Fyrtøj frastenalderen bestod af en ildsten, tønder (let antændeligt materiale) ogpyrit (giver glødende gnister [?]) (se ogsåÖtzi – 5.000 år gammel stenalderjæger, også kendt under navnetIsmanden Ötzi).
Fra jernalderen langt op i tiden brugte man etildstål til at slå imod en flintesten, for at trække gnister ned i trøsket træ eller et stykkeTøndersvamp, som var præpareret medurin (→ salpeter) for at øge antændeligheden.
Princippet med ildstål + flint blev brugt som tændanordning i de såkaldte "flintelåsbøsser" gennem mange generationer, og i princippet er det den samme mekanisme, som man bruger, når man drejer pålighterens tændhjul.
Ildstensknolde med et naturligt hul (aftryk af enkoralarm eller slebet af sand og grus) blev også anvendt somtalisman.
Man har brugt flint til redskaber i alle de dele af verden, også i områder hvor der ikke var flint, da man har handlet med det. Således har man eksporteret flint fra miner i Nordjylland til Nordnorge.
Langt senere, nemlig da man ikke længere brugte flint til værktøj, blev jordfundneflinteøkser omfattet med ærefrygt og forstået som "tordenkiler". Det forklarer associationen mellemtorden ogThors "hammer".
.jpg)
