Enuma Elish er denbabylonskeskabelsesmyte, omend det ikke er et decideret skabelsesepos. Den blev fundet afHenry Layard i1849 (i fragmentarisk form) iAshurbanipals ruinbibliotek vedNineveh (Mosul,Irak), og offentliggjort afGeorge Smith i1876.[1]
Enuma Elish betyder noget i retning af "Dengang foroven" – det er de første ord i teksten. Teksten er skrevet påakkadiskkileskrift og indeholder en delsumerogrammer. Den antages at være nedskrevet et sted imellem1600 f.Kr. og1400 f.Kr.
Enuma Elish er en beretning om hvordanMarduk, en af de yngre guder, satteverdensordenen.Eposet genbruger store dele af tidligeresumeriskesagn og blander dem sammen med bl.a. babylonske ogamoritiske sagn. Mange af de ældre guder i Enuma Elish symboliserer samtidig en del af verden, f.eks. Anshar, som betyder noget i retning af 'himmel-totalitet'.
Handlingen er – meget forkortet – at Marduk bliver ophøjet til den øverste gud fordi han besejrer ur-monstretTiamat. Derefter sætter han verden på plads. I menneskenes verden blevBabylon, altså Marduks by, til verdens hovedstad. Gudernes verden og menneskenes verden hænger sammen.
Der findesjødiske historikere som mener at teksten er langt senere – hvilket ville resultere i at det var jødernes kultur som inspirerede babylonernes og ikke omvendt. Mange historikere mener at kunne pege på at den jødiske religion er kraftigt påvirket af den babylonske kultur.
