Dyr er en stor gruppe afflercellede organismer, der samles irigetAnimalia (Metazoa +Parazoa). De fleste dyr er i stand til at bevæge sig selv (dog ikke i Parazoa), og alle dyr erheterotrofe, hvilket vil sige at de skal indtage andre organismer for at leve. Til forskel fra andre flercellede organismer somsvampe ogplanter, har dyrenesceller ingencellevægge, men kuncellemembraner.
Frem til slutningen af1900-tallet regnede man ogsåencellede organismer udenklorofyl (protozoer) med under dyreriget. Eftersom metoderne har forbedret sig, blev det klart, at skillelinjen mellem encellede dyr ogplanter delvis går tværs gennem nært beslægtede grupper. I dag tilhører de encelledeeukaryoter deres eget rige,Protista, og dyreriget består af de flercellede dyr.
Der er gjort flere forsøg på at beregne eller anslå det samlede antal af dyrearter på Jorden. Et antal, som ofte er nævnt, er mellem 30 og 50 millioner arter. Tallet er baseret påTerry L. Erwins studier fra 1988 og 1997, hvor han blandt andet tog udgangspunkt i antallet afinsekter i et afgrænsettropisk område.[4][5] I 2011 anslog en gruppe forskere imidlertid antallet af dyrearter til cirka 7,8 millioner arter. Af disse er kun cirka 1,2 millioner beskrevet videnskabeligt og katalogiseret i en central database. Forskerne regner med, at cirka 86 % af alle landlevende dyr og 91 % af arterne i havet fortsat mangler en videnskabelig beskrivelse.[6]
Dyr kan også betragtes som en livsform uden nogentaksonomisk mening: en organisme, som spiser andre organismer, og som har indrefordøjelse – eller kort:heterotrofe organismer med indrefordøjelse. Dermed kan det give mening at tale om dyrelignende protister, dvs. encellede, heterotrofe organismer, som sluger maden før fordøjelse (f.eks. nogleamøber ogsporozoer). Således kan "svamp" og "plante" også bruges om hhv.heterotrofe organismer med ydre fordøjelse ogfotoautotrofe organismer.[6]
Både ved hjælp af traditionelle morfologiske metoder ogfylogenetiske analyser kan man se et stort evolutionært skift fra de "ikke-bilaterale" dyr (uden bilateral symmetri af kroppen,Porifera,Ctenophora,Cnidaria ogPlacozoa) til de "bilaterale" dyr. De sidstnævnte er bl.a. inddelt i de to store grupperDeuterostomia ogProtostomia. Slægtsskabet mellem de ikke-bilaterale dyr er stadig omdiskuteret, men alle bilaterale dyr menes at udgøre enmonofyletisk gruppe.
Dyrerækkerne grupperet i blandt andet overrækker og underriger:
Erwin, Terry L., 1988,The Tropical Forest Canopy: The Heart of Biotic Diversity, in, E.O.Wilson, ed.,Biodiversity, National Academy Press, Washington, D.C., pp.123-129
Erwin, Terry L., 1997,Biodiversity at its utmost: Tropical Forest Beetles, in, Reaka-Kudla, M.L., D.E. Wilson, and E.O.Wilson (eds.),Biodiversity II, Joseph Henry Press, Washington, D.C., pp.27-40
Tree of Life web project: Discussion of Phylogenetic RelationshipsArkiveret 16. november 2020 hosWayback Machine Citat: "...Due to new evidence from developmental biology and molecular phylogenetics, ideas about bilaterian relationships have undergone a major paradigm shift within the last decade. The new hypotheses shown in the tree above are now widely accepted, but there are also many sceptics who emphasize the pitfalls and inconsistencies associated with the new data. One of the most prominent alternative views based on morphological evidence is championed by Nielsen (2001)..."
