Fjordhest også kaldetnordbagge – og kendt somfjording ogvestlandshest – er en norsk hesterace fremavlet påVestlandet, men nu spredt over heleNorge og regnet som et af landetsnationalsymboler. Racen er gammel, selv om den førstestambog over fjordhest ikke udkom i Norge før i1910. Fjordhesten tilhørerponyracerne, selv om den i Norge anses som hest og ikke pony.[1]
Centrum foravl i Norge er stadigvæk Vestlandet, med den årlige udstilling påNordfjordeid som en traditionsrig begivenhed.[2] Den norske stat oprettede i 1840'erne etstutteri på Hjerkinn påDovre, og der blev indkøbt en hingst og seks hopper til forbedring af racen. Alle var ulsblakke, det vil sige med en lysegul/hvid grundfarve med sort midtstol i manen, ål nedad ryggen og hale. I løbet af ni år frembragte hesteflokken 32 føl, men mange af disse fik "glasøjne" (blå øjne), hvad man anså som et dårligt avlsresultat. Racen fordrer ikke meget foder, så selv små gårde kunne holde liv i en fjordhest; men landmændene foretrak mørke heste, da de mente, man ikke kunne køre tilkirken med hvide heste.[3]
IRosendal har den berømte Rosendalsborken fået sin egen statue.[4]
Underførste verdenskrig og frem til slutningen af 1920'erne blev fjordheste indført til Danmark. Efteranden verdenskrigeksporterede Danmark fjordheste tilMellemeuropa. Norge kunne ikke hævde sig i den konkurrence som følge af højere fragtpriser. I1959 var der 50.000 fjordheste i Danmark; sandsynligvis flere end i Norge.[5]
Da den første stambog for fjordheste i Danmark forelå i1940, blev de kaldtHeste af Norsk Vestlandsrace.[6] Til daglig gik hesten under kælenavnetnordbagge, oprindeligt et svensktilnavn på nordmænd.[7] I dag kaldes de fjordheste.
De tilhører gruppen af renavlede racer.Danmark er verdens næstældste fjordhesteland, og foreningenFjordhesten Danmark fejrede i2016, at det er 75 år siden, den første stambog blev udgivet med 50 kårede avlshingste og 304 hopper. Der findes omkring 70.000 fjordheste iEuropa. Dertil skal lægges 6.000-8.000 iUSA,Canada ogSydamerika. I Norge er der omkring 5.500. IFrankrig er der dannet en ny race, henson,[8] på grundlag af blandt andre den norske fjordhest.[9]
Afskifteprotokoller fra1750 fremgår, at flere farver var almindelige hos fjordhesten, ligesom på islandshesten; men efterhånden blev man bevidst om den lyse farve som racemærke.[10] I Danmark kalder vi disse farver for gul, rødgul, grå, ulsblak eller gulblak. De gule, grå og ulsblakke har sorte hår i pandelok og hale, samt en mørk stribe (kaldet ål) ned over ryggen. Hos de rødgule er hårene rødbrune, hos de gulblakke har de næsten samme farve som resten af pandelok og hale. Det er vigtigt, at de såkaldt "primitive aftegn" påskønnes og bevares. Ved primitive aftegn forstås:
Hvide aftegn på fjordheste er uønskede. I henhold til racestandarden har fjordheste ikke hængeman. Manen klippes, så den er opretstående og i en flot bue, der passer til halsen. En passende stor fjordhoppe har et stangmål på 140-146 og en hingst 140-148. Udsving til begge sider accepteres.
Efter landbrugets mekanisering faldt bestanden af arbejdsheste, og fjordhesten fik status af fritidshest. De ansvarlige for racens udvikling fik den gennem selektion på kåringspladserne avlet lettere, smidigere og med mere fokus på bevægelsesmønsteret. Fjordhesten har altid været en fortræffelig kørehest. I dag er den en lige så fortræffelig ridehest.
I foreningens avlsmål hedder det om hestens egenskaber og anvendelse, at man ønsker at opdrætte tillidsfulde, modige, harmoniske, kække, robuste fjordheste med et venligt sind, som kan omgås af alle i familien. Endvidere hedder det, at der ønskes dressur-, spring-, køre- og/ellerallround-heste, der har kapacitet til at begå sig ved mesterskaber for fjordheste i ind- og udland. Denne målsætning lever de danskopdrættede fjordheste til fulde op til. Ved europamesterskaberne for fjordheste i 2016 på Vilhelmsborg gik fem af de seksmedaljer idressur til Danmark.
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |