Puskás, der fik tilnavnet "Den galopperende major", startede som 16-årig i Budapest-klubben Kispest. Efter2. verdenskrig, hvor Ungarn blev en del af det kommunistiske Østeuropa, blev Kispest til militærets hold og omdøbt tilHonved. Med denne klub vandt han det ungarske mesterskab i 1949-1950, 1950, 1952 og 1954-1955.[3]
I 1956 var han på tur med Honved i udlandet, daSovjetunionens hær slog denungarske opstand ned med hård hånd, og Puskás valgte ikke at vende tilbage til Ungarn. Han fik derpå en udelukkelse fra fodbold i to år afFIFA og bosatte sig i den periode i Spanien, hvor han efter ophævelsen af udelukkelsen begyndte at spille forReal Madrid. Her fik han hurtigt succes og var med til at blive spansk mester fem år i træk (1961-1965), vindeCopa del Rey i 1962 ogEuropacuppen for mesterhold tre gange (1959, 1960 og 1966) samtIntercontinental Cup i 1960.[3] Han blev desuden topscorer i La Liga fire gange i den periode.
Puskás debuterede på det ungarske landshold som 18-årig i 1945 og scorede i sin første kamp (en 5-2-sejr overØstrig).[4] Han blev snart en central spiller på holdet og udnævnt til anfører i 1950.[4]
Han var også den store profil for landsholdet, der deltog vedOL 1952 i Helsinki. Her vandt holdet alle sine kampe, herunder semfinalen modSverige med 6-0, inden det i finalen modJugoslavien blev til en 2-1-sejr og dermed guldmedaljer.[5] Puskás scorede fire mål i OL-turneringen.[3]
1950'erne var det ungarske landsholds storhedstid, og det vandt en meriterende sejr overEngland i 1953 påWembley med 6-3; her scorede Puskás to af målene. VedVM 1954 var Ungarn regnet som en af de store favoritter og lagde da også stærkt ud med at vinde de to første kampe 9-0 og 8-3. De nåede helt til finalen, som de overraskendetabte 2-3 tilVesttyskland (det var tyskerne, Ungarn havde besejret 8-3 i indledende runde). Kampen blev efterfølget – særligt i Tyskland – kaldt "Miraklet i Bern".
Efter afhoppet til Spanien i 1956 var det slut med at spille på det ungarske landshold. Han nåede derpå at stille op for detspanske landshold, hvor han dog ikke fik den store succes. Han spillede fire kampe uden at score, og han var med i holdets tre kampe vedVM 1962, hvor Spanien ikke kom videre fra indledende runde.[4]