Digital dannelse er evnen til at kunne lokalisere, analysere, evaluere, lagre, organisere, skabe, dele og præsentere information samt til at kommunikere og deltage i kollaborative netværk viainternettet.[1] Digital dannelse er en analytisk, kritisk og kreativ informationsforståelse som medtænker medieudviklingen.[2] Digital dannelse kommer af det engelske Digital Literacy, som er et begreb der blev udarbejdet af Paul Gilster i 1997. På det tidspunkt formulerede han digital literacy som evnen til, at kunne bruge og forstådigitaliseret information.[3] Der er siden hen blevet udviklet mange forskellige definitioner - nogle mere komplekse end andre. Fælles for dem alle er dog, at digital dannelse stadig handler om det, at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i en digital verden samt evnen til at kunne reflektere over de digitale muligheder og udfordringer.
En mere omfattende beskrivelse blev udviklet i forlængelse med DigEuLit projektet, hvis opgave var at nå tileuropæisk enighed omkring begrebet, digital dannelse, og dets anvendelse. Her kom man frem til følgende definition: Digital dannelse er en bevidsthed, holdning og færdigheder for individer til på en hensigtsmæssig måde at kunne bruge digitale ressourcer og kunne facilitere identifikation, adgang, håndtere, integrere, evaluere, analysere og sammenfatte digitale ressourcer, konstruere ny viden, skabemedieudtryk og kommunikere med andre, i en sådan kontekst som vil kunne gøre det muligt at konstruere sociale handlinger, samt det at kunne reflektere over førnævnte proces.[4]
Henry Jenkins foreslår følgende elleve færdigheder:[5]
Der kan identificeres mange forskellige færdigheder og evner, som kan være forbundet med digital dannelse. Modellen til højre er en visualisering af digital dannelse og de mest kendte færdigheder.