| Einhard | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 774 Fulda,Hessen,Tyskland |
| Død | 14. marts840 Benediktinerkloster Seligenstadt,Hessen,Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Benediktinerkloster St. Salvator, Fulda |
| Elev af | Alcuin |
| Beskæftigelse | Kejserlig rådgiver,historiker, katolsk præst, forfatter, biografiforfatter |
| Kendte værker | Vita Karoli Magni |
Information med symbolet hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Einhard (også:Eginhard,Einhart; ca.775 –14. marts840 iSeligenstadt iTyskland) var enfrankisk lærd og historiker, mest kendt for sin biografi afKarl den Store.
Einhard varAlcuin af Tours' efterfølger som rådgiver ved Karl den Stores hof og lærer i den kongelige skole. Efter Karls død blev han kansler forLudvig den Fromme og derefterabbed af klosteret iSeligenstadt. På grund af sit tekniske talent fik han tilnavnet "Beseleel" efter det JøTemplet i Jerusalems arkitekt. Han skrev en række værker, hvoraf det mest kendte er skrevet på en opfordring af Ludvig den Fromme. Det er en biografi over Karl den Store,Vita Karoli Magni, ellerKarl den Stores liv (ca.817–830). Han var i sin samtid en af de mest respekterede lærde i detlatinskeVesteuropa.
Einhard var fra den østlige del afFrankerriget, hvor dentysktalende befolkning var i flertal. Han blev uddannet iFulda, som var et af de mest imponerende lærecentre i Frankerriget. Han blev modtaget ved Karl den Stores hof omkring år791/ 792. Karl den Store kunne ikke læse, men gjorde en aktivt indsats for at fremme litteraturen og at omgive sig med lærde mænd. Hvortil først dennorthumbriansk lærde Alcuin af Tours var tilkaldt for at etablere og lede en kongelig skole. Efter Alcuins død overtog Einhard denne rolle.
Einhard var teknisk begavet og ledede talrige byggearbejder for Karl den Store, blandt andet broen overMainz,katedralen i Aachen og paladsbygningerne iAachen ogIngelheim. Til trods for at Einhard var nært knyttet til kong Karl fik han aldrig en selvstændig stilling under hans regime. Han var i Karl den Store følge på alle hans rejser. Han var sendebud tilRom i806 og i813 rådede han Karl til at krone sønnen Ludvig som medregent. Da Karl døde året efter blev Ludvig enekonge over Frankerriget og alle dets besiddelser undtagetItalien. Einhard blev kongenskansler.
I striden som mellem kong Ludvig den Fromme og hans sønner forsøgte Einhard at forhandle en fredsaftale på plads. Da det ikke lykkedes, trak han sig tilbage i løbet af foråret830. Han grundlagde etkloster,Einhardsbasilikaen, iSteinbach. Seligenstadt (= "den hellige by") hed i800-tallet Obermühlheim er en af de ældste byer i Tyskland: den blev grundlagt af Einhard. Selv om han ledede flere klostre, og efter tidens skik blev tituleret abbed, tyder det ikke på, han selv var gejstlig.
I836 døde hans hustru Imma, en søster af biskopBernhard af Worms, og den14. marts840 døde Einhard i Seligenstadt.
Af Einhards fire kendte værker er det mest betydningsfulde biografien over Karl den Store,Vita Karoli Magni. Som den eneste samtidige biografiskriver over kongens liv og person kunne han benytte sig af de kongelige annaler. Hans litterære forbillede var det klassiske værk af denromerske historikerSveton (Suetonius)De vita Caesarum (De tolv kejseres liv) fra121. Einhards værk om Karl den Store er ikke upartisk i den forstand, at det blev skrevet for at prise Karl den Store. Men han bortforklarede forskelligt, som var til gene for kongen, som fx hans døtres moral, men de bliver dog nævnt. Sammenlignet med samtidige biografer er Einhard rimelig korrekt i sin beskrivelse af hændelserne. Når han beskrev Karl den Store som en kæmpe var det rimeligt: Kongens skelet blev målt i1700-tallet til 1,93 meter, hvilke var betydelig over gennemsnitshøjden. Med Einhards egne ord:
Et andet betydningsfuldt værk erTranslatio et Miracula SS. Marcellini et Petri, en optegnelse af flytningen afrelikvierne af to helgener fra Rom til Seligenstadt og om mirakler om det. Der findes også et kortteologisk skrift,De adoranda cruce, og en samling med breve.
