Depotfund med sølvmønter fra omkring år 1700 (British Museum).
Etdepotfund er etarkæologisk begreb, der dækker over en samling af genstande ellerartefakter, der er nedgravet (deponeret), og som ikke har forbindelse til enbegravelse. Hvis det rummer værdifulde genstande af f.eks.ædelmetal, kaldes detskattefund[1] De nedgravede skatte har sandsynligvis været skjult for at blive gravet op igen. De, der har stået for nedgravningen, kan være forhindret i at grave op igen: De kan være døde eller har ikke kunnet finde stedet igen. På den måde har depotfundene kunnet ligge, tilarkæologer eller amatører medmetaldetektorsøgere har fundet dem.
Depotfund er en værdifuld metode til at datere artefakter efter deres sammenhæng med andre genstande, da de normalt kan antages at være samtidige (eller i hvert fald at være samlet inden for det samme årti eller to). De kan være med til at fastslåkronologien. Møntfund er særligt værdifulde for dateringen, da mønter de ofte er dateret, og de yngste mønter i et depotfund giver et præcis datering af, hvornår depotfundet senest kan være nedlagt.Depotfund kan også bruges som en indikator for freden i et samfund. Således gjorde uroligheder i 400- og 500-tallet e. Kr. iStorbritannien, at mange skatte blev gravet ned somHoxne-skatten iSuffolk;Mildenhall-skatten,Fishpool-skatten iNottinghamshire,Water Newton-skatten iCambridgeshire ogCuerdale-skatten iLancashire. De er alle udstillet påBritish Museum.
Der er skattefund, som er sammensat af flere arkæologiske fund. Det kan gøre det meget vanskeligt at datere fundet og bruge det i en arkæologisk og historisk sammenhæng. De er typisk en del af en privat samling,[2] men moderne teknik til datering har gjort dem mindre udbredte.
I Danmark skal alle fund af arkæologiske genstande rapporteres til det lokale museum. Allemøntfund ejes afNationalmuseet. Afhængig af depotfunds metalværdi og sjældenhed bliver der udbetaltdanefæ-dusør til finderen.[3]
Uddybende artikel:Liste over depotfund i Storbritannien