Det tidligst bevarede navn er detassyriskeNar Marratu, "bitter flod" og detakkadiske(de)Tamtu Saplitu, "nedre hav" - det akkadiske "Tamtu Elenitu", "øvre hav" omMiddelhavet.[2]
Det persiske navn for bugten blev også brugt ioldtidens Grækenland, antageligt pga. den nære sammenhæng medDet Persiske Rige,jf.Daryaee (2003, s.1).Malmirian (2000)gør opmærksom på betegnelsenDet Erytræiske Hav, blandt andet anvendt afHerodot,[3]mens betegnelsen (græsk:Persiconkaitas=)Den Persiske Bugt først findes i det 3.århundrede hosArrian lignende det tidligst kendte persiske navnDraya: tya: haca parsa: Aitiy(='Havet der går fra Persien').Fra latin kendes lignende betegnelse (latin:Aquarius Persico=Det Persiske Hav), i det 1.århundrede, hosQuintus Curtius Rufus, mens det er gængs at giveSinus Persicus som den klassisk latinske betegnelse.[4]Ligeså - med nogen variation - følger det tidligekartografiske materiale frarenæssancen, der viderefører denptolemæiske tradition.Netop dentyrkiske dominans i området i 1500-tallet førte lejlighedsvist til, at det persiske navn blev erstattet eller suppleret med betegnelsenBasra Bugten.
Blandt de arabiske Golf-stater benyttes navnetDen Arabiske Bugt (arabisk: الخليج الفارسي).IfølgeLevinson (2011) var det førstbriterne sir Charles Belgrave omkring 1930 og Roderic Owen i 1950'erne, der lancerede betegnelsen,og i tiden efterAnden Verdenskrig var der angiveligt 'visse kredse' iUSA, der sluttede op om denne(Alai 2012).Mest gængs er det, at genlanceringen - idetDen Arabiske Bugt (=latin:Sinus Arabicum) var navn forDet Røde Hav - omtales i forbindelse med fornyelsen af den arabiske nationalisme i 1960'erne.[5]
I oktober 2010 brugte en talsmand for USA's udenrigsministerium termenArabiske bugt, hvilket blev tolket som et politisk signal og førte til en underskriftsindsamling, på initiativ fradet Iransk-Amerikanske samfund(en).[6]Ligeså har den amerikanske flåde taget navnet til sig, angiveligt også før oktober 2010.[7]
De fleste lande og organisationer bruger navnetDen Persiske Bugt, og retningsgivende for det synspunkt, der også omfatter legale dokumenter, erFN's resolution vedrørende geografisk nomenklatur.
Den Persiske Bugt har været et omdrejningspunkt for både regional og international handel -se f.eks.Daryaee (2003),Bilgin (2004, s.113).Siden det 20. århundrede er Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder tillige præget af olieindustrien, og det er det område i verden, som har den største forekomst afråoile.
Ud over de stedlige magter - specieltTyrkiet ogPersien - har den britiske interesse igennem århundreder gjort sig gældende;East India Trade Company begyndte at sejle i bugten allerede i 1600-tallet.[8]
Levinson, Martin H. (juli 2011), "Mapping the Persian Gulf Naming Dispute",ETC: A Review of General Semantics, Institute of General Semantics,68 (3): 279-287,JSTOR42579127
Malmirian, Hamid (2000), "A Historical Study on Nomenclature of the Persian Gulf",Onoma: 165-183
Schoff, Wilfred H. (1913), "The Name of the Erythraean Sea",Journal of the American Oriental Society, American Oriental Society,33: 349-362,doi:10.2307/592840,JSTOR592840
