 | Der er ingenkildehenvisninger i denne artikel,hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvisblive slettet(juli 2015) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Dydsetik er en bred betegnelse for en rækkeetiske teorier, som understregerkarakterens ogdydens rolle for at gøre det etisk rigtige. En dyd er en prisværdig karakteregenskab, mens enlast betegner dydens modsætning. Der ses i de fleste teorier et sammenfald mellem den rettehandlen og opnåelsen af etgodt oglykkeligtliv - et sammenfald, som brugen af dyder somvenlighed,troværdighed oggavmildhed forestilles at afspejle i dagligsproget.
De fleste anserAristoteles for at være den førstedydsetiker, idet han iDen nikomakhæiske etik udviklede en dydsetik. For ham var det at være et godt menneske og at leve et lykkeligt liv to sider af samme sag. Målet var at udvikle enpersonlighed og karakter, som var i overensstemmelse med menneskets natur, og som muliggjorde udvikling af både de intellektuelle og moralske dyder. Moralske dyder blev set som de sociale og indadvendte dyder, mens de intellektuelle dyder hørte detkontemplative ogfilosofiske liv til, hvilket Aristoteles forestillede sig sommenneskets allerhøjeste mål.
Inden for nyere dydsetik foregår der til stadighed en debat om, hvorvidt dyder kan opdeles og kategoriseres, og om mennesket har en iboendenatur, som bør være vores højeste mål at forfølge eller modsat bevæge os væk fra, hvis den anses som en bremse for dydernes udvikling.
 | Spire Dennefilosofiartikel er enspire som bør udbygges. Du er velkommen til athjælpe Wikipedia ved atudvide den. |