Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Dzogchen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dzogchen (tibetansk: རྫོགས་ཆེན་ (tib wylie:rdzogs pa chen po; kort:rdzogs chen) (Skt.:Atiyoga) er i henhold til flere tibetanske traditioner den ultimative essens iBuddhas lære – der, hvor buddha-tilstanden er realiseret. Denne opfattelse deles af både de traditionelle tibetanske buddhistiske skoler og af bön traditionerne/skolerne og afspejles i de tilhørende spirituelle udviklingsmetoder. Dzogchen kan oversættes som "den store, naturlige fuldkommenhed".

Inden for tibetanskbuddhisme blev Dzogchen først beskrevet inyingma-skolen, den ældste af de fire store buddhistiske skoler iTibet. I Nyingmatraditionen er der en lang række af kilde- eller rod-tantraer, som beskriver dzogchen-læren. Læren bliver vedvarende genfortalt på en tidssvarende måde i en levende tradition af linieholdere – dvs. i en ubrudt linje af bevidsthedssammensmeltninger, der strækker sig tilbage tilGarab Dorje.Dzogchen er den ultimative lære og kulminationen ivajrayana-buddhismen. Nyingma-traditionen opdeler hele den buddhistiske lære i ni skoler, også benævnt yanaer, hvor Dzogchen/Atiyogaen er den niende yana.Nyingma har en fuldkommen beskrivelse af dzogchen-læren.


Symbol for Dzogchen

Historie

[redigér |rediger kildetekst]

Bön

[redigér |rediger kildetekst]

Ifølge overleveringer frabön-religionen blev dzogchen-læren udbredt af bön-mesteren Shenrab Miwoche[1] (1856 f.Kr.) i Himalaya-området.Den trettende linieholder efter Shenrab Miwoche, en vis Zhang Zhung Garab, er muligvis identisk med den fornævnte buddhistiske mester Garab Dorje.

Nyingma

[redigér |rediger kildetekst]

Nyingma, den ældste af de fire store traditionelle buddhistiske skoler i Tibet, angiver, at buddhismen og dzogchen vandt indpas i Tibet i 800-tallet og blev da først "propaganderet" af kong Trhisong Detsen og den buddhistiske mester Padmasambhava. Garab Dorje (dga' rab rdo rje) (født 716 f.Kr.)[2], en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land OddiyanaSwat, Pakistan, var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt.vidjadhara) i dzogchen-traditionen.

Sarma

[redigér |rediger kildetekst]

De såkaldte nye oversættelsesskoler i Tibet, Sarma-skolerne (Kagyu, Sakya, Kadam/Geluk), har en lære,mahamudra, der af mange lamaer ses som en parallel til dzogchen. Dog er tögal-delen ikke beskrevet i mahamudraen.[3].

Nutid

[redigér |rediger kildetekst]

En spirende interesse for østlige religioner begyndte i løbet af 1800-tallet at brede sig blandt vestlige tænkere såsomSchopenhauer,Nietzsche m.fl. – og senere blandt filosoffer somHeidegger,Jean-Paul Sartre m.fl. Ogsåteosofien ogRudolf Steiner medantroposofien hentede inspiration i østlig religion og tænkning.

Dzogchen-udviklingen i vest tog sin spæde begyndelse med udgivelsen af ”Den Tibetanske Dødebog” i 1927, efterfulgt af ”The Tibetan Book of The Great Liberation”, begge af W. Y. Evans Wentz, i øvrigt med forord afCarl Gustav Jung – og i C. G. Jungs banebrydende arbejde, fx i psykologien om mandalaer[4] og alkymi[5].

Som eksempel referererTulku Urgyen Rinpoche i sine bøger til profetien om Dzogchens udbredelse i "vesten", hvilket den kinesiske besættelse af Tibet i 1950’erne synes at bekræfte. Mange store dzogchen-mestre forlodTibet, og udbredte læren i bl.a. vesten, såsomDudjom Rinpoche, Dilgo Khyentse,Tulku Urgyen Rinpoche, Tulku Chögyam Trungpa, Nyoshul Khenpo, Chagdud Tulku Rinpoche, Sogyal Rinpoche m.fl. De sidste 30 år har dzogchen-læren bredt sig på alle kontinenter.

Den nuværende 14.Dalai LamaTenzin Gyatso underviser også i Dzogchen.

Vestlige paralleller

[redigér |rediger kildetekst]

Ovennævnte thukje-aspekter kan give associationer til I.Kants begreber om ideel tid og rum (tidløs uendelig vidde)[6].

C. G. Jung omtaler i hovedværketMysterium Coniunctionis tilstanden, hvor alle "selver" grunder i én altomfattende verden som "unus mundus" – hvilket kan opfattes som enhedsbevidstheden.







Se også

[redigér |rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér |rediger kildetekst]

AfJes Bertelsen (Dansk)

[redigér |rediger kildetekst]

(Dansk)

[redigér |rediger kildetekst]

(Engelsk)

[redigér |rediger kildetekst]
  • Dudjom Lingpa:Buddhahood Without Meditation, A Visionary Account known as Refining one's Perception. Padma Publishing, 1994, revised edition, second printingISBN 1-881847-33-0
  • Dudjom Rinpoche:Wisdom Nectar: Tsadra Foundation), 2005, Snow Lion Publications,ISBN 155939224X
  • Kunsang, Erik Pema; Wellsprings of the Great Perfection: The Lives and Insights of the Early Masters (2006)ISBN 962-7341-57-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans):The Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena (Chöying Dzöd). Padma Publishing
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans): A Treasure Trove of Scriptural Transmission: A Commentary on the Precious Treasury of the Basic Space of Phenomena. Padma Publishing (2001)ISBN 1-881847-30-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans):Precious Treasury of the Way of Abiding. Padma Publishing (1998)ISBN 1-881847-09-8
  • Longchenpa (author), *Dowman, Keith (co-author),Old Man Basking In the Sun: Longchenpa's Treasury of Natural Perfection, (2006) Vajra Publications,(revideret udgave, Natural Perfection,Lonchenpa’s Radical Dzogchen (2010)).
  • Drime Özer (author) (Longchen Rabjam) , Richard Barron (trans):The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd): Padma Publishing (2008)ISBN 1-881847-44-6
  • Longchen Rabjam (author), Richard Barron (trans):The Precious Treasury of Pith Instructions (Man-ngak Dzöd): Padma Publishing (2007).ISBN 1-881847-42-X
  • Longchen Rabjam,The Practice of Dzogchen, translated by Tulku Thondup, Snow Lion, 2002
  • Longchen Rabjampa (1978),The Four-Themed Precious Garland: An Introduction to Dzogchen, with commentaries by Dudjom Rinpoche and Beru Khyentse Rinpoche; translated by Alexander Berzin, LTWA
  • Dalai Lama XIV (2000). Dzogchen:Heart Essence of the Great Perfection, by Geshe Thupten Jinpa and translated by Richard Barron, Snow Lion Publications.ISBN 1559392193
  • Dalai Lama XIV:Mind in Comfort and Ease: The Vision of Enlightenment in the Great Perfection, Patrick Gaffney, Matthieu RicardISBN 0861714938
  • Tulku Urgyen Rinpoche,As It Is, vol. I and II. Essential teachings from the Dzogchen perspective.ISBN 962-7341-35-5 andISBN 962-7341-39-8
  • Tulku Urgyen Rinpoche.Vajra Speech. Translated by Erik Pema Kunsang. Boudhanath: Rangjung Yeshe Publications, 2001.ISBN 962-7341-44-4
  • Longchen Rabjam, (Longchenpa) (2000).You Are the Eyes of the World. (trans of kun byed rgyal po) by Kennard Lipman & Merrill Peterson and with an introduction by Namkhai Norbu). Snow Lion Publications; Revised Edition.ISBN 1559391405;ISBN 978-1559391405
  • Guenther, H.V., Kindly Bent to Ease Us, vols. 1-3, Dharma Publishing, 1975-76
  • Guenther, H.V.,Meditation Differently: Phenomenological-Psychological Aspects of Tibetan Buddhist, Motilal Barnasidass, 1992
  • Norbu, Chögyal Namkhai (2008).Longchenpa's Advice from the Heart.ISBN 8878341029
  • Norbu, Chögyal Namkhai (1992).Dream Yoga and the Practice Of Natural Light editor Michael Katz. Ithaca, NY: Snow Lion Publications.ISBN 1-55939-007-7
  • Reynolds, John Myrdhin (1996).The Golden Letters: The Tibetan Teachings of Garab Dorje, First Dzogchen Master. Snow Lion Publications.ISBN 1-55939-050-6
  • Padmasambhava,Natural Liberation, commentary by Gyatrul Rinpoche. Wisdom Publications (1998),ISBN 9780861711314
  • Shabkar Tsogdruk Rangdrol (author), Matthieu Ricard (trans):The Life of Shabkar; The autobiography of a Tibetan Yogin. Snow Lion Publications.ISBN 1-55939-154-5
  • Scheidegger, Daniel (2007). "Different Sets of Light-Channels in the Instruction Series of Rdzogs chen" inRevue d’Etudes Tibétaines. Source:www.scribd.com: Light Channels in DzogchenArkiveret 30. september 2009 hosWayback Machine


Noter – Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^jf. side 166Capriles, Elías (2003).Buddhism and Dzogchen: The Doctrine of the Buddha and the Supreme Vehicle of Tibetan Buddhism. Part One Buddhism: A Dzogchen OutlookArkiveret 17. juli 2011 hosWayback Machine. accessed: Saturday, August 23, 2008)
  2. ^Jf. s. 949 iThe Nyingma School of Tibetan Buddhism, Dudjom Rinpoche (1991), Second edition (2002). , Wisdom Publication.ISBN 0-86171-199-8.
  3. ^Jf.The Union of Mahamudra and Dzogchen by Venerable Khenchen Thrangu Rinpoche, A Commentary On The Direct Instructions of The Great Compassionate One by Karma Chagmey Rinpoche.
  4. ^Jf. The Collected Works of C. G. Jung; vol. 9, s. 355 og vol. 12, s. 95
  5. ^jf. isærMysterium Coniunctionis, The Collected Works of C. G. Jung; vol. 14.
  6. ^Jf. siderne 71 – 82 iKritik af den rene fornuft af Immanuel Kant, (2008),ISBN 87-91220-07-6

Eksterne link

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dzogchen&oldid=11314206"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp