For alternative betydninger, seAkademisk disciplin.(Se også artikler, som begynder med Akademisk disciplin) | Denne artikel børformateres, som det anbefales i Wikipediasstilmanual. Begrundelsen kan findes pådiskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er medinterne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk ogsåat tilføje kilder!(marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.Selvom termendisciplin er flertydig, er der filosoffer, der finder en sammenhæng mellem disse betydninger: "The disciplines characterize, classify, specialize; they distribute along a scale, around a norm, hierarchize individuals in relation to one another and, if necessary, disqualify and invalidate." (Foucault, 1975/1979, p 223)
Disciplin kan fremkaldes vedtvang, eller den kan være udtryk for en selvvalgtholdning hos den disciplinerede. Det sidste forudsætter en fuldstændig overensstemmelse mellem gruppens eller samfundetsnormforventninger og den enkeltes internaliserede normsæt.
Her mødes disciplinens ufrihed medvalgets frihed. (Se også detkategoriske imperativ)
Disciplin stammer som begreb fra træningen af de romerskelegionærer. Iantikkens krige var det nemlig vigtigt at undgå, at én af ens soldater kom i kamp med to fjender på én gang. Midlet til at undgå det, var eksercits, dvs. træning i at bevæge sig samlet i lige, ubrudte rækker. Deraf kommer igen ordet våbendisciplin for træning i forskellige våbentyper.
Man kan opløsedisciplin i følgende firebegreber:
Disciplin ← latindisciplina "instruktioner til en discipel" ←discipulus "elev" ←discipere "forståelse" eller "grundig analyse" ←dis "dele" eller "i stykker" +capere "tage" eller "holde".
Ordet disciplin er kendt siden1200-tallet. Omkr.1300-tallet blev det først brugt i betydningen "emne" eller "uddannelsesgren". Først omkr.1400-tallet kom betydningen "god opførsel som resultat af militær træning" til.[1]