I økologiske sammenhænge taler man omdestruenter, som er de organismer, der lever af at omsættedetritus (dødtorganisk materiale fravira ogorganismer). De kaldes også fornedbrydere. Dette forløb kalder man ogsådissimilation.
Det drejer sig oftest ombakterier ogsvampe[1] Saprobionter er en særlig slags destruenter, der ganske vist også nedbryder organisk stof, men som ikke fører processen til ende med uorganisk stof som resultat.[2]
Destruenter er altidheterotrofe organismer. De fuldførerstofkredsløbet og frigør uorganiske stoffer, som derefter kan bruges af deautotrofe producenter.
Under nedbrydningen kan man se to faser: Den mekaniske iturivning og den biokemiske nedbrydning. Blandt de dyr, som sørger for iturivning og spredning af den organiske masse i jorden, finder man først og fremmestregnormene,pansermiderne ogspringhalerne. Svampe og bakterier fører processen til ende ved biokemisk nedbrydning af de organiske forbindelser, sådan at de uorganiske stoffer atter kan benyttes af producenterne (i første række: planterne).[3]
Destruenter er globalt set afhængige af ressourcer og substrat. De begrænses af mængden af dødt organisk materiale, men ikke af andre faktorer som sygdomme ellerparasitter. Hvis det var tilfældet, ville det døde organiske materiale hurtigt ophobes, og der ville opståfossile brændstoffer.[4]
