| Dolkhale | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Arthropoda (Leddyr) |
| Underrække | Chelicerata |
| Klasse | Merostomata |
| Orden | Xiphosura |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Endolkhale er et marintleddyr som er tættere beslægtet mededderkopper ogskorpioner end medkrabber. Den mest kendte erLimulus polyphemus. Dolkhalerne hører til de dyr, der har levet længst på Jorden, nære slægtninge aftrilobitterne,[1] der dominerede havene i Jordens fjerne fortid,kambrium.
Dolkhaler er levendefossiler, da man har 440 millioner år gamle fossiler,[2] der ligner de nulevende dolkhaler. Dolkhaler er kendt for deres blå blod, som kan påvise giftstoffer fra bakterier i medicinalindustrien. Den blå farve skyldeshæmocyanin, der er etkobberholdigtprotein med tilsvarendeiltoptagelsesfunktion som detjernholdige proteinhæmoglobin i rødt blod.
I dag findes der kun fire arter af dolkhalen. Den ene lever langs med USAs østkyst, fraDelawarebugten og sydpå. Tre andre arter holder til mellemJapan ogIndonesien.
Dolkhalen er ikke farlig. Halen er ikke etvåben, men nyttig til at pløje sig gennem sand og mudder med. Dolkhalen kan ikke bruge sin hale til at vende sig, hvis den skulle være så uheldig at blive væltet om på ryggen af en bølge. Siden 1980’erne har der i USA været en kampagne “Just flip ‘em”, som underviser folk i, at dolkhalen skal vendes, hvis den ligger på ryggen i vandkanten. På den måde kan mennesker være med til at bevare dolkhalen. Antallet af dolkhaler er dalende, da de er et populært agn vedålefiskeri.[1]
Dolkhalen kan klare sig et helt år uden mad og overleve ekstreme temperaturer og højt saltindhold i havet.
Meget af kundskaben, vi har om menneskeøjet, er resultat af studier af dolkhalens fire øjne. Den har to par øjne.
Nobelprisen i fysiologi eller medicin for 1967 blev givet til tre forskere, der har studeretdolkhalen øjne (de primære fysiologiske og kemiske processer):Haldan Keffer Hartline,George Wald ogRagnar Granit.[3]
Dolkhalens blod indeholder celler kaldet amebocytter, som spiller en lignende rolle som de hvide blodlegemer fra hvirveldyr i at forsvare organismen mod patogener. Amebocytter bruges til at fremstille Limulus amebocytlysat (LAL) som reagerer med bakterielt endotoxin,lipopolysaccharid,LPS. LAL bruges til påvisning af bakterielle endotoksiner i medicinske applikationer, som f.eks. at rense medicin ogvacciner for endotoxiner og til at udvikle bandager til sår. Denne efterspørgsel gør et stort indhug på dolkhalebestanden.[4][5]
Orden: Xiphosura
