Europas samlede fladeareal er 10.506.000km², det vil sige 6,7% af landmasserne påJorden. Det samlede folketal var på 740 millioner i 2015,[kilde mangler] hvilket var 11% af alle mennesker i verden. Afhængigt af hvordan man opgør det har Europa et varierende antal selvstændige lande, imidlertid harEuroparådet 47 medlemslande, hvorafRusland er det største målt på såvel areal som befolkning, mensVatikanstaten iRom er den mindste.
Dette afsnit handler om, hvad ordetEuropa har betydet, og hvilket geografisk område det refererer til, og hvorledes dette har ændret sig de sidste 2500 år.
Detgræske begreb Europa er sandsynligvis afledt fra græskeurys (= "bred") ogops (= "ansigt"), hvor ‘bred’ er blevet et beskrivende ord for jorden i sig selv i den (rekonstruerede)urindoeuropæiske religion. Enkelte sprogforskere har derimod antydet, at Europa er baseret på etsemitisk ord, nemlig detakkadiskeerēbu i betydningen "solnedgang".[1] Set fraMellemøsten går solen ned over Europa, landene i vest. På samme måde antages det, at ordetAsien kan tænkes at komme fra et semitisk ord som det akkadiskeasu, "solopgang".
For den græske geografHekataios bestod den kendte verden af to verdensdele: Europa og Asien. Grænsen gik ved detÆgæiske Hav,Azovske Hav ogMarmarahavet ogfloden Don. For historieskriverenHerodot var Asien identificeret med det storePerserrige, mens Europa var den græske civilisation.
En brug af ordet som den almindeligste betegnelse for det, som vi i dag opfatter som Europa, hører til moderne tid. Iantikken omtalte mandet romerske rige som "Rom" eller "Imperium Romanum". Der fandtes da ikke noget geografisk udtryk som inkluderede riget nord for Middelhavet og som desuden inkluderede områderne beboet af germanske og slaviske stammer i Nord- og Østeuropa.
Ordet spredte sig fra græsk til Europas romanske sprog gennem en berømtmyte. som blev genfortalt isenantikken. Igræsk mytologi varEuropa enfønikisk prinsesse, som blev forført afZeus i form af en hvidokse og ført til øenKreta, hvor hun fødteMinos,Rhadamantys, ogSarpedon. ForHomer var Europé (græsk Ευρωπη) den mytologiske dronning af Kreta, ikke stedet, som hun blev ført til. I lighed med andre græske myter er denne myte næppe ophavet til ordet Europa i sig selv, men skabt i eftertid for at give ordet en spændende forhistorie. Senere blev Europa ensbetydende med fastlandetGrækenland, og omkring 500 f.Kr. omfattede betydningen efterhånden også landene nord for Grækenland.
Myten om prinsesse Europa er blevet overbragt af tre af senantikkens historiefortællere:St. Augustin,Isidor af Sevilla ogOrosius. Det er usikkert, hvor de regnede grænsen mellem verdensdelene (orbis terrarum). ForOrosius gik grænsen mellem Asien og Europa gennem flodenDon og detAzovske Hav. Orosius blev kilde for 900-tallets frankiske lærdeRichter af St. Rémy, der fremstillede verden som treorbis plaga hvorMare Nostrum (Middelhavet) var skellet mellem verdensdelene. Richter regnede flere af folkeslagene, som slog sig ned i Europa iFolkevandringstiden for at komme fra Asien.Lombardernes historieskriverPaulus Diaconus (død 797?) regnede lombarderne for at have flyttet fra øenScandinavia på grund af overbefolkning. Det lader til, at Skandinavien dengang ikke blev regnet for en del af Europa. Dette skyldes vel, at graden af civiliserethed var blevet introduceret som et kriterium for at være en del af "Europa".[2]
Isenantikken ogmiddelalderen var det mere normalt at skelne mellem "Kristenheden" og hedenske områder, end at bruge betegnelsen Europa. Men indenfor "Kristenheden" begyndte begrebet Europa gradvis at få den betydningen, som det har i dag. Ved at referere til "Europa" i hyldestdigt til frankiske konger viste de både, at de var lærde og belæste i den antikke arv, samtidigt med at referencer til Kongen som "Europas konge" indgød aspirationer om fremtidige erobringer. Omend magten ikke strakte sig langt udover Frankerriget, kunne skjaldene i det mindste smigre kongen med at være berømt i "hele Europa". VedKarl den Stores hof blev referencer til Europa-begrebet hyppigere. For eksempel pristeCatwulf Kong Karl i775 for at være blevet udpeget til at blive Europas konge (Regni Europae). Karl den Stores hof brugte imidlertid helst begrebetImperium Christianum, ikke det geografiske begreb Europa som betegnelse for frankernes rige.Karolingerne opfattede hovedstadenAachen som det andetRom, og deres rige somRomerrigets genkomst i Europa. Der er blevet overleveret flere kilder hvor Karl omtales somrex, pater Europe (konge, Europas far).[2]
En anden terminologi, som blev brugt i middelalderen for at skelne mellem det, som vi i dag regner for (Vest)Europa, og verden for øvrigt, er parretOccidenten /Orienten. Occidenten, aflatinOc + cadere ~ (dit solen) falder ned = Vesten. Occidenten var dermed den vestlige kristenhed, som udgjorde størstedelen af Europa.
Det begrebsmæssige skel mellem Vesteuropa og Østeuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffenVoltaire i en biografi over den svenske kongKarl 12. fra 1731.[3]Dette skel blev cementeret under den kolde krig, da de østeuropæiske lande blev sovjetiske vasalstater. EfterBerlinmurens fald ville enkelte genoplive udtrykket Østmiddel-Europa for at skabe kontinuitet til historien før verdenskrigene. Imidlertid ser det ud til, at ordet Centraleuropa er blevet det hyppigst brugte begreb for at beskrive de eks-kommunistiske stater, som ikke var en del afSovjetunionen.
Et stort antal af verdens sprog benytter ord som er afledt af "Europa" for at referere til kontinentet, for eksempel benytterkinesisk det fonetisk lignende ord Ōuzhōu (欧洲).
Denneolitiske tidsperiode nåde Centraleuropa i det 6. millenium f. Kr. og Nordeuropa i det 5. og 4. millenium. Der er ingen præhistorisk kultur som dækker hele Europa.
Bronzealderen er en betegnelse på en periode i menneskets historie som fandt sted mellemstenalderen (nogen stederkobberalderen) ogjernalderen. Perioden har fået sit navn fordibronze var det mest avancerede materiale man havde for tilvirkning af redskaber, våben og smykker på den tid. Bronze er en legering som består af ca. 90%kobber og 10%tin. Den var meget kostbar, og man brugte derfor fortsat en mængde stenredskaber helt frem til romersk jernalder. (Opdelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev oprindelig formuleret af den danskearkæologChristian Jürgensen Thomsen.)
Bronzealderen indtræffer til forskellige tider, afhængig af hvilke steder man snakker om. De ældste kendte bronzegenstande er fraMellemøsten (Egypten ogMesopotamien) ca. 3500 f.Kr. Herfra breder det sig tilGrækenland 3200 f.Kr.,Østeuropa 2500 f.Kr.,Vesteuropa 2200 f.Kr., Kina 2000 f.Kr., ogSkandinavien 1800 f.Kr.
Lingvistisk EuropaEuropas TopografiEuropa, ca år 1000
Jernalderen er iarkæologien regnet som den tidsperiode hvor brugen afjern er fremtrædende i produktionen af våben og redskaber. I Danmark begyndte jernalderen fra omkring år 500 f.Kr., men de tidligste spor af jernudvinding er meget ældre, måske så tidligt som år 3000 f.Kr. Det tog henimod 1000 år fra menneskeheden opdagede jernudvinding til kundskaben nåede Norden. Jernalderen begyndte på forskellige tider på forskellige steder i Europa.
I Europa ogAsien efterfølger jernalderen bronzealderen, mens den i resten af verden efterfølgerstenalderen direkte. Det er vanskeligt at tidsfæste jernalderen nøjagtigt for en enkelt region, men det refererer til den tidsperiode hvor brugen af jern er det mest avancerede metalarbejde til en civilisation.
Meget af den græske kundskab blev assimileret afromerne og spredt udover det europæiske kontinent. Romerriget havde sit center ved Middelhavet, og kontrollerede alle de nærliggende lande omkring havet. Den nordlige grænse var i form af naturlige hindringer, som floderneRhinen ogDonau. Under kejserTrajan, i det andet århundrede, nåede riget sit territorielle højdepunkt, hvorStorbritannien,Dakien (dagensRumænien) og dele afMesopotamien var inkluderet. Kejserrigets første periode,Pax Romana, bragte fred med sig, civilisation og effektive centraliserede regeringer til de underlagte områder, men i det 3. århundrede begyndte riget at skrante gennem en serie af borgerkrige og økonomiske, samt sociale kriser.
Middelalderen regnes i Europa som tiden mellem500 og1500 e.Kr. eller mellem faldet af detVestromerske Rige ogRenæssancen i begyndelsen af 1400-tallet. Alle lande i Europa har dateret det Vestromerske Riges fald, som starten på middelalderen, men dateringen for slutningen af middelalderen varierer.
I Spanien betegnes middelalderen som slut i1492 af to grunde. 1)Christoffer Columbus ankom tilAmerika. 2) Generobringen af den Iberiske halvø også kaldetReconquista. I Italien betegnes middelalderen som slut, ved starten på den kulturelle revolution kendt somRenæssancen. I Grækenland og blandt mange historikere betegnes middelalderen som slut i 1453 ved detByzantiske Riges fald (Østromerske Rige). I Frankrig betegnes middelalderen som slut vedHundredårskrigens udløb. I England betegnes middelalderen som slut, daKong Henrik VII af England får konsolideret sin magt i 1485 efter en lang årrække med borgerkrig, der kendes somRosekrigene. I Rusland ses middelalderen som slut i 1453 ved faldet afKonstantinopel, hvor Moskva bliver det kristen-ortodokse hovedsæde ogIvan den Store får samlet det russiske folkefærd under ham som zar.
For landene Tyskland, Østrig, Schweiz, Danmark, Tjekkiet, Sverige ogNederlandene slutter middelalderen vedReformationen i 1500-tallet, hvor man gik fra katolicisme til protestantisme.
Kort som viser den sorte døds udbredelse, årene 1347 - 1351
Den sorte død, også kendt sompesten, er den mest drabelige sygdom mennesket har oplevet. Under den sorte død slog sygdommen mere end 1/3 af Europas befolkning ihjel.
Først gang infektionssygdommen ramte Europa som pandemi var i541-542, hvor den hedden Justianske pest og slog omkring 1/3 af den Europæiske befolkning ihjel. Der fortsatte med at være dødelige pandemiske udbrud indtil omkring år750. Det menes at de gentagne udbrud var væsentlig mildere end det første.
Næste gang Europa skulle blive udsat for et lignende pandemisk udbrud var i 1347-1353 et udbrud der kendes som den sorte død. Pesten menes at være startet i Kina, hvorefter den har spredt sig tilKaukasus og derfra til storbyen Konstantinopel. Byen var på dette tidspunkt et meget stort handelscentrum og sygdommen blev hurtigt spredt til resten af Europa.
Det skønnes at infektionssygdommen i løbet af ganske få år tog livet af op til 50% af Europa. Forklaringen på denne høje dødelighed skyldes at Europa på dette tidspunkt havde en stor befolkning, som hverken havde god hygiejne eller god ernæring. Derudover herskede der også i Europa enfatalistisk tankegang, som vidste sig at være meget uhensigtsmæssigt.
Der var flere pandemiske udbrud af pest i Europa dog var ingen af de senere udbrud ligeså dødelige som den sorte død.
Wienerkongressen blev afholdt fra1814 til1815 og havde som formål at få skabt politisk stabilitet ved at genskabe magtforholdene i Europa, som var der før de 25 år lange revolutions- og Napoleonskrige. Kongressen fastslog politiske grænser som kom til at vare til 1914, og slog fast at princippet omfyrstesuveræniteten skulle være dikteret af magtforholdene, ikkefolkesuveræniteten.
1. verdenskrig er en af de blodigstekrige nogensinde udkæmpet i Europa. Den varede fra den1. august1914 til11. november1918, og medførte væsentlige ændringer af Europa-kortet. Nye stater opstod efter nationalstatprincippet;Østrig-Ungarn forsvandt og blev erstattet af en mængde mindre centraleuropæiske stater (mensTyskland blev omformet framonarki tilrepublik).
2. verdenskrig var den mest omfattendemilitære konflikt i verdenshistorien, og involverede en stor del af verdens lande og blev udkæmpet samtidig i flere verdensdele. Selv om der havde været krig Asien siden1931; er den mest udbredte opfattelse blandt faghistorikere og folk som flest, at 2. verdenskrig udbrød i Europa i1939, daTyskland invaderedePolen 1. september med påfølgende krigserklæringer fraStorbritannien ogFrankrig.
2. verdenskrig rasede frem til1945, og endte med aksemagternes totale nederlag. I løbet af krigen, havde hele 70-85 millioner mennesker mistet livet, noget som gør 2. verdenskrig til historiens blodigste konflikt. Der døde omkring 50 millioner mennesker i Europa, hvoraf langt de fleste liv gik tabt påøstfronten. Der var en 2:1 ratio mellem civile og militære liv der gik tabt. Dette skyldes den øgede effektivitet og dødelighed af anvendte våben, hungersnød og etnisk udrensning. Dødeligheden under krigen var højest for unge mænd, da de udgjorde langt størstedelen af krigsindsatsen for både de allierede og aksemagterne[4].
Mod slutningen af 1944 var Tyskland hårdt presset på alle fronter. Krigen til søs var tabt, Østeuropa var faldet i sovjeternes hænder, og på vestfronten var de allierede overlegne i luften. Den8. maj1945 undertegnede Tyskland en betingelsesløs kapitulation overfor de allierede, og dagen efter blev dette gentaget overfor de sovjetiske styrker.
Den russiske revolution i1917 var en politisk bevægelse iRusland som endte med at den provisoriskeregering som havde erstattetzar, blev smidt. Den førte til oprettelsen afSovjetunionen som varede til1991.Revolutionen havde to forskellige faser. Den første varFebruarrevolutionen, som fjernede zarNikolaj 2. af Rusland, den sidste zar, og som forsøgte at oprette en liberalrepublik. Den anden fase varOktoberrevolutionen, hvor sovjeterne tog magten fra den provisoriske regering. Denne revolution var inspireret og senere kontrolleret afVladimir LeninsBolsjevik-parti. Mens mange historiske begivenheder fandt sted iMoskva ogSt. Petersborg var det også en bred bevægelse i landsbyer hvor bønder beslaglagde og omfordelte landområder.
Denkolde krig (1945–1989) var rivaliseringen mellem Sovjetunionen og USA som udviklede sig efter2. verdenskrig grundet forskellige politiske systemer, ideologier og interesser. På den ene side varSovjetunionen (U.S.S.R.) og dens allierede, ofte refereret til somØstblokken. På den anden side varUSA og dens allierede, ofte refereret til somVestblokken. Man siger gerne at den kolde krig endte i1989, daBerlinmuren faldt, eller i1991, daSovjetunionen blev opløst.
Den Europæiske Union har trinvis udviklet sig siden1953 fra at være et regeringssamarbejde på afgrænsede politiske områder, til at blive en vidtgående statssammenslutning hvor beslutningskompetance på flere lovområder er overført til fællesorganerne.
Geografisk er Europa en del af den større landmasse kendt somEurasien. Kontinentet begynder vedUralbjergene iRusland, hvilket definerer Europas østlige grænse modAsien. Den sydøstlige grænse med Asien er ikke universelt defineret. Det er almindeligt at definereUralfloden eller flodenEmba(de) som mulige grænser. Grænsen fortsætter medDet Kaspiske Hav og derefterKaukasus-bjergene, alternativtKurafloden iKaukasus. Derefter videre tilSortehavet,Bosporus,Marmarahavet ogDardanellerne. Dette kompletterer grænsen mod Asien. Nogle geografer anser i stedetAserbajdsjan ogArmeniens sydlige grænser medIran ogTyrkiets sydlige og østlige grænser medSyrien,Irak ogIran som grænsen mellem Asien og Europa af kulturelle årsager.Middelhavet deler Europa ogAfrika i syd. Den vestlige grænse erAtlanterhavet, menIsland, meget længere ude end det nærmeste punkt i Afrika, er også anset for at være en del af Europa. Europas geografiske center er ikke fastslået, men bliver debatteret af geografer.
Ideen om, at Europa er et kontinent, er ikke universelt godtaget. Nogle ikke-europæiske tekster refererer til etEurasien-kontinent, eller til et europæisk underkontinent, fordi Europa ikke er omgivet af hav, og i langt højere grad er et kulturelt end et geografisk defineret område.
Landskabet i Europa varierer meget over relativt små områder. De sydlige områder består af bjerge. Bevæger en sig opover synker terrænet fra de højeAlper,Pyrenæerne ogKarpaterne gennem høje bjergområder ind til de lave områder i nord. Høje bjerge eksisterer også langs den nordvestlige havgrænse, begyndende vest påDe britiske øer, og fortsætter langs heleNorge.
Europas landformer består i tillæg til den generelle beskrivelse også af en række afvig. Underregioner så somDen iberiske halvø ogItalien har sine egne komplekse geologiske strukturer, på samme måde som "hoved-Europa" også indeholder afvig så som bjergplateauer, floddale og kratere.Island ogDe Britiske Øer har egne geologiske strukturer. Mens Island er et eget land iNordsøen som kun tilhører Europa af politiske grunde, mens De Britiske Øer er høje områder som var knyttet til fastlandet, indtil det stigende havniveau adskilte området til en ø.
Kontinentets mange forskellige geologiske landformer var med på at gøre sit til at forskellige nationer gennem historien etablerede sig i Europa, og blev holdt adskilt længe.
Europas længste flod erVolga med 3531 kilometer. Derefter kommerDonau med 2850 kilometer og tredje længste erUral (2428km) som ligger ved grænsen tilAsien. Andre mindre floder erDnepr (2290km),Don (1950km),Petjora (1809km),Kama (1805km),Oka (1500km),Belaja (1430km),Dnestr (1352km) ogRhinen (1234km).
↑Ernest Klein:A comprehensive Etymological dictionary of the English Language, 1966
12Karl J. Leyser:Concepts of Europe in the Early and High Middle AgesPast and Present, No. 137, The Cultural and Political Construction of Europe. (Nov., 1992), pp. 25-47
↑Larry Wolff:Inventing Eastern Europe Stanford UP 1994
↑Demography: Analysis and Synthesis, Four Volume Set: A Treatise in Population.By Graziella Caselli, Jacques Vallin, Guillaume Wunsch
.svg)
