Doktorgraden er den højesteakademiske grad. Forudsætningen for en doktorgrad er indleveringen af endoktorafhandling, der skal forsvares foran et bedømmelsesudvalg. Når doktorforsvaret er overstået, træder bedømmelsesudvalget sammen og vurderer, om doktorgraden er opnået.
Hovedparten af doktorafhandlingerne erhverves inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde, hvor et betydeligt antal læger bliverdr.med. som en del af hospitalskarrieren. Inden for de øvrige videnskabelige hovedområder erhverves doktorgrader oftere afuniversitetsansattelektorer med henblik på en universitetskarriere somprofessor. Dette kommer af, at det er en uskreven regel i akademia, at man ved at erhverve en doktorgrad bliver kvalificeret til at være professor.[1]
(Den danskeph.d.-grad er ikke rangeret som en doktorgrad, men er enforskeruddannelse der afløste den tidligere benyttedelicentiatgrad i 2002.)
I engelsksprogede lande er forkortelsenPh.D. (med store bogstaver) en forkortelse forDoctor of Philosophy, eller det latinskephilosophiae doctor, som er ækvivalent meddoctor philosophiae.[2] I nogle engelsksprogede lande har man også såkaldte "higher doctorate". F.eks. er gradenMed.Sc.D. iEngland ækvivalent med den danske doktorgrad i medicin (dr.med.).[3] Et andet eksempel erDoctor of science (D.Sc.) iAustralien som svarer til den danske doktorgrad i naturvidenskab (dr.scient.).[4] Et tredje eksempel er den tyske samt franskehabilitation.
Københavns Universitet var det eneste danskeuniversitet, der kunne tildele en doktorgrad i perioden 1479 til 1928. Den første kvindelige doktor i Danmark varAnna Hude, der blev udnævntdr.phil. i 1893.Aarhus Universitet tildelte første titel som doktor til Helge Søgaard den 19. oktober 1940.Aalborg Universitetscenters første doktorafhandling blev forsvaret i 1987 afClaus Bratt Østergaard.
De danske doktorgrader er opstillet i alfabetisk rækkefølge nedenfor.
| Fagområde | Titel | Noter |
|---|---|---|
| Administration | doctor scientiarum administrationis (dr.scient.adm.) | Indført1996.[5] Uddeles vedRoskilde Universitet og Aalborg Universitet[6]. |
| Antropologi | doctor scientiarum anthropologicarum (dr.scient.ant.) | Indført 1996.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[7] og Aarhus Universitet[8]. |
| Arkitektur | doctor architecturae (dr.arch.) | Indført2005.[5] Uddeles ved de to arkitektskoler. |
| Biblioteks- og informationsvidenskab | doctor scientiae bibliothecariae (dr.scient.bibl.) | Indført2005.[5] Uddeles ved Københavns Universitet, tidl.Det Informationsvidenskabelige Akademi indtil fusion i2013.[9] |
| Erhvervsøkonomi | doctor mercaturæ (dr.merc.) | Indført1965.[5] Uddeles ved allehandelshøjskoler, Aarhus Universitet[8] og Aalborg Universitet[6]. |
| Erhvervssprog | doctor linguæ mercantilis (dr.ling.merc.) | Indført 1977.[5] Uddeles ved alle handelshøjskoler og Aarhus Universitet[8]. |
| Farmaci | doctor pharmaciæ (dr.pharm.) | Indført1943.[5] Uddeles ved Københavns Universitet.[10] |
| Filosofi | doctor philosophiæ (dr.phil.) | Indført 1479.[5] Tildeles af historiske årsager for disputatser inden for allehumanistiske fag samtpsykologi. Indtil1977 uddeltes den af bådeDet Humanistiske ogDet Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, hvorefter dr.scient. blev indført.[5] Uddeles ved alle universiteter.[6][7][8][11] |
| Jordbrugsvidenskab | doctor agronomiæ (dr.agro.) | Indført 1935. Uddeles ved Københavns Universitet.[12] |
| Jura | doctor juris (dr.jur.) | Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[7], Aarhus Universitet[8] og Aalborg Universitet[6]. Graden er i et tilfælde uddelt vedCopenhagen Business School[kilde mangler] og i et tilfælde ved Syddansk Universitet[13]. |
| Konserveringsvidenskab | scientiae conservandi (dr.scient.cons.) | Indført2004. Uddeles vedDet Kongelige Akademi.[14] |
| Medicin | doctor medicinæ (dr.med.) | Har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[10][7], Aarhus Universitet[15], Aalborg Universitet[6] ogSyddansk Universitet[16]. |
| Naturvidenskab | doctor scientiarum (dr.scient.) | Indført 1977.[5] Uddeles ved alle danske universiteter.[6][7][8][12] |
| Odontologi | doctor odontologiæ (dr.odont.) | Indført i 1965.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[10][7] og Aarhus Universitet[15]. Tidligere blev den uddelt vedtandlægehøjskolerne iKøbenhavn ogÅrhus. |
| Økonomi | doctor oeconomices (dr.oecon.) | Indført1940.[5] Uddeles ved Aarhus Universitet[8] og Aalborg Universitet[6]. |
| Økonomi (tidligereStatsvidenskab) | doctor politices (dr.polit.) | Indført1902.[5] Uddeles ved Københavns Universitet.[7] |
| Pædagogik | doctor pædagogiæ (dr.pæd.) | Indført1966.[5] Uddeles ved Aarhus Universitet.[8] Tidligere Danmarks Lærerhøjskole, der blev til Danmarks Pædagogiske Universitet, nu Institut for Uddannelse og Pædagogik under Aarhus Universitet. |
| Psykologi | doctor psychologiæ (dr.psyk.) | Indført1996.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[7], Aarhus Universitet[8] og Aalborg Universitet[6]. |
| Socialvidenskab | doctor rerum socialium (dr.rer.soc.) | Indført 1977.[5] Uddeles vedAalborg Universitet.[6] |
| Sociologi | doctor scientiarum socialium (dr.scient.soc.) | Indført 1977.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[7] og Aalborg Universitet[6]. |
| Statskundskab | doctor scientiarum politicarum (dr.scient.pol.) | Indført1972.[5] Uddeles ved Aarhus Universitet[8] og Københavns Universitet[7]. |
| Teknik | doctor technices (dr.techn.) | Indført1916.[5] Uddeles ved Aalborg Universitet[6],Danmarks Tekniske Universitet ogAarhus Universitet[8]. |
| Teologi | doctor theologiæ (dr.theol.) | Har eksisteret siden oprettelsen afKøbenhavns Universitet i1479.[5] Uddeles ved Københavns Universitet[7] ogAarhus Universitet[8]. |
| Veterinærvidenskab | doctor medicinæ veterinariæ (dr.med.vet.) | Indført1935.[5] Uddeles ved Københavns Universitet.[10] |
Doktorgradens historie starter formodentlig med at udtrykket Doktor benyttedes imiddelalderen vekslende medscolasticus ogmagister som betegnelse forlærer.
I1100-tallet blev doktor en ærestitel, og flerejurister – og i1200-tallet de flesteskolastikere – fik den øget med hædrende tillægsord. Således kaldtesThomas Aquinasdoctor angelicus ellercommunis,Bonaventuradoctor seraphicus,Alexander von Halesdoctor irrefragibilis,Duns Scotusdoctor subtilis osv.
Samtidig kom doktor og magister til at betegne dem, der var berettigede til at optræde som lærere ved etuniversitet og forlenedes med doktorværdigheden (promoveredes; doktorpromotion: den højtidelige akt, hvorved han kreeres som doktor) affakultetets kollegium af lærde under medvirkning af universitetetskansler under store festligheder.
Allerede i 1100-tallet forekom doktorpromotioner iBologna, og omkring1231 kreerede universitetet iParisdoctor es theologiæ og senere ogsådoctor medicinæ ogdoctor artium.Baccalaureat.
Licentiatgraden måtte tages før doktorgraden. Da universiteter i1300-tallet almindeligvis stiftedes vedkejserlige ellerpavelige stiftelsesbreve (privilegia), tillagdes der dem i almindelighed også ret til at promovere doktorer, en ret, der særlig benyttedes i det teologiske, juridiske og medicinske fakultet, mens det filosofiske oftest holdt sig til magister som den højere grad efter baccalaureus.
Paven og kejseren forlenede også selv eller gennempfalzgrever med titlen og gav andrefyrster ret til det samme. De således promoverede kaldtesbullati doctores i modsætning til dem, der varrite promoti på grundlag af foreskrevne studier, strenge prøver og forud tagne lavere grader. Denne praksis, der kan betragtes som en uskik, da den stred mod doktorgradens væsen som en videnskabelig udmærkelse og akademisk værdighed, udsprang af, at de doktorer givne privilegier (egendomstol og sociale æresrettigheder, doktorer gik forud for den blotteadel) havde forvandlet doktortitlen til en slags adelstitel.
Ved universitetet var det en såre højtidelig sag at blive doktor. Ved Københavns Universitet gik det til ind i1600-tallet for sig på denne måde: Akten indlededes ved en højtidelig indvielse istaden og foregik under en række symbolskeceremonier og festligheder. Efter atpromotor havde erklæret ham for doktor, overgav han demdoktorkatedret til derfra at lære andre,bøgerne,doktorringen og doktorhatten og gav dem et broderkys med en forklaring over, hvad disse tegn betød (ringen: de trolovedes medvisdommen). Og nu var det den nye doktors pligt at give doktorkost, dvs. gøre doktorgilde. Til dette skulle højtidelig indbydesprofessorerne, doktorer og magistre i staden, den kongeligekansler, hele stadensmagistrat tillige medbyfogeden, slotsherren og de fornemste tilstedeværende kongelige råder.
IDanmark forsvandt æresrettighederne ved doktorgraden i1871, da rangen blev ophævet.
Da kvinder fik adgang til universitetsuddannelser, kom der også kvindelige doktorer. Den første i Danmark varAnna Hude, der blev dr.phil. i1893. Fra 1479 til 1928 varKøbenhavns Universitet kongerigets eneste universitet og det eneste sted, der kunne tildele en doktorgrad. Efter oprettelsen afAarhus Universitet fik det vedkongelig anordning af17. juni1940 ret til at tildele den filosofiske doktorgrad (dr.phil.) og den økonomiske doktorgrad (dr.oecon.).
Allerede den19. oktober 1940 forsvaredemuseumsinspektør,cand.mag.Helge Søgaard som den første en doktorafhandling ved Aarhus Universitet, nemligHaandværkerlavene i Aarhus under Enevælden. Fem dage senere blevWolmer Clemmensen doktor på afhandlingenDe religiøse Systemers Indflydelse paa de erhvervsetiske Princippers Udvikling i Danmark fra Reformationen indtil det nittende Aarhundredes Begyndelse. Den økonomiske doktorgrad blev først uddelt den30. maj1942 tilcand.polit.Kjeld Philip for afhandlingenBidrag til Læren om Forbindelse mellem Det Offentliges Finanspolitik og den økonomiske Aktivitet.
I de følgende år fik det århusianske universitet ret til at promovere doktorer i en række nye fag:1946 teologi,1950 jura,1951 lægevidenskab,1955 naturvidenskab,1965 statskundskab og endelig i1968 psykologi.Aalborg Universitets første doktorafhandling blev forsvaret i1987 afClaus Bratt Østergaard.
