Esbjerg er inden for sport især kendt for sin traditionsrige fodboldklubEfB og IshockeyklubEsbjerg Energy, der spiller deres hjemmekampe påBlue Water Arena og i Granly Hockey Arena.
Esbjerg er opstået omkring denhavn, som staten fra1868 byggede som erstatning for havnene iAltona ogHusum, der havde været det danske monarkis vigtigstenordsøhavne, men som var gået tabt ved hertugdømmernes afståelse i1864 ved afslutningen på2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set påHjerting som en mulig ny havn.
Esbjerg havde i 1800 20 indbyggere, i 1840 13 indbyggere, i 1860 30 indbyggere.[4]
I 1860 lå ved Esbjerg Kleve (navnet kommer måske af "æs" i betydningen fiskemadding (svarende til Esrum Sø) eller af "ese", i betydningen løftes, hæve sig) iJerne Sogn to gårde, og stedet havde 30 indbyggere. Nu er der ikke meget af skrænten at se: en del styrtede ned ved storm i 1881 og 1882, og resten er omtrent blevet slugt af havneanlæggene. Fra begyndelsen bestod befolkningen kun af ingeniørerne og deres assistenter samt den skiftende arbejderskare, men snart begyndte nybyggerne at indfinde sig: den første var smedemester Frants Møller, hvis forretning udviklede sig til et stort jernstøberi og maskinværksted (Jensen & Olsen), og efterhånden som anlægget skred frem, pulserede livet stærkere og stærkere: "Husene voksede op som Paddehatte", den ene store forretning efter den anden grundlagdes, mange rigtignok for snart igen at forsvinde, men en del slog også varig rod, og udviklingen foregik i det hele efter en for danske forhold ukendt målestok og blev i samtiden sammenlignet med byudviklingen i USA.[5]
I 1875 havde byen ifølge en folketælling i oktober 1.006 indbyggere. Af de optalte indbyggere var ankommet 30 i 1868, 134 i 1869, 83 i 1870, 57 i 1871, 63 i 1872, 90 i 1873, 204 i 1874 og 342 i 1875.[6] På samme tid var byens eneste industri et skibsbyggeri.[7]
I1874 fik manjernbaneforbindelse tilFredericia ogVarde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede i1870 kom den første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde.[8][9] Byplanen var tegnet aflandinspektør Wilkens[10] og bestod af et tilnærmet rektangulært gadenet i tilknytning til den nyedokhavn, hvis anlæg blev startet i1868.[9] I takt med byens hastige vækst blev gadenettet udvidet efter samme princip, så byen omkring århundredeskiftet bestod at et omfattende rektangulært gadenet, til dels tilpasset landskabet.[10][9]
Esbjerg udvikledes sig hurtigt. Der oprettedes den ene institution efter den anden, såledeslodsstation ogtoldsted (medkreditoplag 1890,frilager 1900) samt jernbanestation1874, postekspedition1875, telegrafstation ogapotek1883. Byen fikkirke 1887, egenpræst1891, distriktslæge ogherredsfoged1893, kommunalt selvstyre pr. 1. januar1894, idet den udskiltes afJerne Sogn og endelig blev den ved lov af 19. marts 1898 ophøjet tilkøbstad fra1. januar1899.[5] To år før var et af Esbjergs større vartegn,Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.
Havnen blev anlagt ifølge Lov af 24. april 1868 (efter, at flere steder for dens beliggenhed somRibe,Hjerting,Skallingen ogRingkøbing havde været på tale) for at skaffe Nørrejylland en udførselshavn, daSønderjylland var gået tabt i 1864, og landets produkter, navnlig kreaturer, for en stor del måtte udføres overmarsken ogHamborg for at finde vej tilEngland.[11]
Det første anlæg, der lededes af ingeniørerne Carlé (til 1872) og E. Petersen (forarbejderne var dog gjort af C.G. Bruun), bestod væsentlig af en ca. 5 ha stor dokhavn, kostede ca. ½ mio. kr og skulle efter bestemmelsen være færdig til januar 1871, men åbnedes først i august 1874, og den 20. august 1878 var havnen fuldendt med en dybde af 4½ m i forhavnen og 4 m i dokhavnen. Men da var man allerede gået i gang med nye arbejder som forlængelse af den nordre mole og uddybning af dokhavnen og havnerenden, hvilke var tilendebragte i begyndelsen af 1881, og anlægget stod da i næsten 2 mio. kr. De afsluttende arbejder viste sig imidlertid snart utilstrækkelige, blandt andet måtte dokhavnen have samme dybde som forhavnen, og 1886-1888 anlagdes en ny forhavn (vandbygningsdirektørV. Kolderup-Rosenvinge), lige som en 4 m dyb fiskerihavn, og der foretoges en ombygning af dokhavnenssluser, svære jernporte, der åbner sig indad og således giver vandet adgang i flodtiden, mens de holder det tilbage i ebbetiden (flodskiftet er ca. 1½ m). Senere blev der stadig foretaget nye ombygninger og udvidelser; således blev i finansårene 1895-96 og 1899-1900 dokhavnen forbedret ved ombygning af slusen, uddybning til 6 m og nye kajer samt en mindre ophalingsbedding, og samtidig uddybedes den søndre forhavn til 6 m, og 1901-02 anlagdes en ny fiskerihavn vest for dokhavnen med 4 ophalingsbeddinger. Ved alle disse arbejder kom havnen til at stå i ca. 5½ mio. kr. Endelig påbegyndtes der ved Lov af 4. maj 1907 nye betydelige udvidelser mod nord med en indtil 5,7 m dyb fiskerihavn og en trafikhavn mellem denne og de tidligere anlæg, alt beregnet til ca. 4 mio. kr og væsentlig afsluttet 1914. Af bygninger på havneterrainet fremkom foruden en toldkammerbygning, administrationsbygningen, Det forenede Dampskibsselskabs kontorbygning, et silopakhus og Statens Eksportslagteri og fiskepakhuse.[11]
I tilknytning til havnen anlagdes en rednings- og stormvarselsstation. Samme år, som havnen åbnedes, 1874, begyndte regelmæssig dampskibsfart på London (Thameshaven), i 1875 kom der regelmæssig forbindelse med Newcastle, og i 1888 udvidedes farten til Parkestone og Hull, alt med understøttelse af staten besørget af Det forenede Dampskibsselskab. Havnen blev derved en af landets største udførselshavne, og den stod kun tilbage for København og Aarhus. Der udførtes navnlig kvæg, flæsk, kød, smør, æg og fisk, især til England; men også indførslen steg år for år, især af kul, salt, gødning, foderstoffer, sukker og petroleum. Havnens betydning forøgedes meget betydeligt ved den omstændighed, at den vanskeligt fryser til endog i de strenge isvintre, når landets fleste havne er utilgængelige. Af udførslen i 1913 nævnes: ca. 98,7 mio. kg flæsk, 34,3 mio. kg smør, 10.300 stk hornkvæg (1912: ca. 20.000) og 9,6 mio. snese æg. Toldindtægterne var samme år 447.200 kr. I 1910 indkom 868 skibe (deraf 702 dampskibe) med i alt 184.108 t gods, hvoraf 767 i udenrigsk fart med 130.182 t, og udgik 871 skibe (deraf 704 dampskibe) med 159.564 t gods, deraf i udenrigsk fart 790 skibe med 158.632 t. Samme år var toldstedets handelsflaade 155 skibe med i alt 23.401 t drægtighed, deraf var 41 dampskibe med 21.514 t drægtighed og 104 motorskibe med 1.527 t drægtighed, desuden 33 mindre fartøjer på under 4 t.[12]
Ifølge fiskeriberetningen var der 1901 i tolddistriktet 403 fiskere, som med 1 damper, 11kuttere, 42 dæksbåde og 80 mindre både fiskede for en værdi af 506.237 kr., næsten udelukkenderødspætter ogkuller.[13]
Navnlig i de par årtier lige før og efter århundredeskiftet opstod særdeles mange store handelsforetagender og industrielle anlæg, således flere store margarinefabrikker, smør- og æggepakkerier, møllerier, 1 brød- og gærfabrik, 1 bayersk- og hvidtølbryggeri, 1 spritfabrik, 1 andelsmejeri, flere store slagterier, deriblandt Esbjerg Svineslagteri og Statens Eksportslagteri, 1 tarmrenseri, 1 fiskerøgeri, cinders- og koksfabrikker, soda- og sæbefabrikker, 1 tobaksfabrik, 1 eddikebryggeri, 1 uldspinderi, 1 klæde- og uldvarefabrik, jersey- og normalfabrik, flere store maskinfabrikker, 1 rebslageri og sejlmageri, savskærerier, 1 korkvarefabrik, teglværker, 1 cementvarefabrik, 1 skotøjsfabrik, 1 sukkervarefabrik, 1 petroleumsaftapningsanstalt, garveri, flere store rederier med mere.
Af pengeinstitutter nævnes Esbjerg-Fanø Bank, oprettet 1892, Handelsbanken, oprettet 1896, fra 1898 filial af Handelsbanken i København, og en filial af Varde Bank.
Frem til 1. verdenskrig var befolkningsudviklingen i Esbjerg købstad følgende: 30 indbyggere i 1860, 460 i 1870, 1.529 i 1880, 4.111 i 1890, 13.355 i 1901, 15.665 i 1906, 18.208 i 1911[14] og 18.925 i 1916. Allerede i begyndelsen af århundredet var der imidlertid sket en begyndende udvikling af forstæder iJerne Sogn:Boldesager havde i 1906 517, i 1911 840 og i 1916 1.019 indbyggere,Jerne by havde i 1906 428 og i 1911 518 indbyggere[15], ogFrederiksberg havde i 1911 336 og i 1916 322 indbyggere således, at indbyggertallet for hele byen inklusive forstæder var i 1911 19.384 indbyggere og i 1916 20.266 indbyggere.[16]
I henhold til en opgørelse var næringsfordelingen i 1890 i Esbjerg følgende: 399 ernærede sig af immateriel virksomhed, 57 af jordbrug, 9 af gartneri, 138 af fiskeri, 2.243 af håndværk og industri, 654 af handel og omsætning, 223 af søfart, 325 af daglejervirksomhed, 49 af formue og 14 ved almisse.[13]
I henhold til en opgørelse var næringsfordelingen i 1906 i Esbjerg købstad følgende: 846 ernærede sig af immateriel virksomhed, 234 af landbrug, skovbrug og mejeri, 813 af fiskeri, 7.080 af håndværk og industri, 2.528 af handel og omsætning, 3.206 af samfærdsel, 265 levede af egne midler, 355 levede af offentlig understøttelse inkl. pension, 338 havde ikke angivet indkomstkilde.[17]
I mellemkrigstiden udviklede Esbjerg sig til landets vigtigste eksporthavn for varer. Havnens import og eksport var altovervejende forbundet med handel på udlandet, men transport til og fra andre danske havne var helt marginal.[18] Havnens bagland omfattede det meste af Jylland og Fyn. Dette gjaldt fx eksporten af kød og flæsk[19], som blev transporteret med jernbane fra Odense, Vendsyssel via Aalborg, Randers og ad den jyske diagonalbane samt fra Struer via Holstebro og ad den nordjyske længdebane til Esbjerg; også fra Viborg via banen til Skjern blev transporteret mindre mængder.[20] Æg fulgte de samme ruter[21], mens smøreksporten kun skete fra hele Jylland.[22] Esbjergs bagland for importeret kul og koks var betydeligt mindre: hovedmængderne gik til Ribe, Bramming, Varde og Skjern, mens mindre mængder nåede.steder mellem Ribe og Tønder, Vejen, Kolding, Ringkøbing og Holstebro, men de fjerneste områder mistede efterhånden betydning.[23]
Esbjergs betydning som eksporthavn afspejles ved, at ca. 69,0 % af Danmarsk flæskeeksport, 44,5 % af smøreksporten, 48,0 % af ægeksporten og 54,4 % af fiskeeksporten gik over Esbjerg havn. Eksporten via Esbjerg udgjorde i 1938-39 125.807 ton flæsk, 69.056 ton smør, 48.245 ton æg, 30.780 ton fisk[24]
I mellemkrigstiden havde Esbjerg udviklet sig til Danmarks vigtigste fiskerihavn med en samlet værdi af fangsten på 7,5 mio. kr for årene 1935-38 mod 2,5 mio. kr i Skagen, 2,3 mio. kr i Tyborøn , 1,6 mio. kr i Frederikshavn, mens alle andre havne lå under 1 mio. kr.[25] Den samlede fangstværdi udgjorde for hele Danmark 42,7 mio. kr, dvs. Esbjergs andel udgjorde 17,6%.[26] Fangstmængderne udviste dog store udsving fra år til år.[27]
Gennem mellemkrigstiden var Esbjergs indbyggertal stigende: i 1916 18.925, i 1921 21.251[28], i 1925 24.131[29], i 1930 27.405[30], i 1935 30.714[31], i 1940 33.155 indbyggere.[32] Samtidig voksede forstadsbebyggelser frem iJerne Kommune og efterhånden ogsåGuldager Sogn.
Ved folketællingen i 1930 havde Esbjerg 27.405 indbyggere, heraf ernærede 1.610 sig ved immateriel virksomhed, 8.854 ved håndværk og industri, 4.968 ved handel mm, 4.739 ved samfærdsel, 2.863 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 1.976 ved husgerning, 2.162 var ude af erhverv og 233 havde ikke oplyst indkomstkilde.[33]
Efter2. verdenskrig fortsatte Esbjerg sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 43.241 indbyggere i købstaden, i 1950 48.205 indbyggere, i 1955 50.921 indbyggere, i 1960 55.171 indbyggere og i 1965 55.882 indbyggere. De ældre forstæder i Jerne Kommune blev indlemmet i købstaden allerede 1. april 1945, men samtidig udviklede forstadsområderne sig iGuldager Kommune (Strandvejen ogSæding by).[35] og nye forstæder kom til iBrøndum Kommune (Spangsbjerg ogGjesing by).[36]
År
1945
1950
1955
1960
1965
Esbjerg købstad
43.241
48.205
50.921
55.171
55.882
Strandvejen og Sæding by i Guldager Kommune
562
1.301
1.956
3.054
6.132
Spangsbjerg og Gjesing by i Brøndum Kommune
-
-
-
-
1.892
Esbjerg med forstæder
43.803
49.506
52.877
58.225
63.906
Udviklingen bevirkede, at der i begyndelsen af 1960-erne nedsatte etbyudviklingsudvalg for Esbjerg-egnen, som også omfattede de omgivendesognekommuner, herunderFanø.[37]
I 1899, hvor Esbjerg var blevet købstad, fik byen sin første borgmester,Jørgen Lyngbye, der, som tiden dikterede, var valgt ud af fire ansøgere afChristian 9..[38] Inden da hørte administrationen ind under Jerne-Skads Sogneråd. Her blev den første repræsentant fra Esbjerg valgt ind i 1871. Som følge af Esbjergs store vækst fik byen dog sit egetsogneråd i 1894 og fik status somsognekommune.[38] Jørgen Lyngbye var dog ikke fra Esbjerg med fraFrederiksberg og blev da også borgmester iHelsingør efter endt embede i Esbjerg. Lyngbye var desuden uden for partierne. Efter ham fulgte Knud Holch, der er byens hidtil enestekonservative borgmester.[39] Efterfølgende blev borgmestrene valgt ved afstemning, og byen har været ledet af skiftevissocialdemokratiske ogvenstre-borgmestre. I perioden fra 1929 til 1993 sad socialdemokraterne på borgmesterposten på nær fem år i1950'erne med Hans Nissen på posten. Den socialdemokratiske æra blev afløst afJohnny Søtrup, der var borgmester fra 1994 og frem til udgangen af 2017. Den nuværende borgmester er Jesper Frost Rasmussen, der ligesom Johnny Søtrup er fra Venstre.
Esbjerg byvåben daterer sig til 1903, hvor det erstattede det uofficielle våben, der var blevet tegnet før byen blev købstad. Det gamle byvåben fra 1892 kan stadig ses vedEsbjerg gamle Ting- og Arresthus. Det nuværende byvåben, som også er Esbjerg ny kommunes våben er etlindetræ og toankre i sølv på en blå baggrund. Træet er taget fra herredsvåbenet forSkads Herred, som kendes tilbage til 1584.[40] Våbnet blev lavet i forbindelse med åbningen afEsbjerg banegård i 1904.[40]
Esbjerg har haft venskabsbyer siden 1948, hvor formålet var social og kulturel udveksling, men siden da er også udveksling af erfaringer og økonomisk samarbejde blevet en vigtig del.Kommunalreformen 2007 førte også ændringer med sig, da Esbjerg kommune da blev sammenlagt med Bramming og Ribe kommuner. I dag har Esbjerg kommune følgende venskabsbyer:[41]
Om noget er byen Esbjerg knyttet tilEsbjerg Havn, der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag.Fiskeriet har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fralosning af fisk til lastning af dele tiloffshore-aktiviteter.Vindmøllerne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andetMaersk Olie og Gas, samt en række andre offshore-virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen iNordsøen.
Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service afhavvindmølleparker. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivendeingeniører med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet afbachelor- og kandidatuddannelser med fokus på bådefossile ogvedvarende energiformer.
Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.
Flere store virksomheder somHjem-Is ogDanish Crown har lukket deres aktiviteter i byen de seneste år, og ligeledes harVestfrost flyttet sin produktion. Af andre store virksomheder kan følgende nævnes:
Sydtrafik driver 15 bybuslinjer i Esbjerg, der dækker store dele af byen. A- og B busser opererer med halvtimesdrift dele af døgnet; ellers kører de fleste én gang i timen.[42]
Alle busser på nær linje 15 stopper ved Esbjerg bybusterminal vedEsbjerg station. Linje 7C har endestation vedEsbjerg Lufthavn.[43] Rute 144 og 944X kører mellem Esbjerg bybusterminal og Billund Lufthavn.[44]
Fra Esbjerg sejler rederietDFDS's fragtskibe 5-6 ugentlige afgange tilImmingham i midt-England. Disse medtager kun et begrænset antal passagerer, da de engelske myndigheder kræver, at man transporterer fragt for at kunne indrejse i denne havn.[45] Tidligere sejlede et moderne ro-pax-skib med plads til mere end 600 passagerer tilHarwich (Parkeston Quay) isyd-England. Denne rute ophørte pr. 30/9-2014.[46][47]
Der er færgeforbindelse til den nærliggendevadehavsø,Fanø. Man kan desuden komme på havnerundfart eller oplevesæler på nærmeste hold med udflugtsbåde.
Billund Lufthavn ligger over 60 kilometer fra Esbjerg og er Jyllands største lufthavn. Den har væsentligt flere destinationer end Esbjerg Lufthavn, og er derfor mere benyttet i Vestjylland.
Indbyggertallet i Esbjerg har siden 1870 vokset hurtigt fra knap 500 indbyggere til cirka 70.000 i 1970. Siden 1970'erne er befolkningstallet stabilt omkring 71.000. Det toppede i år 2000, hvor indbyggertallet var på 73.412.
Esbjerg har et rigt musikliv, og på de to store spillestederMusikhuset Esbjerg ogTobakken bliver der afholdt koncerter med både danske og internationale navne. I forbindelse medEsbjerg Festuge bliver der afholdt koncerter på Torvet, og en anden årlig tilbagevendende kulturbegivenhed erEsbjerg Rock Festival, der er blevet afholdt siden1991.Byen huser den ene afdeling afSyddansk Musikkonservatorium samtEsbjerg Ensemble, der spiller klassisk kammermusik.
Esbjergs største idrætsklub er Esbjerg Svømmeklub, der med mere end 2000 medlemmer har formået at gøre sig bemærket både nationalt og internationalt. Klubben har stolte traditioner og har bl.a. fosteret verdensmesterenJacob Carstensen og den 5-dobbelte OL-deltagerMette Jacobsen. Klubben har siden1996 haft gode faciliteter i form afSvømmestadion Danmark.
I2016 åbnedeGAME StreetMekka en afdeling i Esbjerg med faciliteter til forskellige former for gadeidræt og gadekultur.
Esbjerg blev i1997 kåret som "Årets By"[56], fordi der hersker et unikt samarbejde mellem private og offentligevirksomheder, som blandt andet resulterede i opførelsen af Musikhuset, Svend Wiig Hansens statue "Mennesket ved havet" og ombygningen fra elværk til musikkonservatorium.
Esbjerg blev kåret som "Årets By" i2006 på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden foridræt,musik og billedkunst".[57] Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne påVestervangskolen. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.
Esbjerg arbejder på at blive en mere attraktiv studieby, hvilket har med ført et stærkt samarbejde mellem lokale virksomheder ogEsbjerg Kommune iEducation Esbjerg fra januar 2020, hvor både borgmesterJesper Frost Rasmussen og byrådsmedlemSarah Nørris er repræsenteret i bestyrelsen.[58] Education Esbjerg er da også ledet af tidligere mangeårige rektor påEsbjerg GymnasiumErling Petersson. Esbjerg som attraktiv studieby er et led i en satsning på at trække flere borgere og kvalificeret arbejdskraft til byen.[58]
Universiteter, professionshøjskole og erhvervsakademi
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser 4. række 51 bind 1. hæfte; Folkemængden 1. Februar 1916 i Kongeriget Danmark; København 1916; s. 57
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser 4. række, 28. bind, 5 hefte: Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. februar 1906; København 1908; s. 42
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 62
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 2
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 164
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 164
^Danmarks Statistik:Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 115
^Danmarks Statistik:Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 160
^Danmarks Statistik:Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 159 (Jerne Kommune) og 160 (Esbjerg)
^Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 81
^Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 125
^Indbyggertallene medtager forstæder. Grænsen herfor er løbende blevet reguleret. Derfor kan yngre folketællinger udvise afvigelser i forhold til ældre.
Erik Kaufmann: "27 slags planer. Oversigt over og kritisk analyse af den offentlige fysiske planlægning i Danmark",SBI-byplanlægning 4, Statens Byggeforskningsinstitut, København 1966.
.jpg)
.svg)
