Flevoland grænser op tilOverijssel ogGelderland mod øst,Utrecht mod syd,Noord-Holland mod vest ogFriesland mod nord. Flevoland har et samlet areal på 2.412 km2, hvoraf 994 til over 1000 km2 udgøres af vand. Provinsen har 447.726 indbyggere (31. maj 2023), hvilket giver en befolkningstæthed på 317 indbyggere per km2.[1][2]
Flevoland har kun været beboet i omkring 70 år, bortset fra Urk, som før var en ø. Provinsen består af indvundne områder fra den tidligereZuiderzee, der blevinddæmmet i løbet af 1950'erne og 1960'erne.[3] Flevoland har været en officiel nederlandsk provins siden 1986, hvor de to adskiltekoge (nederlandsk:polder) Flevopolder og Noordoostpolder blev slået sammen i en provinsenhed.
Efter en stor oversvømmelse i 1916, bekendtgjorde den nederlandske regering at den storeZuiderzee skulle lukkes og inddæmmes, og opførelsen af Zuiderzeeanlægget blev iværksat. I 1932 åbnede dæmningenAfsluitdijk, der adskilte Zuiderzee fraNordsøen. Zuiderzee blev efterfølgende kaldtIJsselmeer.
I 1939 blev den første del af den nyeIJsselmeer-sø inddæmmet. Dette nye landområde, Noordostpolder (dansk: Nordøstkogen), omfattede bl.a. de tidligere øer Urk og Schokland, og blev i begyndelsen underlagt provinsadministrationen iOverijssel. I 1957 blev den sydøstlige del af Flevopolder (dansk: Flevokogen) inddæmmet, mens den sydvestlige del først blev inddæmmet i 1968. Disse to projekter adskilte sig markant fra den tidligere inddæmning af Noordostpolder: Et snævert vandløb blev bevaret langs den oprindelige kystlinje for at sikre de gamle fiskerbyers adgang til havet. Flevopolder er altså en kunstig ø midt iIJsselmeer. I 1986 opnåede Noordostpolder og Flevopolder provinsstatus.
Flevoland ligger i den centrale del af Nederlandene. Den grænser op til provinsenFriesland i nord,Noord-Holland i vest ogUtrecht i syd. I øst grænser Flevoland op til provinserneOverijssel ogGelderland.
Flevoland er Nederlandenestiende største provins. Den har et samlet areal på 2.412 km2, hvoraf 994 km2 udgøres af vand. Eksklusive vand er Flevoland Nederlandenes ellevte største provins. Den udgøres af de tokoge Flevopolder og Noordostpolder.
Østflevoland (Oosterlijk Flevoland) og Sydflevoland (Zuidelijk Flevoland): Flevopolder.Kort over Flevoland, 2018.
Flevopolder består af Oosterlijk Flevoland (dansk: Østflevoland) og Zuidelijk Flevoland (dansk: Sydflevoland). Oosterlijk Flevoland blev inddæmmet i 1957, mens Zuidelijk Flevoland først blev inddæmmet i 1968. I modsætning til Noordostpolder er Flevopolder adskilt fra fastlandet af søerne Veluwemeer og Gooimeer. Det gør Flevopolder til verdens største kunstige ø.
Oosterlijk Flevoland og Zuidelijk Flevoland er egentlig tokoge med en fælles hydroteknisk infrastruktur. De holdes adskilt af Knardijk-dæmningen, der i tilfælde af den ene kogs oversvømmelse kan holde den anden kog beskyttet. Knardijk-dæmningens to drænkanaler vil i sådan et tilfælde blive lukket af to sluseporte. Dendieseldrevne pumpestation Wortman ligger iLelystad, mens deeldrevne stationer Lovink og Colijn ligger i henholdsvis Hardwijk og Ketelhaven.
Oosterlijk Flevoland er hjemsted for provinshovedstadenLelystad, der blev anlagt i 1966. Den er opkaldt efterCornelis Lely, som var idémanden bag Zuiderzeeanlægget. Lelystad er dog ikke Oosterlijk Flevolands ældste by: Dronten blev grundlagt allerede i 1962, mens Swifterbant ogBiddinghuizen kom til i 1963. Disse tre byer har siden 1. januar 1972 udgjort Dronten Kommune.
Zuidelijk Flevoland har kun den dieseldrevne pumpestation De Blocq van Kuffeler. Da de to Flevopolder er hydroteknisk forbundne, understøttes De Blocq van Kuffeler dog af de tre pumpestationer på Oosterlijk Flevoland. Tilsammen regulerer de fire pumper vandstanden på beggekoge.Almere på Zuidelijk Flevoland er Flevolands største by. Den er opkaldt efterLacus Flevo, søens middelalderlige navn.Almere bestod oprindeligt af tre byer, der blev bygget i tre etaper: Almere-Haven (1976), Almere-Stad (1980) og Almere-Buiten (1984). I 2003 præsenteredeAlmere Kommune en ny strukturplan, der igangsatte opførelsen af tre nye byer: Overgooi i sydøst, Almere-Hout i øst og Almere-Poort i vest. Der er desuden planer om en fremtidig Almere-Pampus i nordvest med en potentiel ny bro overIJsselmeer tilAmsterdam.
Oostvaardersplassen.
På Zuidelijk Flevoland finder man også Oostvaardersplassen. Dette naturområde består af damme, småøer og moser. Oprindeligt var Oostvaardersplassen afsat til industri, men en spontan udbredelse af sjældne plante- og dyrearter forvandlede området til fredet naturreservat. Der er planer om at forbinde Oostvaardsplassen medVeluwe-området.
Den centrale del af Zuidelijk Flevoland består af landbrugsland, mens den sydøstlige del udgøres af store skovområder. Her finder man også byen Zeewolde (1984), der blev ophøjet til kommune 1. januar 1984. Kommunen eksisterede med andre ord før byen af samme navn, men bestod indtil selve byens grundlæggelse kun af større og mindre gårde.
Flevoland består kun af étCOROP-område: Flevoland. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.[5]
Flevoland består af6 kommuner.Almere er provinsens folkerigeste kommune, mens Noordostpolder arealmæssigt er den største kommune i Flevoland. Urk har det laveste indbyggertal såvel som mindste areal.[6]
Flevoland har etindbyggertal på 445.373 (31. januar 2023) og enbefolkningstæthed på 315 pr. km2.[1][2] I januar 1990 havde provinsen 211.507 indbyggere. Det er Nederlandenesnæstmindste provins målt på antal indbyggere. Flevoland har desuden Nederlandenes femte laveste befolkningstæthed. KunZeeland har færre indbyggere.Almere er provinsens folkerigeste kommune.[6]
Provinsrådet i Flevoland (nederlandsk:Provinciale Staten) består af 41 medlemmer medkongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Leen Verbeek fra Arbejderpartiet (PvdA). Han afløste Michel Jager (1996-2008) fra Demokraterne 66 (D66) 1. november 2008.[4] Flevolands provinsråd vælges af Flevolands indbyggere, mens kommissæren udpeges afkongen og den nederlandske regering.VVD er med 7 pladser det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk:Gedeputeerde Staten), hvis medlemmer (nederlandsk:gedeputeerden) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.
To jernbanestrækninger skærer sig gennem provinsen Flevoland:Flevolijn, der strækker sig fra Weesp tilLelystad, ogHanzelijn, der fortsætter fraLelystad tilZwolle.
.png)
.png)
