"Ekbatana" eller"Ekbátana" er et danskdigt afSophus Claussen udgivet i romanenValfart i 1896.
I digtet beskrives en drøm, som jeg-personen har haft. Claussen er kendt som den store danske repræsentant forsymbolismen, og digtet har en sanselighed over sig, der står i modsætning til den naturalisme, der ellers herskede på den tid.[1] For Claussen er Ekbatana en utopi, hvis mystik han mener, at tidens videnskabsfolk er ved at eliminere. Jeg-personen omtaler således "spottere" og "tosser", der insisterer på alternativ (videnskabeligt baseret) stavemåde af Ekbatana. Dette navn henviser til en sagnomspundet oldtidsby af samme navn. Jeg-personen taler først om byen som undfanget i en drøm, men senere i digtet fremgår det, at han har været der, men at alt ikke blot er lykke.[2]
Digtet består af nistrofer på hver fire linjer med rimmønsteret A-A-B-B, hvor det sidste ord i hver strofe er "Ekbátana".[3]
Digtet er sat i musik og indspillet flere gange:Tony Vejslev har skrevet en melodi og indspillet sangen på albummet50 danske viser og sange (1993),[4] OgBodil Heister har ligeledes skrevet musik til digtet, somKurt Ravn har indsunget på deres fælles albumEkbátana (1992).[5]
 | Spire Denne artikel omlitteratur er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |