningspligtige børn, svarende til knap 600.000, går på en af landets 1.550 folkeskoler (2008).
Undervisningsministeriet er af Folketinget bemyndiget til at udarbejde regler for folkeskolen, bl.a. mål og minimumstimetal for de enkelte fag ogeksamensbestemmelser. En undersøgelse har vist, at selv om det gennemsnitlige timetal i folkeskolen er stigende, modtager 32% af eleverne mindre undervisning end minimumstimetallet foreskriver.[1]
Folkeskolen blev oprettet i1814, indtil1899 under navnetAlmueskolen og fik senere navnet Borger- og Almueskolen.Folketinget har gennem lovgivningen[2] stor indflydelse på bl.a. folkeskolens rammer, formålsparagraf og fagudbud. Siden1849 harGrundloven fastslået, at undervisning i Folkeskolen skal være gratis (Børn,ville erholde fri Underviisning i Almueskolen). Siden1937 har undervisningsmidlerne været gratis, ofte formidlet gennemskolebibliotekerne.
Folkeskolelovens bestemmelser revideres løbende; større ændringer blev indført i1937,1958,1975,1993,2004 og2014. Et af hovedtemaerne har været delingen i niveauer; i1958 blev delingen flyttet fra 5. klassetrin til afslutningen af 7. klassetrin, hvor eleverne blev delt i almen skolegang ogrealskolen. I 1975 blev realskolen nedlagt, og der gennemførtes en holddeling i alment og udvidet niveau i prøvefagene. De fleste kommuner gennemførte dog samlæsning for alle elever. I 1993 afløste princippet omundervisningsdifferentiering holddelingen.
Ved reformationen i 1536 flyttedes den gejstlige magt over på adelens hænder, og allerede i 1537 blev der udstedt en kongelig forordning om, at adelen skulle udlægge degnelodder og oprette skolehuse på landet. Mange steder undslog de lokale herremænd sig imidlertid fra dette, og de steder, hvor det trods alt skete, var det med uduelige lærere i usle lokaler.[kilde mangler]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive tekstenDansk,matematik ogengelsk er obligatoriske fag i folkeskolen fra 1. til 10. klasse.
Idræt er et obligatorisk fag fra 1. til 9. klasse.
Kristendomskundskab er et obligatorisk fag fra 1. til 6. klasse og i 7. eller 8. samt 9. klasse.
Natur/teknologi ogmusik er obligatoriske fag fra 1. til 6. klasse.
Billedkunst er et obligatorisk fag fra 1. til 5. klasse.
Historie er et obligatorisk fag fra 3. til 9. klasse.
Håndværk og design samtmadkundskab er obligatoriske fag i 4., 5., 6. eller 7. klasse.
biologi,fysik/kemi oggeografi er obligatoriske fag fra 7. til 9. klasse.
Samfundsfag er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 8. til 9. klasse.
Det er obligatorisk at lære ententysk ellerfransk fra 5. til 9. klasse.
Et andet hovedtema for lovgiverne har været formålsparagraffen, hvor tendensen fra 1958 til 1993 var større vægt på samarbejde og sociale kompetencer, mens tendensen i løbet af 1990'erne var et krav om større faglighed. På baggrund OECD's PISA-undersøgelser, som sammenligner grundskolen i udvalgte lande, har nogle debattører fremhævet, at de danske resultater er utilfredsstillende, bl.a. i fagenedansk ogmatematik. Den første af disse undersøgelser blev offentliggjort i2000, og senere er undersøgelsen gennemført i foråret 2009 med deltagelse af unge fra 63 lande. Den blev offentliggjort i december2010.[4] I2012 gennemførte man en ny test, hvor der fraDanmark deltog 7.481 unge fordelt på 339 uddannelsesinstitutioner.[5]
Gældende udgave af folkeskolens formålsparagraf fra bekendtgørelsen 14. december 2017 lyder:
Folkeskolen drives afkommunerne. Ifølge loven skal kommunerne fastlægge bevillinger til skolernes drift samt ansætte og afskedige lærere. Andre driftsopgaver, f.eks. fordelingen af midler til de forskelligeposteringer påbudgettet kankommunalbestyrelsen delegere til den enkelte skole.
I januar2007 overtogkommunerne som følge afStrukturreformen ansvaret for de flesteamtskommunalespecialskoler, dog således, at kommunerne kan købe undervisningsydelser hosregionerne. Kommunerne fik samtidig mulighed for at oprette fælles ledelse for flere (typisk små) skoler, eller etablere afdelinger af samme skole på forskellige adresser.[7]
En folkeskole ledes af en skoleleder tidl. kendt somskoleinspektør med støtte fra en viceskoleleder, tidl. kendt somviceskoleinspektør. En del skoler har oprettet særlige afdelinger forindskoling,mellemtrin ogudskoling. Ofte er der udpeget en daglig leder af hver afdeling.
