Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Elektronik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eksempel på et simplere elektrisk kredsløb - tofiltre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via etlavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via ethøjpasfilter. Output er to balancerede signaler.
Eksempel på et kompliceret elektrisk prototype-/test-kredsløb.

Elektronik ervidenskaben ogteknologien omelektroniske kredsløb bestående afkomponenter såsomtransistorer,integrerede kredsløb,modstande ogspoler. Den fundamentale forståelse af elektroniske komponenters virkemåde er etfysisk problem (faststoffysik,elektromagnetisme) mens design og konstruktion af elektroniske kredsløb er eningeniør-disciplin.

Denne viden anvendes i apparater som ved hjælp afelektriske strømme ogelektromagnetiske felter behandlerinformation i form af signaler, eller konverterer eller distribuererelektrisk energi. Selvom elektricitet har været anvendt siden slutningen af1800-tallet til at overføredata viatelegrafi ogtelefoni, er udviklingen af elektronik først rigtig begyndt ved fremkomsten afradiofoni.

Elektronik kan groft opdeles i to delområder:Analog elektronik, somblander,forstærker,filtrerer og på anden måde behandler signaler der varierer kontinuerligt indenfor givne intervaller, ogdigital elektronik som behandler signaler der altid antager én ud af et begrænset antal (almindeligvis 2) diskrete størrelser. Dertil findes hybride kredsløb, som formidler signaler mellem analoge og digitale systemer.

Elektronik i praksis

[redigér |rediger kildetekst]

I færdigbyggede elektroniske apparater er de fleste komponenter monteret på en eller flereprintplader eller somtykfilmskredsløb – undtagelserne er bl.a. tunge og/eller omfangsrige komponenter som kræver en mere robust fastgørelse end en printplade kan tilbyde.
Til at forbinde elektroniske apparater med hinanden og med lysnettet anvendesledninger ogkabler forsynet medstik i forskellige udformninger til forskellige formål.

Når et nyt elektronisk apparat skal udvikles, er det ofte nødvendigt at afprøve idéen i det nye apparat i praksis inden en egentlig produktion sættes i gang. Sådanne prototype-opstillinger kan udføres enten på etbreadboard, medwire wrapping-teknik eller til nød som en "elektronisk fuglerede".

Måle- og afprøvningsudstyr til udvikling og fejlfinding

[redigér |rediger kildetekst]

Når ingeniører udvikler prototyper til nye elektroniske apparater, og når teknikere reparerer defekte apparater, anvender de en række måleinstrumenter:
Etamperemeter (f.eks.galvanometer) som målerstrømstyrke, etohmmeter (f.eks.Wheatstones bro) som målerresistans (fænomenet modstand), samt etvoltmeter der målerspænding ses ofte bygget sammen til ét måleapparat, et såkaldtmultimeter elleruniversalinstrument.

Etoscilloskop visualiserer signaler (spændinger) der ændrer sig kontinuerligt i form af en graf på en skærm. Det bruges til at måle spændinger ogfrekvenser, "tage tid" på signaler, samt en række andre ting.
Frekvens kan også måles digitalt med enfrekvenstæller, eller analogt med etfrekvensmeter.

Ofte ønsker man at se hvordan et kredsløb "reagerer" på bestemte arbejdsbetingelser, og til det formål findes der udstyr til at skabe de betingelser der skal undersøges:

En laboratorie-strømforsyning er et apparat der omformer lysnettets høje vekselspænding til de lave jævnspændinger som det meste elektronik arbejder med. Lave vekselspændinger skaffes fra særlige, variabletransformatorer.
Entonegenerator, også kaldet enfunktionsgenerator, leverer et signal med en frekvens og enamplitude (størrelse) som kan vælges trinløst indenfor givne intervaller.

Til afprøvning af radioudstyr findes såkaldtemålesendere, som er "tone"-generatorer der kan levere meget højfrekvente signaler som bl.a. radiomodtagere arbejder med. Radiosendere afprøves ofte under brug af endummy-load som erstatning for enantenne: Den absorberer energien fra senderen uden at forstyrre vigtige radiotransmissioner med "prøvesignaler".

Støj

[redigér |rediger kildetekst]

Overalt hvor elektrisk strøm sættes "i arbejde" i elektriske og elektroniske anordninger skabeselektromagnetisk støj; populært sagt tilfældig, kaotisknærfeltsstøj og tilfældige, kaotiskeradiobølger (fjernfeltsstøj). Et eksempel på dette ertermisk støj, som skabes overalt hvor den elektriske strøm møder modstand, ogshot-støj.

Dertil kommerSolen og andrehimmellegemer som naturlige kilder for blandt andet radiobølger; studiet af disse bølger kaldes forradioastronomi.

Støj kategoriseres efter deres frekvensspektrum (dens "indhold" af signaler, sorteret efter frekvens); man taler bl.a. omfarvet støj oghvid støj.

Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]

Læreropgaver og projekter

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elektronik&oldid=11641236"
Kategori:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp