Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Erik Arup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erik Arup
Personlig information
Født22. november1876Rediger på Wikidata
Slangerup,DanmarkRediger på Wikidata
Død23. september1951 (74 år)Rediger på Wikidata
København,DanmarkRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns UniversitetRediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor,historikerRediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns UniversitetRediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Ipsen Arup (født22. november1876 iSlangerup, død23. september1951 iKøbenhavn) var endanskhistoriker ogprofessor.

Liv og karriere

[redigér |rediger kildetekst]

Erik Ipsen Arup var søn af lægen Peter Michael Christian Arup (1845–1915) og Malvina Cathrine Ipsen (1852–1934). Barndomshjemmet beskrives som meget kulturelt.

Arup blev i1898 tildeltKøbenhavns Universitetsguldmedalje og blev i1907dr.phil. på afhandlingenStudier i engelsk og tysk handels historie. En undersøgelse af kommissionshandelens praksis og theori i engelsk og tysk handelsliv 1350-1850.1908-1914 var han arkivar (fra1909 overarkivar) i Udenrigsministeriet.22. december1913 blev han udnævnt til den førstedepartementschef forStatsministeriet og statsrådssekretær. Før da varetog statsrådssekretæren (J.L.R. Koefoed, der gik på pension) opgaven, menCarl Theodor Zahle skabte den nye stilling ved et hastebehandlet lovforslag i december. 1. februar1916 afløste ArupKristian Erslev som professor i historie ved Københavns Universitet, en stilling han besad frem til 31. januar1947. Fra 1. oktober1935 var hanprofessor Rostgardianus.

Arups hovedværk var en danmarkshistorie,Danmarks Historie, 1–3 (København 1925-55), hvis to første bind blev udsat for kraftig kritik ved udgivelsen i henholdsvis1925 og1932,, idet de begge var meget farvet af Arups politiske verdensbillede. Det må betragtes som hovedårsagen til, at Arup aldrig færdiggjorde værket, og at tredje bind først blev udgivet efter Arups død af elevenAksel E. Christensen. 1961-67 blev danmarkshistorien fotografisk optrykt i fire bind.Aksel E. Christensen stod også for udgivelsen af Erik Arup:Udvalgte Afhandlinger og Anmeldelser, 1-2 (København 1977), der rummer materiale fra tiden 1900-47.

Et hyppigt brugt citat stammer fra Erik Arups anmeldelse afVilhelm Grønbech,Religionsskiftet i Norden, iHistorisk Tidsskrift (1914), side 107-108, hvor Arup siger, at historieskrivning handler om "at digte over de Kendsgerninger, der virkelig kan udsondres af Kilderne som tilforladelige, over dem alle, ikke imod dem og ikke udover dem".

I1939 blev Arup part i en retssag mod historikerenVilhelm la Cour. Sagen havde sine rødder tilbage i1936, hvor Vilhelm la Cour havde tabt tilAlbert Olsen i konkurrencen om professoratet efterAage Friis. Arup havde siddet i ansættelsesudvalget og været hovedårsagen til, at la Cour ikke blev ansat. Senere ansøgte la Cour om et professorat påAarhus Universitet, men trak sig tilbage, da han fandt ud, at Arup var med i ansættelsesudvalget. 3. november1938 offentliggjorde la Cour sin begrundelse for at have trukket sin ansøgning. Den indeholdt en række kraftige beskyldninger mod Arup, som fik rektoren ved Københavns Universitet til at pressestatsadvokaten til at lægge sag an forinjurier. Sagen kom for retten iHelsingør 29.-31. marts 1939. Ingen vandt, men la Cours anklager mod Arup blev kendt ubeføjede, uden at han blev idømt bøde for dem.

Forfatterskab

[redigér |rediger kildetekst]

På internettet

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Erik_Arup&oldid=11310591"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp