Doom metal (fritdansk: undergangsmetal eller dommedagsmetal) er en undergenre afheavy metal, der dukkede op i midten af 1980'erne.[1] Doom metal er tungere og langsommere end nogen anden metalgenre. Teksterne spiller en vigtig rolle og udbredt omhandler pessimisme, en mørk atmosfære, fortvivlelse og håbløshed.[2] Det er en af de få undergenre der ligger mere vægt på følelser og humør end prangende teknik, som det ofte ses indenfor heavy metal. Doom metal tog oprindelig udgangspunkt iBlack Sabbaths stil med den langsomme, murrende heavy metal, tungeriffs og tekster omsorg ogdepression. Doom metal har aldrig rigtig haft nogen scene i Danmark. Der findes kun ganske få danske bands inden for genren, herunderSaturnus (København),Nortt (Odense) ogGrívf (Århus). Det skal dog nævnes, at der i 1980'erne eksisteredeNigro Mantia (Vejle), som gjorde sig ret toneangivende indenfor genren.
Death/Doom metal beskrives som en blanding af døds og doom metal, hvor det mest bemærkelsesværdige er de dødsmetals growlende vokaler blandet sammen med den tunge og langsomme lyd fra doom metal. Genren dukkede op i begyndelsen af 1990'erne, og bands somWinter,Asphyx,My Dying Bride,Paradise Lost ogAnathema nævnes som pionere indenfor Death/Doom metal.[3] Det skal dog bemærkes, at det kun er de gamle udgivelser fra Paradise Lost, som hører under genren doom metal.
Funeral doom er en stil der inddrager elementer fra bådedeath/doom ogdark ambient genrerne. Det er spillet i et meget langsomt tempo,[4] og lægger meget vægt på følelsen af tomhed og fortvivlelse. Typisk er guitarerne utrolig forvrængede ogkeyboards ellersynthesizers er brugt til at skabe en "drømmelignende" atmosfære. Vokalerne består ofte af sorgfuld messen eller growls og er hyppigt placeret i baggrunden. Pionerer indenfor funeral doom er blandt andetThergothon (Finland),[5][6]Skepticism (Finland),[7]Funeral (Norge) ogMordor (Schweiz).
