Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Erbium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Erbium
Sølvskinnende metal
Periodiske system
Generelt
AtomtegnEr
Atomnummer68
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 30, 8, 2Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 30, 8, 2. Klik for større billede.
GruppeIngen (Lanthanider)
Periode6
Blokf
Atomare egenskaber
Atommasse167,259(3)
Elektronkonfiguration[Xe] 4f12 6s²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 30, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin3 (basisk oxid)
Elektronegativitet1,24 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
KrystalstrukturHexagonal
Massefylde (fast stof)9,066 g/cm3
Massefylde (væske)8,86 g/cm3
Smeltepunkt1529 °C
Kogepunkt2868 °C
Smeltevarme19,90kJ/mol
Fordampningsvarme280 kJ/mol
Varmefylde(25 °C) 28,12 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne14,5 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.12,2 μm/m·K
Elektrisk resistivitet860 nΩ·m
Magnetiske egenskaberIkke oplyst
Mekaniske egenskaber
Youngs modul69,9 GPa
Forskydningsmodul28,3 GPa
Kompressibilitetsmodul44,4 GPa
Poissons forhold0,237
Hårdhed (Vickers)589 MPa
Hårdhed (Brinell)814 MPa

Erbium (opkaldt efterYtterby iSverige) er det 68.grundstof i detperiodiske system, og har detkemiske symbolEr: Under normaletemperatur- ogtrykforhold optræder dettelanthanid som et blødt, sølvskinnendemetal.

Egenskaber

[redigér |rediger kildetekst]

Erbium er forholdsvis modstandsdygtigt, og iltes ("ruster") ikke nær så hurtigt som andresjældne jordarter iatmosfærisk luft, men ved temperaturer over 150 °C antændes metallet, og danner dervederbiumsesquioxid (Er2O3). Erbium reagerer desuden med vand under dannelse afgasformigbrint samterbiumhydroxid, og kan opløses iuorganiske syrer (hvilket også frigør brintgas). De kemiske og fysiske egenskaber for en erbium-prøve påvirkes i nogen grad af tilstedeværelsen af eventuelle urenheder i prøven.

I vandige opløsninger danner erbium enkation, Er+++, som farver opløsningen lyserød, og tilsvarende er erbium-salte lyserøde: Erbium giver anledning til markanteabsorptionslinjer i såvel synligt sominfrarødt ogultravioletlys. Derudover har erbium egenskaber, der i høj grad ligner de øvrige sjældne jordarters egenskaber.

Tekniske anvendelser

[redigér |rediger kildetekst]

Glas ellerkrystaller der er tilsat erbium kan bruges somoptiske "forstærkere", hvor erbium-ioner "pumpes" med lys med enten 980 eller 1480nanometer, og siden udsender lys ved bølgelængden 1550 nanometer (alle tre bølgelængder svarer til infrarødt lys). Dette 1550-nanometer lys er særlig vigtig for optiskkommunikation, fordi almindelige, single-modelysledere har minimalt tab af lysintensitet ved netop denne bølgelængde.

Erbium bruges som additiv ilegeringer, f.eks. sammen medvanadium hvor det gør materialet mindre hårdt og nemmere at forarbejde. Stoffet bruges også somneutron-absorber, og som tilsætningsstof i lasermediet ilasere der bruges i optisk kommunikationsudstyr samt i medicinsk udstyr til behandling afhudsygdomme.

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Erbium blev opdaget i1843 afCarl Gustaf Mosander, som separerede et stof der blev kaldt for "yttria", til tre forskellige stoffer, som han kaldte foryttria,erbia ogterbia; alle opkaldt efterYtterby, hvor der findes store koncentrationer af yttia og erbium.

I1905 udvandtfranskmandenGeorges Urbain ogamerikanerenCharles James, uafhængigt af Mosanders arbejde, forholdsvis rent erbiumsesquioxid (Er2O3). På grund af de sjældne jordarters meget ensartede kemiske egenskaber lykkedes det først i1934 at fremstile nogenlunde rent, metallisk erbium. ved atreducerevandfriterbiumklorid medkalium-dampe.

Forekomst

[redigér |rediger kildetekst]

Som de øvrige sjældne jordarter findes erbium aldrig i fri, metallisk form i naturen, men altid ikemiske forbindelser sammen med andre grundstoffer. Erbium udgør 3,8parts per million afJordens skorpe, og udvindes på kommerciel basis afmineralernexenotim andeuxenit, ved enionbytningsproces der først er udviklet sidst i det20. århundrede.

Isotoper af erbium

[redigér |rediger kildetekst]

Naturligt forekommende erbium består af de seks stabileisotoper162Er,164Er,166Er,167Er,168Er og170Er, hvoraf166Er er den mest udbredte med 33,6procent. Hertil kender man 23radioaktive isotoper, hvoraf den mest "sejlivede" —169Er — har enhalveringstid på 9,4døgn.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Erbium&oldid=12112627"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2026 Movatter.jp