Margrethe efterfulgte sin far ved dennes død den14. januar1972. Ved hendes tiltrædelse blev hun den første kvindelige monark i Danmark sidenMargrete 1. Som regerendemonark har hun den længsteregeringstid af alle danske monarker, efterfulgt afChristian 4.[a] Ved nytårstalen den 31. december 2023 meddelte Dronning Margrethe II, at hun villeabdicere den 14. januar 2024 og på det tidspunkt lade sin søn kronprins Frederik overtage som regent.[1]
Margrethe II er Danmarks dronning i medfør afTronfølgeloven af 1953, og tilhører denglücksburgske slægt. Dronningen tituleresHendes Majestæt Dronning Margrethe II, i tiltale Deres Majestæt.
Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse varTronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun varmandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broderarveprins Knud og siden til dennes ældste søn,prins Ingolf. Med Grundloven af5. juni1953 blevLandstinget nedlagt og denparlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredesTronfølgeloven, så der indførtes delvistkvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermedtronfølger.
Prins Henrik og den daværende tronfølger prinsesse Margrethe ved forlovelsen i 1966. Billedet er fra ydre slotsgård på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Den10. juni1967 blev hun iHolmens Kirke gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André, greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlenprins Henrik og blev tituleretHans Kongelige Højhed Prins Henrik
Dronning Margrethe er i virkeligheden kun den førstedronningaf Danmark med dette navn.Margrete 1., der regerede Danmark fra 1376 til 1412, havde aldrig titel af dronning af Danmark, men derimod valgt til "fuldmægtig frue og husbond" og omtalte sig selv som "Margrete af Guds nåde,Valdemar Danekonges datter". Hun var først formynder for sin søn Oluf, og ved hans død i1387 valgteRigsrådet Margrete til regent med titel af "formynder af hele Danmarks rige". Hun var dog frem til 1380 også formelt dronning af Norge, qua hustru tilHåkon 6.
Margrethe 2. er dermed den første regerende dronning af Danmark. Muligheden for kvindelig arvefølge blev først indført medkongeloven af 1665, derefter afskaffet i 1853, for igen at blive indført medgrundlovsændringen af1953.
Margrethe 2.s tronbestigelse fandt sted på et tidspunkt, hvor det såkaldte 68'oprør havde skabt en demokratisk luftning, der ikke harmonerede særligt godt med eksistensen af et arveligt kongedømme. For første gang siden 1920 dukkederepublikanske tanker op, og en gallupundersøgelse konstaterede, at 50 procent af befolkningen var mod monarkiet og 50 procent for. Men det republikanske røre var en overfladeboble i en situation, hvor befolkningen nok så meget gik op i debatten om, hvorvidt Danmark skulle tilslutte sigEF, og i 1973 indtrafoliekrisen, der satte de politiske økonomiske spørgsmål i forgrunden.[8]
Dronningen blev enke, da hendes mand prins Henrik døde kl. 23.18, d. 13 februar 2018.[9] Han blev bisat fraChristiansborg Slotskirke tirsdag den 20. februar 2018.
Dronning Margrethe gik af som Danmarks regent14. januar2024, præcis 52 år efter sin indsættelse efter sin far kongFrederik 9.'s død.[1] Ønsket om at abdicere meddelte hun i sin sidste nytårstale 31. december 2023.[1]
Hun blev efterfulgt af sin ældste søn, Frederik, som kongFrederik X.[10][11]
Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for Dronningen som bolig og til repræsentative formål som ramme om hendes virksomhed som statsoverhoved. Derudover ejer regentparret enkelte slotte og ejendomme privat.[12]
De fire palæer påAmalienborg Slot iKøbenhavn er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har selv residensbolig iChristian IX's Palæ og anvender desudenChristian VII's Palæ som gæstebolig og til repræsentative formål.
Derudover ejede regentparret vinslottetChâteau de Cayx[b] iFrankrig, hvor de indtil prinsens død hvert år holdt sommerferie under private former.
Interesser
Arkæologi
Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. iEtrurien. Fra barnsben har Dronningen interesseret sig meget for historie, og i særdeleshedforhistoriens mennesker vakte stor nysgerrighed hos den unge Prinsesse Margrethe. BarnepigenAgnete Ohrt læste ofte højt afDanmarkshistorien, og som barn elskede prinsesse Margrethe at høre om bådestenalder,bronzealder ogjernalder. Hun har siden udtalt, at det er især var tanken om at forhistoriens genstande stadig kan findes i landskabet, der tiltalte hende.[14]
Interessen for arkæologi delte Dronningen med sin afdøde svenske morfarGustaf 6. Adolf af Sverige. Kongen pustede til hendes voksende interesse, og sammen med morfaren drog prinsesse Margrethe påudgravning iSan Giovenale, der ligger nordvest forRom i sidste halvdel af 1950erne. I 1956 deltog hun i sin første, danske udgravning iSalpetermosen uden for Hillerød. Dronningens hofdame Wava Armfelt deltog på flere af udgravningerne.[14]
Fra 1959-1960 fulgte prinsesse Margretheprofessor C.J. Beckers arkæologiske forelæsninger påKøbenhavns Universitet. Fra 1960-1961 læste hun arkæologi påCambridge Universitet. Blandt hendes medstuderende var både Wava Armfelt og den senere professor i arkæologi,Colin Renfrew. Fra 1961-1962 studerede Prinsesse Margrethe påAarhus Universitet, og i den periode fulgte hun også forelæsninger om arkæologi ved professor Ole Klindt-Jensen.[15]
Dronningen har en dyb interesse for dansk arkæologi, og beskrives af mange som en vigtig ambassadør for faget. Dronningens viden om arkæologien, deforhistoriske perioder og genstandene er stor. Gennem sin lange regeringstid har hun besøgt utallige udgravninger, museer og udstillinger og set de ypperligste fund.[14]
Dronningen har blandt andet besøgtSlotseng iSønderjylland, hvor arkæologenJørgen Holm ogMuseum Sønderjylland har udgravet det ældste fund af mennesker i Danmark. I etdødishul er der fundet 14.100 år gamle spor efterHamburgkulturens rensdyrjægere, der efterlod sig rensdyrskeletter, bearbejdede stykker af knogle og tak og flintredskaber.[15]
I løbet af sin ungdom og regeringstid har dronningen besøgt et utal af udgravninger, fået fremvist unikke fund somVindelevskatten, og lyttet til forelæsninger om den nyeste forskning. Dansk arkæologi har et særligt bånd til dronningen, og der er udgivet en stribe arkæologiske festskrifter til dronningen.[16][15][17][18]
Dronningen har desuden stiftetDronning Margrethe II's Arkæologiske Fond, der arbejder for at fremme dansk arkæologisk forskning og formidling. Denne fond støtter årligt arkæologisk forskning, udgivelser og udgravninger.[19]
Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes somnaturalistisk med en stor del approberetrealisme – evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred.[22] Bl.a.Michael Ancher ogL.A. Ring brugte samme metode.
Dronningens interesse for kunst er stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer. Eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. Fx lød der protester, da en leder afStatens Museum for Kunst købte og udstillede to malerier af dronningen.[22]
Interview med Politiken om klimaforandringer
I et interview fraPolitiken, der blev bragt den 11. april 2020, skabte dronningen debat eftersom hun ikke entydigt anerkender, atklimaforandringerne er menneskeskabte.[23] Dronningen udtalte, at hun ikke var sikker på, atklimaforandringerne og denglobale opvarmning var "direkte" menneskeskabte:[24]
Jamen, at mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte – direkte – det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle
Dronningen giver aldrig udtryk for partipolitiske interesserer,[23] men bevæger sig dog ind på et utrolig omdiskuteret politisk emne.
Udtalelsen affødte kritik fra flere klimaeksperter og forskere, samt debat i medierne og påChristiansborg, om hvad hendes apolitiskhed tillod hende at udtale sig om i offentligheden.Sikandar Siddique enløsgænger i Folketinget (tidligere repræsenterende partietAlternativet) skrev bl.a. atKongehuset omgående burde trække interviewet tilbage.[23] Flere klimaforskere udtalte i den forbindelse at der ikke er nogen tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabt, men støttede samtidig andre af hendes holdninger (se kapitel nedenfor).[25]
"Ikke panikke"
I interviewet med Politiken siger dronning Margrethe også, at man skal undgå at gå i panik over klimaets nuværende situation:
Det er ganske givet meget væsentligt og vigtigt at være opmærksom på. Men altså... at panikke er en meget dårlig måde at tage fat på problemer på. Det går ikke. Det skal man ikke.
Og denne bemærkning har fået støtte fra det videnskabelige samfund:
Det er en god pointe at få ro på og ikke gå i panik. Men klimaet er en supertanker, der er svær at dreje. Der skal rigtige og gode beslutninger til. Det skal gøres globalt, men det er svært. Derfor nytter det ikke noget, at hver enkelt går rundt med panikangst.
Jørgen E. Olesen er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet[25]
Niels Strøbeks maleri af dronningen stående ved vindue medAmalienborg Slotsplads i baggrunden fra 1975 samt nok et maleri af Strøbek fra 1977 gengivende den kunstneriske dronning.
^Christian IV har været konge (monark) længere end Margrethe II, men eftersom han blev betragtet som mindreårig de første ca. 8 år af sin tid som konge, har Margrethe II altså de facto regeret i eget navn længere end Christian IV. Dronning Margrethe har dog endnu til gode at være den længst fungerende regent i danmarkshistorien. Denne titel tilfalderFrederik VI, der var rigets regent som kronprinsregent i ca. 24 år for sin far Christian VII samt derefter rigets regerende monark i yderligere lidt mere end 31½ år, hvilket betyder, at hansammenlagt regerede Danmark i 55 år og 233 dage.
^Den tidligere stavemåde for slottet var Château de Caïx, men nu benyttes stavemåden Château de Cayx.[13]
1=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland†=Også konge af Norge‡=Også regent af Norge og Sverige#=Også konge af England2=Også konge af Island Kategori:Regenter af Danmark
.svg)
.svg)
.svg)