For alternative betydninger, seEskimo (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Eskimo)
Eskimo er et forældet udtryk for nogle arktiske folk i Grønland, det nordlige Canada, Alaska og Nordøstsibirien.[1] Udtrykket eskimo var i almindelig brug fra midten af 1800-tallet, men er siden gået af brug. I danske og grønlandske sammenhænge er det siden 1977 blevet erstattet afinuit[1] og kan i dag virke stødende.[2]
Ordet eskimo er dog en bredere betegnelse end inuit, idet det blev brugt som en samlende betegnelse foryupik i Rusland og Alaska samt inuit i Grønland og Canada, herunderiñupiat. Den oprindelige befolkning påAleuternene taler et sprog, der er beslægtet med inuit og yupik. Disse sprog tilhører alle deneskaleutiske,[3] også kaldet Inuit-Yupik-Unangan-sprogfamilien.
Ordet "eskimo" kommer fra benævnelsenayashkimew påcree, etalgonkinsprog viafranskesquimaux til de andre europæiske sprog. Betydningen på cree er omstridt.[2] Via forskellige dialektale anvendelser er det blevet udlagt som henholdsvis 'sneskomagere', 'de, der taler et fremmed lands sprog' og 'spisere af råt kød'.[1]
"Eskimo" er et såkaldteksonym, dvs. en betegnelse for en befolkning, som ikke bruges af befolkningen selv, men er dannet i et andet land med andre navnetraditioner og sprogsystem. Ordet blev bl.a. brugt af de danske kolonisatorer i Grønland. Derfor har det associationer til Grønlands kolonitid og betragtes derfor i dag af mange som kontroversielt, hvorfor det er på vej ud af brug. Det tidligere fag eskimologi, som blev oprettet vedKøbenhavns Universitet i 1920 i form af en lærestol i "grønlandsk sprog og filologi",[4] og som beskæftiger sig med arktiske folkegrupper i og omkring det nordamerikanske område, deres sprog, samfund, kultur og historie, skiftede således i 2019 navn tilGrønlandske og Arktiske Studier.[5]
I sommeren 2020 vakte det stor medieopmærksomhed i Danmark, at isproducentenHansens Flødeis ændrede navnet på sin hidtidige is "Eskimo" til "O'Payo", fordi "Eskimo" hørte en svunden tid til.[6][7]
