Ordeteventyr kommer af detlatinske ordadventura, som betyderhændelse.[1] Det er en ældgammel litterær genre og går så langt tilbage, der findes skrevne kilder. Eventyr kan også være en hændelse som udleves som en spændende, usædvanlig eller farefuld rejse eller oplevelse. Eneventyrer er en person som søger eller ernærer sig ved spændende, eksotiske og farlige projekter.
Et eventyr erfiktion. Det ender næsten altidlykkeligt og er ofte forudsigeligt.
Folkeeventyret er enfortælling, som er gået framund til mund igennem mange år indtil det blev skrevet ned. Folkeeventyret kan ændre sig en smule, hver gang det er blevet fortalt; derfor findes der mange forskellige nedskrevne versioner af hvert enkelt eventyr. Folkeeventyr er også meget enkle, så der ikke er så meget at huske på.
De fleste folkeeventyr blev nedskrevet af tyskerneBrødrene Grimm og nordmændeneAsbjørnsen og Moe. Mange blev indsamlet i 1800-tallet og udgivet i censureret form eller slet ikke publiceret, fordi deres indhold var i modstrid med tidensmoral.[2][3]
Et folkeeventyr har visse letgenkendelige træk, som i mindre grad findes i kunsteventyrene. Folkeeventyret mangler ofte en detaljeret beskrivelse af personer og steder.Stereotyper er den smukke datter, den fattige bonde, det smukke kongeslot og kongeriget langt langt borte. Det er ofte alt, hvad vi får at vide. Folkeeventyrene kan opdeles i to undergenrer:skæmteeventyr ogtrylleeventyr. Skæmteeventyrene gør grin med samfundets autoriteter og dårskaber. Latteren rammer typisk adelen og de gejstlige.
I trylleeventyrene foregår dele af handlingen i et overnaturligt rum, der er befolket aftrolde,nisser,elverpiger ogdrager. Der er ofte en hovedperson, en modstander, en hjælper, enpræmie (ofte en prinsesse), en afgiver af præmien og en modtager af præmien.
Helten møder en række modstandere, der vil hindre ham i at udføre sit projekt. Målet for eventyrene er typisk prinsessen og det halve kongerige.
Eventyrtyper: Trylleeventyr, Legendeagtige, Novelleagtige, Dyreeventyr og skæmteeventyr.
Den mest kendte af alle forfattere afkunsteventyr erH.C. Andersen. Kunsteventyrene kom til iromantikken. Det var forfattere der var inspireret af fortiden og begyndte at skrive eventyr der mindede om folkeeventyr, men som havde deres eget præg. Kunsteventyr er bearbejdedemund-til-mund-fortællinger eller snarere historier, som er opstået i forfatterens egen fantasi, ofte inspireret af folkeeventyrene og forfatterens eget liv.
Kunsteventyret er ofte en meget mere levende fortælling end folkeeventyret. Sproget er nuanceret, og der er detaljerede og varierede beskrivelser af personerne og stederne i historien. En undergenre af kunsteventyr ertingseventyr, hvorting spiller hovedrollen.
Der er visse træk, som går igen i både folkeeventyr og kunsteventyr. Indledningen "Der var engang...", som H. C. Andersen kun brugte 10 gange og afslutningen "...og de levede lykkeligt til deres dages ende", som han aldrig har brugt.
