Film noir (fransk for "sort film") er enfilmgenre, der forbindes medkriminalfilm med en dyster og skæbnetung stemning, hvor filmens personer lever i en kynisk og usympatisk verden. Udtrykket film noir blev oprindeligt lanceret af franskefilmkritikere som betegnelsen for en rækkeamerikanske film fra1940'rne og1950'rne med en særligvisuel stil, hvoraf mange var filmatiseringer af hårdkogtedetektivromaner fra 1930'erne. Specielt forfatterenRaymond Chandlers kriminalromaner inspirerede genren og blev flere gange filmatiseret.
Handlingen i film noir har oftemelodramatiske træk og involverer typisk enfemme fatale med en erotisk udstråling, der tiltrækker og manipulerer de mandlige hovedpersoner, ofte med skæbnesvangre (til tider dødelige) konsekvenser. Det øvrige persongalleri kan eksempelvis være den hårdkogtedetektiv, korruptepolitifolk, den jaloux ægtemand,forsikringsagenter eller forfattere på vej til atgå i hundene.
Filminstruktører, der forbindes med klassisk film noir er:Jules Dassin,Edward Dmytryk,John Farrow,Samuel Fuller,Henry Hathaway,Alfred Hitchcock,John Huston,Phil Karlson,Fritz Lang,Joseph H. Lewis,Anthony Mann,Otto Preminger,Nicholas Ray,Robert Siodmak,Orson Welles,Billy Wilder ogRobert Wise.
Selvom de klassiske film noir stammer fra 1940'erne og 1950'erne, har mange senere film benyttet sig af film noir-genrens stil. Disse moderne film noir kaldes ofte neo-noir.
I1960'rne og1970'rne skabte amerikanske filminstruktører somSam Peckinpah,Arthur Penn ogRobert Altman en række film, der var stærkt inspireret af (og kommenterede) film noir genren. For eksempel fremstilles Altmans hårdkogte detektiv iThe Long Goodbye som en hjerteløs fusker uden moral. Den måske mest succesfulde neo-noir fra denne periode er Roman Polanskis filmChinatown fra1974.
Film noir-genren er blevet parodieret flere gange.Bob Hope lavede den første film noir parodi iMy Favorite Brunette (1947), hvor han spillede en babyfotograf, der forveksles med en hårdkogt privatdetektiv. Andre bemærkelsesværdige parodier erCarl ReinersDead Men Don't Wear Plaid,Shane BlacksKiss Kiss Bang Bang ogWoody AllensPlay It Again, Sam, der alle hylder genren. Film noir-parodier har desuden bredt sig tiltegneserier og-film, fx Sam Spayed iGarfield-tegnefilmenGarfield's Babes and Bullets og detektiven Tracer Bullet iSteen og Stoffer.
Flere afJoel og Ethan Coens film er eksempler på moderne film noir, specieltThe Man Who Wasn't There,Blood Simple, komedienThe Big Lebowski (der er en hyldest til filmenThe Long Goodbye og til forfatterenRaymond Chandler, hvis kriminalromaner inspirerede genren.) samtMiller's Crossing, der er løst baseret påDashiell Hammetts romanerThe Glass Key ogRed Harvest. Også Coen-brødrenes filmFargo har flere film noir-elementer, og nogle kritikere anser den for at være en moderne film noir-klassiker.Curtis Hansons roste filmL.A. Confidential (efterJames Ellroys roman) er måske det nærmeste man kommer til en rendyrket film noir af nyere dato, idet filmen synes at være som taget ud af 1950'rne med historien om korrupte politifolk og en femme fatale.
Film noir genrens kyniske og pessimistiske verdenssyn har været en stærk inspirationskilde til skaberne afscience fiction-filmenscyberpunk-genre først i 1980'rne, bl.a. med filmenBlade Runner. En hybrid mellem film noir og cyberpunk kaldes også Tech-noir. Karaktererne i disse film er ofte hentet fra 1930'rnesgangsterfilms ogkiosklitteratur såsom magasinerneThe Shadow,Dime Mystery Detective ogBlack Mask. Andre eksempler på "sci-fi noir" film erGattaca,The Thirteenth Floor,Ghost in the Shell,Dark City ogMinority Report.
David Lynch er med sine film også inspireret af film noir, specielt iBlue Velvet ogLost Highway. Andre eksempler på neo-noir erSin City (film og tegneserie),Quentin Tarantinos filmReservoir Dogs,Christopher Nolans filmInsomnia ogMemento samtcomputerspilletMax Payne.
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
