Et signal og dets forløb,envelope, markeret med rødt. Disse forhold har betydning for en tones klangfarve.ADSR AttackDecaySustainRelease
Klangfarve,klang ellertimbre er en egenskab vedtonerne, der gør at to toner, der har samme grundfrekvens og samme styrke, alligevel kan lyde forskelligt, så man for eksempel kan høre om tonen er frembragt af etblæse- ellerstrygeinstrument, og kende to forskellige instrumenter af samme art fra hinanden på deres toners forskellige klangfarve. To ens toner giver lige mangesvingninger i sekundet og meddeler altså øret det samme antal indtryk i en vis tid; men samtidig med atgrundtonen klinger, lyder der et større eller mindre antalovertoner der er forskellige i frekvens og styrke for de forskellige tonegivere (strenge, stænger, plader, åbne og lukkede rør) og giver grundtonen dens ejendommelige klangfarve. To toner med forskellig klangfarve, men sammegrundfrekvens har lige mangebølger på samme vejlængde, men bølgernes form er forskellige, idet de forskellige overtoners bølger lægger sig som krusninger hen over grundtonens.
En lyds forløb, densenvelope, har også betydning for klangfarven og kan ielektroniske musikinstrumenter behandles med enenvelope- eller konturgenerator som gennem justering af fire parametre ("ADSR") kan regulere hvor lang tid lyden henholdsvis er om at stige til fuldt niveau og dernæst klinge ud. ADSR står forAttackDecaySustainRelease, som drejer sig om A: hvor hurtigt tonen når fuld styrke i anslaget – D: hvor hurtigt lydstyrken derpå falder til sustain-niveau – S: styrken i den tid tonen varer og R: hvor lang tid tonen er om at klinge ud. (Fra den svenskeADSR).
Denne artikel stammer hovedsagelig fraSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved atajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med etdybt link tilSalmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.