Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Ferenc Gyurcsány

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ferenc Gyurcsány
Personlige detaljer
Født4. juni1961 (64 år)
Pápa,Ungarn
Politisk partiUngarns socialistiske arbejderparti,Magyar Szocialista Párt, Demokratisk Koalition
ÆgtefælleKlára Dobrev (fra 1994)
Uddannelses­stedUniversitetet i Pécs
István Türr gymnasium og universitet
János Apáczai Csere-gymnasiet
Informationen kan være hentet fraWikidata.
Ferenc Gyurcsány iDet Hvide Hus i 2005

Ferenc Gyurcsány (født4. juni1961) varUngarns premierminister fra29. september2004 til14. april2009. Han tilhørerUngarns Socialistparti og afløste i 2004Péter Medgyessy. Som leder af en koalition vandt han parlamentsvalget i2006 og fortsatte derfor som premierminister, indtil han valgte at træde tilbage i 2009, hvor han blev afløst af partifællenGordon Bajnai.

Gyurcsány var leder af socialistpartiet fra 2007 og til kort før sin tilbagetrækning fra premierministerposten i 2009. I 2010 blev han igen medlem afNationalforsamlingen valgt for Socialistpartiet, men han lagde sig snart ud med partilinjen og grundlagde derpåDemokratisk Koalition, der først var en intern gruppering i Socialistpartiet, inden det i 2011 blev et selvstændigt parti.

Biografi

[redigér |rediger kildetekst]

Gyurcsány blev født i byen Pápa i det vestlige Ungarn. Han blevbachelor i1984 og kandidat iøkonomi i1990 fra Janus Pannonius Universitet iPécs.

I 1984 var han gået ind i KISZ, den kommunistiske ungdomsorganisation, og i perioden 1984-88 var han vicepræsident i organisationens Pécs-afdeling. Derefter blev han præsident for KISZ' landsdækkende afdeling for højere uddannelsesinstitutioner. Efter de politiske omvæltninger i1989 blev han vicepræsident i DEMISZ, der var efterfølgeren til KISZ.

I 1990 begyndte han arbejde på ledelsesniveau i private finansvirksomheder, og han havde så stor succes, at han har opnået at blive blandt de 50 rigeste personer iUngarn.

Efter offentliggørelsen17. september2006 af en lydoptagelse fra maj 2006, hvor han indrømmede over for partimedlemmer at have løjet for befolkningen om landets økonomiske situation, løb Gyurcsásny ind i stærk modvind, og i de følgende dage var der større demonstrationer mod hans regering.

28. marts 2009 trådte Ferenc Gyurcsány tilbage som formand for sit partiMSZP, og en af hans ministreGordon Bajnai blev nomineret til posten som premierminister. Denne post overtog han, efter at Gyurcsány trådte tilbage efter et mistillidsvotum 14. april samme år.

I 2010 blev Gyurcsány igen valgt ind i Nationalforsamlingen for Socialistpartiet. Her satte han sig i spidsen for en gruppe ligesindede i en intern gruppe kaldetDemokratisk Koalition, der i første omgang blev tolereret af partiet. Men snart undsagde prominente medlemmer af partitoppen denne gruppe, og i oktober 2011 annoncerede Gyurcsány så, at grupperingen blev ændret til et selvstændigt parti med ham som formand.

I 2012 gennemførte Gyurscány sammen med tre andre medlemmer af partiet en ugelangsultestrejke under mottoet "Syv dage for frie valg" for at protestere mod et parlamentsforslag omvælgerregistrering.[1] Denne aktion skabte en del kontroverser i landet, hvor socialisterne meldte ud, at de lige som Gyurcsány var stærkt imod forslaget om vælgerregistrering. Modsat fandt det højrenationale partiJobbik Gyurscánys aktion for hyklerisk.

Noter

[redigér |rediger kildetekst]
  1. "Former PM Gyurcsány on week-long hunger strike over Fidesz voter registration plan". politics.hu. 2012-09-10.Arkiveret fra originalen 3. oktober 2017. Hentet2013-01-14.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Revolutionen 1848
Østrig-Ungarn
Overgangsperiode
Ungarn mellem verdenskrigene
Overgangsperiode
Folkerepublik
Nuværende Ungarn
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ferenc_Gyurcsány&oldid=10594221"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp