| Ferdinand Meldahl | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 16. marts1827 Frederiksberg,Danmark |
| Død | 3. februar1908 (80 år) København,Danmark |
| Gravsted | Lyngby Gamle Kirkegård |
| Far | Heinrich Meldahl |
| Søskende | Carl Meldahl |
| Ægtefælle | Caroline Amalie Meldahl (fra 1860) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Medlem af | Kungliga Akademien för de fria konsterna |
| Beskæftigelse | Arkitekt,politiker |
| Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elever | Arnold Krog |
| Kendte værker | Det gamle rådhus,Alnarp Slot,Alþingishúsið |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storkorsridder af Royal Victorian Order |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ferdinand Meldahl (16. marts1827 påFrederiksberg –3. februar1908 iKøbenhavn) var en danskarkitekt,etatsråd,kammerherre ogborgerrepræsentant. Han udøvede meget stor indflydelse på arkitektur og kunst i anden halvdel af1800-tallet. Meldahl var på den ene side kosmopolitisk orienteret, visionær og produktiv og på den anden side en konservativ natur, hvis idealer blev forkastet af den efterfølgende kunstner- og arkitektgeneration.
Han var bror tilgeneralCarl Meldahl og onkel til malerenJulie Meldahl, datteren af hans bror Henrik Meldahl.
Han blev født iKøbenhavn og var søn afjernstøberHeinrich Meldahl. Han arbejdede i sin fars jernstøberi og blev desuden udlært sommurersvend. Han kom påKunstakademiet, hvor han blev uddannet til arkitekt, og han fik undervejs mange udmærkelser og medaljer for sin indsats. Han var på adskillige studierejser til bl.a.Tyskland,Frankrig,Spanien,Holland,England,Egypten ogSyrien.
Da han havde færdiggjort sin uddannelse, blev han medlem af Kunstakademiet i1857 og spillede en væsentlig rolle for arkitektskolens udvikling. Fra1863 var han formand for skolerådet, fra1864professor i bygningskunst og i perioden1873-90 direktør for akademiet.
Fra1860 fungerede han somkgl. bygningsinspektør, og fra1866 og 27 år frem sad han iKøbenhavns Borgerrepræsentation. Desuden havde han utallige hverv som rådgiver, dommer og kommissionsmedlem. Han blev udnævnt tiletatsråd (1867),Ridder af Dannebrog1861,Dannebrogsmand1864, Kommandør af 2. grad af Dannebrog1874 og af 1. grad samme år og fik Storkorset1904. Han blevkammerherre1892 og er fortsat den højest dekorerede danske arkitekt nogensinde (når man ser bort fra hofembedsmænd, som virkede som arkitekter:Wilhelm Friedrich von Platen,Vincents Lerche ogHolger lensbaron Rosenkrantz). Han sad desuden i bestyrelsen forFaxe Kalkbrud.
Han hørte til de såkaldte "europæere", dvs. historicistiske arkitekter, der gik ind for kopiering af fortidens europæiske arkitektur og stilarter, hvilket han fik afprøvet i praksis ved genopførelsen afFrederiksborg Slot fra 1860 og fremefter. Genopførelsen, der strakte sig over årtier og ved bryggerJ.C. Jacobsens mellemkomst blev programmeret til at huseFrederiksborgmuseet, skabte ham et navn og hans indsats gjorde den nederlandske renæssance til en populær stil at kopiere, hvilket han selv praktiserede ved ombygningen afFrijsenborg, der blev mønsteret på, hvordan en moderne herregård skulle se ud i anden halvdel af 1800-tallet.
Meldahl var en magtfuld og omdiskuteret person, der på mange måder indtog en parallel position til overbygningsdirektør og akademidirektørC.F. Hansen et halvt århundrede tidligere. For de unge nationalromantiske arkitekter i kredsen omkringMartin Nyrop,P.V. Jensen Klint ogUlrik Plesner blev han opfattet som bagstræberisk figur, der modarbejdede en personlig kreativitet i arkitektarbejdet med sin akademiske insisteren på at kopiere fortidens stilarter og på den korrekte gengivelse af fortidige stilmotiver. Det er da også karakteristisk, at mange at arkitekterne omkring 1900 helt fravalgte akademiuddannelsen (f.eks. Jensen Klint) og havde andre uddannelsesmæssige baggrunde. De flokkedes i stedet omJohan Daniel Herholdt ogHans J. Holm, der underviste påPolyteknisk Læreanstalt, og som forfægtede en materialebrug med vægt påteglstensornamentik og upudset murværk, der stod i grel kontrast til Meldahl-fløjens begejstring for pudsede facader ogstuk.
Meldahl var sig til gengæld sin kosmopolitiske indstilling bevidst. Han ønskede at skabe et København, der kunne – og skulle – måle sig medNapoleon III'sParis, og vejen frem var dermed kopiering af den bedste udenlandske arkitektur. Kunne man ikke få Paris' skala, kunne man i det mindste skabe en stemning af arkitektonisk grandeur.
Konkurrencen omKøbenhavns Rådhus blev et omdrejningspunkt for striden mellem Meldahl og Nyrop-fløjen. Meldahl prøvede til det sidste at forhindre Nyrops projekt i at blive virkeliggjort, selvom han havde vundet i to konkurrencer. At Nyrop sejrede, og at Meldahls favorit i konkurrencen,Valdemar Koch, selv erkendte, at Nyrops forslag var hans projekt overlegent og mere moderne, viste, at der blæste nye vinde inden for arkitekturen.
Set i eftertidens perspektiv er ikke alle Meldahls tanker i højeste kurs. Hans boligbyggerier synes ofte sammenpressede uden megen lys og luft, og hans til tider hårdhændede restaureringer af historiske bygninger ville blive gjort anderledes i dag. Ligeledes er der almindelig tilfredshed med, at hans planer om at nedriveNyboder og omdannePrinsens Palæ til hovedbanegård ikke blev til noget. På den anden side kæmpede han, da voldene faldt, f.eks. mod militærets byggespekulation og for udlægning af Københavns voldanlæg til parkområder, og mange af hans bygningsværker har betydelige arkitektoniske kvaliteter.
Han udførte også et betydeligt faglitterært arbejde og skrev bl.a. artikler om arkitekturforhold,licitationsforehavender,hygiejniske forhold og rejsebeskrivelser. Mange af Meldahls bygninger er tegnet i samarbejde medAlbert Jensen, hvis arkitektoniske indsats muligvis bliver forklejnet, eftersom Meldahl ofte alene tog æren for de færdige resultater.
Som tak for bl.a. fuldførelsen af Frederiks Kirke (Marmorkirken) tildelteC.F. Tietgen ham i1894 et gravsted påLyngby Gamle Kirkegård, hvor han ligger i dag.
Meldahlsgade i arkitektkvarteret nærVesterport Station i København er opkaldt efter ham.
ISkåne:
I Danmark:
