Elsdyrsgade er en gade i kvarteretNyboder iIndre By iKøbenhavn, der ligger mellemStore Kongensgade ogKronprinsessegade i forlængelse afHjertensfrydsgade.[1] Gaden er opkaldt efter dyret elsdyr, også kaldetelg, og udgør en del af en række gader i kvarteret med dyrenavne.[2][3]
Gaden er belagt med brosten og er omgivet af klassiske gule toetages Nyboder-huse på begge sider, fra da Nyboder blev udvidet nordpå i 1780'erne og 1790'erne.[4] Den sydlige længe blev således opført i 1785-1788 og den nordlige i 1790-1792, begge medC.F. Harsdorff som arkitekt.[5][6] Ved enden mod Store Kongensgade er gaden optaget af et overgroetbeskyttelsesrum, der forhindrer gennemkørsel med bil, men som kan passeres til fods.
55°41′21″N12°35′17″Ø / 55.68907°N 12.58793°Ø /55.68907; 12.58793