Finlands musik kan inddeles i tre hovedkategorier.

Den finskefolkemusik er typisk influeret af de lyriske og musikalske traditioner fraKarelen. Den karelske kulturarv har traditionelt åbenbaret sig inden for finske myter og legender, hvor de er påvirket af germansk og slavisk indflydelse. I vestlige dele af Finland mærkes en tydeligere indflydelse fra denordiske traditioner. I nord harsamerne deres egne traditioner, der er spredt over Finland,Rusland,Sverige ogNorge. Den finske folkemusik har gennemgået en genoplivning på en måde, der på mange måder afspejler sig inden for de populære musikgenrer.

Inden for denklassiske musik, har Finland været meget synlig, med mange komponister, musikarrangører og musikudøvere.

Denmoderne musik er i stærk udvikling, og kategorien omfatter i denne forbindelse alle former for jazz, rockmusik, dansemusik, elektronisk musik og populære musikgenrer af enhver art (herunder metal, hip hop, finsk tango, og meget mere).

De første spor til kunstmusikliv i Findes findes i Åbo. Dér grundlagdes "Musikalisk Selskab" i 1790 med det formål ved samvirken mellem byens musikvenner og musikere at fremføre værdifulde tonedigtninge. Selskabet overlevede krigens uro, men da universitetet efter branden 1827 blev flyttet og med det "studentersangen flygtede fra Auras strande", blev Helsingfors midtpunktet for musikinteresserne. Dertil kom, at det lykkedes universitetet at få til musiklærerFredrik Pacius (født i Hamburg 1809, død 1891). Før den Tid havde Finland vel frembragt en dygtig komponist,B.H. Crusell (1775—1838), men han flyttede som ganske ung til Sverige og tilhører ved sin tonedigtning (fx melodierne til "Frithiofs saga") snarere dette land.

Pacius virkede både som orkesterdirigent og sangleder samt som komponist ("Vårt land", "Suomis sång"). I egentlig forstand national kunne Pacius’ musik naturligvis ikke være. Den første komponist, som i sin kunst har prøvet på at følge folkesangenes skønne opfordring: "Lytter til det Grantræs Susen, ved hvis Rod jert Bo er fæstet", var Pacius’ svigersønKarl Collan (1828—71): "Savolaisen laulu". Andre samtidige komponister, som især satte melodier til sange afRuneberg ogTopelius, men også skabte større toneværker, varFredrik August Ehrström (1801—50),Axel Gabriel Ingelius (1822—68),F. v. Schantz (1835—68),C.G. Wasenius (1821—99) ogAugust Tavaststjerna (1821—82).

Pacius’ efterfølger som musiklærer ved universitetet varRichard Faltin; også han, skønt født i Tyskland (1835), ofrede sit ny hjemland hele sin rige begavelse, delvis som komponist, men langt mere som lærer og dirigent. Især som mangeårig leder af Musikinstituttet, men også som komponist og forfatter harMartin Wegelius (1846—1906) højnet den musikalske dannelse og fremmet nye ideer og derved skabt muligheden for fremkomsten af den skare af unge fremragende komponister og udøvende musikalske kunstnere, som Finland nu er stolt af. Robert Kajanus (f. 1856) har i modsætning til tidligere komponister især dyrket instrumentalmusikken, og det er som leder af det filharmoniske orkester (grundlagt 1882), at han har skabt sig et uforglemmeligt navn i Finlands musikhistorie. Som vejledende musikkritiker må nævnesKarl Flodin (f. 1858).

Jean Sibelius (f. 1865) skrev allerede som elev ved Musikinstituttet værdifulde kompositioner, og hvad han som ganske ung lovede, har han i rigt mål indfriet, så han nu står ikke blot som sit lands uomstridt mest fremragende, men som en af datidens største komponister. De oprindelige finske strenge, som Collan allerede anslår, som Kajanus stemmer med fuldere bevidsthed og kunst, bruser i uimodståelig vælde i Sibelius’ musik, der blev modtaget og værdsat af finnerne som et udtryk for en rig sjæls begavelse, men ikke mindre som en hyldest til det land, hvis storslåede natur og rige folkedigtning så tit har givet ham både emne og tone. De samme idealer besjæler hele denne skare af unge finske komponister i anden halvdel af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede:Aino Järnefelt,Oskar Merikanto,Erkki Melartin,Selim Palmgren,Toivo Kuula,Leevi Madetoja, som få lande i samtiden kunne vise mage til.

På kunstsangens område har mandskor og den kvindelige solosang været de mest yndede former. Mandskoret regner sine aner fra universitetet under Åbo-tiden, hvor den første studenterkvartet stiftedes 1819, og den har siden haft sine ivrigste dyrkere i den akademiske ungdom. Europæisk ry vandt koret "M. M." ("Muntra Musikanter") under sin udmærkede leder G. Sohlström (f. 1849) ved koncertturneer i Europas storstæder 1878—89. I de følgende årtier blev det blandede kor foretrukket, en naturlig følge af kunstsangens indtrængen i de bredere lag ved arbejderforeningers, ungdomsforeningers og folkehøjskolers fælles anstrengelser. Om noget steds har i Finland sangen vist sig som et folkeopdragende middel og da måske netop deri flerstemmige; den enstemmige sang tilfredsstiller ikke finnernes musikalske trang, som meget mere vil en rent musikalsk nydelse af melodi og harmoni end overvejelse af ordenes indhold. Et virksomt middel til musikkens fremme var de årligt eller hvert andet år tilbagevendende musikfester, som arrangeres af "Folkeoplysningsselskabet" og "Den svenske Folkeskoles Venner# i forskellige egne af landet, og hvor man kunne høre folkelige kor på indtil 1.100 deltagere fortræffeligt udføre værker afGluck,Weber,Mendelssohn,Schumann ellerHaydn, mens ligeledes folkelige hornorkestre kappes om den bedste udførelse af forud udskrevne og i vinterens løb indøvede konkurrencenumre.

På solosangens område vandtes det første laurbær ude på Europas fornemste scener afJohanna v. Schoultz (1813—1863); berømte sangerinder i deres hjemland erEmilie Mechelin (1838-1917) og hendes eleverIda Basilier-Magelsen (1846-1928),Emmy Strömer-Achté (1850-1924) ogEmma Engdahl (1852-1930); europæisk ry tilfaldt kun to af samme slægtleds sangerinder:Alma Fohström von Rode (1856-1936), en glimrende koloratursopran, ogHortense Synnerberg (f. 1856), en ualmindelig dyb og klangfuld alt. En i sin tid meget yndet "Lieder"-sangerinde erMaria Collan (1845-1919), Pacius’ datter og Karl Collan’s enke, som med uforlignelig ynde gengav sin faders og sin mands sange. Derpå fulgteIda Ekman, f. Morduch (1875-1942),Adée Leander-Flodin (1873-1935),Maikki Järnefelt, f. Pakarinen (1871-1929) samtAino Achté (1876-1944), hvilken sidste i en årrække stod som primadonna ved den store opera i Paris. Af de yngste i denne generation må nævnes:Pia Ravenna (Tilgman), en koloraturvirtuos,Ingeborg Liljeblad ogAnnikki Uimonen.

De mandlige solosangere har hovedsagelig tilhørt amatørernes kreds, men efter at Finland atter havde fået en opera, begyndte også nogle af disse helt at vie sig til kunsten:Eino Rautavaara,Väinö Sola. Dog må der af et tidligere slægtled ogsaa nævnes et par, der har vundet europæisk ry, nemligFilip Forstén (f. 1856) ogHjalmar Frey (f. 1856).Abraham Ojanperä (1857—1916) skabte sig et fremragende navn i Finlands musikhistorie fortrinsvis som sanglærer ved Musikinstituttet og opdrager af hele det unge slægtled af syngende talenter.

Dygtige pianister, som har gjort sig kendte også i Udlandet, erAlli Lindberg (f. 1849),Harald Mickvitz (f. 1859),Edvard Fazer (f. 1861) ogKarl Ekman (f. 1869),Sigrid Schneevoigt, f. Sundgren (f. 1878) ogIlmari Hannikainen (f. 1892). Violoncellister erK.O. Fohström (f. 1870) ogG. Schneevoigt (f. 1874), som dog begge efterhånden samlede deres interesse om at dirigere orkestermusik.

Som udtryk for den i Finland i datiden herskende interesse for kunstmusik kan tjene Musikinstituttet i Helsingfors. Musikinstituttet blev grundlagt i1882. Det blev oprindeligt ledet af Richard Faltin og blev et arnested for udviklingen af musikalske talenter.

Senere, under sin energiske leder, komponistenErkki Melartin, voksede instituttet op til en af en mængde specialklasser sammensat institution med omkring 560 elever og 80 lærere i 1916.

I 1901 gjorde den russiske sangerM.A. Goltison 15 pladeindspilninger iSankt Petersborg; fem af dem var finska folkesange. Dermed blev Goltison den første sanger, som lavede plader på finsk. I efteråret 1901 gjorde korledaren og dirigentenMooses Putro pladeindspilninger med koret Suomalainen lauluseura. I 1902 og 1903 gjorde finske artister pladeindspilninger i Sankt Petersborg, deriblandt sangerenHjalmar Frey. I 1904 gjordes de første pladeindspilninger i det egentlige Finland, og blandt de første indspillende artister varPasi Jääskeläinen. Allerede i 1907 gjordes de første finske pladeindspilninger i Amerika^[1], hvor finner fik indspillet musik på grammofon i årtier.^[2] Andre tidlige artister i datiden varAlarik Uggla,Abraham Ojanperä ogMaikki Järnefelt-Palmgren, som indledte deres indspilningskarrierer i 1904^[3][4][5], samtAgnes Poschner ogEino Rautavaara, som begyndte at synge på plade året efter.^[6][7]

Blandt de første kvinder, som gjorde spladeindspilninger i egenskab af sangerinder var operasangerinderneAlma Fohström ogAino Ackté^[8], som indledte deres indspilninger i 1902.^[9] Den første koncert på finsk blev givet af sangerinden og musiklærerenDagmar Hagelberg-Raekallio.^[10]

Den førstekuplétsanger i Finland var Pasi Jääskeläinen, som indledte sine pladeindspilninger 1904. Kupletter blev senere under 1910-erne meget populære, og artister somJ. Alfred Tanner,Theodor Weissman,Rafael Ramstedt,Iivari Kainulainen,Väinö Lehmus ogOskar Nyström gjorde sig til store navne med kupletterne. Tanner var den største kuplettsanger, og hans sange blev sunget endnu i 1960-erne af blandt andreTapio Rautavaara ogReino Helismaa. Blandt andre artister i 1910-erne varSanfrid Takala, som fremførte 6 folkesange på plade 1912.^[11]

Endnu i 1920- og 1930-erne gjordeRafael Ramstedt pladeindspilninger med kupletter, men kupletternes store år var tiden lige efter1. verdenskrig, 1918. Finske artister gjorde dog pladeindspilninger med gamle kupletter i Amerika endnu i 1930-erne.Taavetti "Tatu" Pekkarinens viser og kupletter framførtes også langt senere.^[12] Tanners kupletter fremførtes på plade og film i 1950- og 1960-erne afskuespillerenSakari Halonen^[13], som også spillede Tanner i to film.^[14]

I efteråret 1913 komtangoen til Finland, og i 1920- og 1930-erne anvendtes musikgenren af flere finske komponister. En hel del produkter fik navn efter den nye musikgenre, og "tango-parfume", "tango-huckle" og "tango-bukser" begyndte at dukke op på det finske marked. I 1915 lavede Iivari Kainulainen en pladeindspilning iStockholm med den selvskrevneTangolaulu, som behandlede tangoen og dens historie. Den første hjemlige tango, som inspilledes i Finland, varFrançois de GodzinskysTango Carita, som fremførtes afMartta Tiger 1929.^[15]

I slutningen af 1910-erne var både amatør- og erhvervsmusikere ansatte ved de finske saloner. Disse ansås være bedst egnede forestraderne og derved blevkantelespillerneOlli Suolahti og Achilles Ockenström populære. Disse to optrådte med italienske harmonikaspillere, som tidligere virkede som gademusiker.^[16]

I 1920-erne kom en hel del amerikanske påvirkninger til Finland via tyske musikere. I og med Finlands selvstændighed blev kontakten med Sankt Petersborg afbrudt og indspilninger begyndte at ske i Finland og Tyskland. Fra Amerika kom tilligejazzen, og et af de første finske jazzorkestre varJazz-Fox, som oprettedes iHelsingfors i 1924. I løbet af 1910-erne var pladesalget vokset kraftigt, og i 1920-erne rådede en slags "grammofonfeber", hvor plader solgtes i store mængder. I 1926 begyndteYleradio sin virksomhed, hvilket førte til daglig afspilning af musik. Lige som inden selvstændighedskrigen optrådte de finske musikere pårestauranter,hoteller og ibiografer, men nu begyndte de tillige at optræde ikasinoer i fxTerijoki,Mariehamn,Heinola ogHangö. Nogle kendte jazzorkestre i datiden i Finland varKing of Jazz,Zamba ogSalonki-Jazz-Soittokunta.Melody Boys var den finske hovedstads mest kendte jazzorkester og gjorde pladeindspilninger med blandt andreMatti Jurva. Melody Boys begyndte efterhånden at vende sig imodblues i 1930-erne.^[16]

En forgrening af jazzen var hot og anvendtes af blandt andreKlaus SalmisRamblers ogHarry BergströmsBlack Birds. Harmonikajazz var en anden forgrening og anvendtes af blandt andreDallapé,Amarillo,Suomi Jazz Orkesteri ogSeminola fraKotka.^[16] I slutningen af 1920-erne og begyndelsen af 1930-erne lavede flere finske artister indspilninger udenlands, blandt andet i Tyskland, hvor sangere somSulo Räikkönen,Heikki Tuominen,Armas Hanttu,Arri Wianto,Aarne Salonen, J. Alfred Tanner, Matti Jurva oghHannes Veivo var aktive.^{[17][18][19][20][21][22][23][24]}

I 1920-erne blevslagermusikken mere populær, og en af de første initiativtagere til denne nye genre var J. Alfred Tanner. Den første finske, kvindelige sangtekstforfatter inden for slageren var formodentligDagmar Parmas, som oversatte og selv skrev omkring 140 sange.^[25] 1930-ernes mest kendte finske artister var Matti Jurva ogAimo Andersson, som også var populær i 1940-erne.Arvi Tikkala var 1930-ernes fjerde mest indspillende finske artist. De tre andre var Matti Jurva og bröderna Georg ogEugen Malmstén. OgsåReino Armio gjorde i 1930-erne pladeindspilninger med slagermusik.^[26] 1919-1932 havde Finland etforbud mod alkohol, om hvilket mange finske artister sang. Blandt andre Tatu Pekkarinen, Theodor Weissman, Matti Jurva, Oskar Nyström ogVäinö Tuominen begge fremførte og skrev sange om alkoholforbuddet. Også finske artister i Amerika sang i 1920- og 1930-erne alkoholforbudsrelaterede sange.^[27] Nogle af de mest kendte sange af denne type erVanha juomalaulu,Ryyppymiesten valssi,Aatamin juomalaulu,Kieltolakilaulu,Tullaan, tullaan,Viinatrokarin laulu,Mun eukkoni on maalla ogOi mistä saataisiin.^[27]

Under2. verdenskrig var Matti Jurva,Eero Väre ogEinari Ketola meget populære på grund af deres satiriske sange om krigen og magthaverne, deriblandtJosef Stalin ogGustaf Mannerheim. OgsåTure Ara ogGeorge de Godzinsky var populære under krigen, ligesomGeorg Malmstén.^[28] Under 2. verdenskrig fremførte Jorkka ja Palle, det vil sige Georg Malmstén ogReino "Palle" Palmroth satirisk musik, som var forankrede i kampene omKarelen. Palmroth var også virksom somsangtekstforfatter og lod publicere flere egne satiresange. Nogle af disse blev imidlertid forbudte under krigstiden, der i blandtSilimien välliin.

• HIM
• Nightwish
• Lovex
• Hanna Pakarinen
• Lordi
• Fredi
• The 69 eyes
• The Rasmus
• Apocalyptica
• Bomfunk MC's
• Poets of the fall
• Children of Bodom
• Hanoi Rocks
• Darude
• Ensiferum
• Sunrise avenue
• Monsteriser
• Leningrad Cowboys
• 22-Pistepirkko
• Joensuu 1685
• Dingo
• Tarot
• The Rasmus
• Turisas
• Moonsorrow
• Finntroll
• Norther
• Teräsbetoni
• Stratovarius
• Winterborn
• Wintersun

• Eva Moltesen: "Musik" (i:Salmonsens KOnversationsleksikon, 2. udgave, bind VIII, s. 91f)Arkiveret 16. april 2017 hosWayback Machine

• Musik fra Finland

• Sider med fejl i arkivurl-angivelse
• Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine