Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr,dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter afRhea ogKronos, og således søster tilHades,Poseidon,Zeus,Hera ogHestia. Som sine søskende blev hun ædt af sin far, men kastet op igen efter at han havde indtaget et brækmiddel, han fik afMetis. Med sin bror Zeus fik Demeter børnenePersefone ogDionysos, og med sin anden bror Poseidon føllet Areion og hans søster Desponea.[1]
Demeter var korngudinde oglandbrugets beskytter. Den nære tilknytning til jorden var arvet fra hendes mor Rhea, og utvivlsomt trådte Demeter i stedet for de lokale jordgudinder, der var dyrket sidenbronzealderen. Demetershelligdom i Eleusis, samtde eleusinske mysterier, udbredte troen på, at Demeter sikrede sine følgere liv efter døden. Iromersk mytologi tilsvarer hunCeres.[2]
Navnet Demeter er oftest tolket somDe- = jord og-meter = mor. Det første leds tolkning, medDe- som en forvansket form afda - angiveligt endorisk form af detgræskegē ("jord" som i navnetGaia) - er omstridt, selv om det også har været anvendt i tolkningen af navnet Poseidon. Detromerske navn Demetrius betyder "Demeters søn".[3] Som andet ophav tilDe- er også foreslået detkretiske orddêai (=byg).[4]
Demeter nævnes knapt afHomer, der lige nævner hende iOdysseen som den lyshårede gudinde, der skiller avnerne frakornet.[5] Sin plads i den græske gudekreds fik hun først i yngre religiøs digtning, dvs. hosHesiod og iDemeterhymnen, hvor skildringen utvivlsomt påvirkes afhævd og praksis ved hendes helligdom i Eleusis. Hun blev anset som stifter af og gudinde forde eleusinske mysterier. Ikunsten kendes hun ved sineattributter, etscepter og kornaks, eller fra sin kultus en fakkel og offerdyretgris.[6] Hun ses også med krone og med etoverflødighedshorn,[7] og iblandt på afbildninger afAthenesfødsel.[2] I Demeterhymnen skildres hun som blond.[8]
IArkadien kaldtes DemeterDeo, og blev dyrket i skikkelse af enbronzestatue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke påmyten om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version,Desponea, der holdt til i underverdenen.[9]
Selvom myten lægger vægt på morsbegrebet, vægtlægges det ikke overfor jorden, men i morsforholdet til datterenKore (= pige, datter) - senere identificeret med underverdenens dronningPersefone, der i den ældsteepiske digtning endnu ikke var gjort til Demeters datter.[10]
Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret". IKorinth havde de et fællestempel, der nok var blandt de allerstørste på græsk område. I nyere tid blev templet overtaget af romerne for indvielse afkatadesmoi (=forbandelser).[11] Helligdommen blev forladt i slutningen af 300-tallet.[12]
Demeter fik datteren Kore med sin bror Zeus. En dag fik Hades øje på sin søsterdatter ude på en blomstereng sammen medPallas Athene,Artemis[13] og en gruppe piger, og forelskede sig i hende. Efterfølgende bortførte han hende i sin vogn for at leve sammen med hende i underverdenen. I nogle beretninger havde Zeus givet sin tilladelse til bortførelsen, som overleveringen placerer til enten det frugtbareSicilien eller et sted iAsien.[2] Kores rædselsskrig blev hørt kun afHekate ogHelios, og Demeter begav sig ud for at lede efter sin tabte datter, knust af sorg.I Eleusis satte hun sig i en gammel kones skikkelse vedbrønden Parthenion (= Jomfrustedet) i skyggen af etoliventræ. Kong Keleos' fire døtre Kallithoê, Kallidikê, Kleisidikê og Dêmô kom efter vand og opfordrede hende til at melde sig vedslottet. Her gav dronning Metaneira hende sin søn Demofon at passe. Drengen trivedes og mindede mere og mere om en gud. Demeter lagde ham om aftenen i flammerne for at gøre ham udødelig; men en aften kom dronningen til hendes kammer og råbte i forfærdelse ved synet af sin søn inde i ilden. Gudinden blev vred: "Jeg sværger vedStyx, vidne til ederne, guder aflægger: At udødelig og uden alder ville jeg have gjort din lille dreng, men nu kan han ikke undgå død og dom." Rasende røbede hun sinidentitet, og forlangte et stort tempel bygget for sig ved foden af byensakropolis og dens bratte vægge, med et stort alter. Hun ville personligt instruere folk i de helligeriter til hendes ære. Samtidig ændrede hun størrelse og udseende, mens velduft bølgede fra hendesparfumerede tøj. Hendes blonde hår strømmede ud over skuldrene, og paladset blev oplyst som ved etlynnedslag.[14]
Kong Keleos lod templet bygge, men gudinden sank ned i fortvivlelse af savn efter sin datter, så intet levende ville spire eller gro, men i stedet begyndte at visne og dø. Til sidst indså også Zeus alvoren, og sendteHermes for at hente Persefone op fra underverdenen. Hades ville ikke trodse sin mægtige bror påOlympen, der også var pigens far, og hun skyndte sig glædesstrålende hen til Hermes, som kørte hende i vild fart hjem til hendes mor, som løb dem i møde som enmænade. Men stjålent havde Hades givet pigen etgranatæble; og da hun spiste afkernerne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Snart kom Rhea med bud fra Zeus om, at Persefone skulle tilbringe en tredjedel af året i underverdenen, men de andre to tredjedele i selskab med sin mor og de andre guder. Sådan blev det, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græskvinter, inden hendes årlige opstigen til verden omforåret, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.[15]
Askalafos var søn afAcheron og gartner i underverdenens frugthaver. Da Persefone var fanget der, og Hades gav hende lov til at vende hjem med sin mor, så længe hun ikke havde spist noget, røbede Askalafos, at han havde set pigen spise af et granatæble. Demeter blev rasende og begravede ham under en klippe, og daHerakles rullede stenen væk, forvandlede hun Askalafos til enugle, sorgens budbringer. Men iMetamorfoserne fortællerOvid, at Persefone, som tankeløst have plukket et granatæble og spist syv af kernerne, selv forvandlede ham til en ugle ved at sprøjte vand på ham frafloden Phlegethon.[16][17]
Triptolemos (af græsktriptos oglemma med betydningen "Ham, der slår avnerne") var søn af kong Eleusis og sønnesøn af Hermes,[18] og en af de eleusinskeprinser[18], der tog vel imod Demeter, da hun ledte efter sin datter. Efter at pigen var fundet, lærte Demeter Triptolemos at dyrke jorden og sendte ham rundt i en vogn trukket af flyvendedrager for at undervise menneskene i landbrug. Han blev regnet somplovens opfinder, og havde templer til sin ære og statuer af sig, både i Eleusis og Athen. Demeter skal have ønsket at gøre ham udødelig, men hans far Eleusis overværede det, blev opdaget og øjeblikkelig dræbt af den rasende gudinde.[19]
Skytherne jagede Triptolemos væk, og dræbte den ene drage. Skytherne er derfor aldrig blevet bønder.[20] IfølgeOvid fik Triptolemos dog foretræde for kong Lyncus, og Triptolemos forklarede, at han bragte gaver fra Demeter i form af sædekorn. Det ærgrede kongen, og da gæsten var faldet i søvn, sneg Lyncus sig ind og angreb ham med en dolk; men inden han fik skadet ham, havde Demeter forvandlet kongen til enlos (lynx lynx).[21]
Ifølge Demeterhymnen indstiftede Demetermysteriereligionen i sit tempel i Eleusis (20km øst for Athen) efter at have fået sin elskede datter tilbage. Denne mysteriereligion går tilbage tilmykensk tid.[22]
Thesmofória var til minde omPersefones bortførelse. Hun står i vognen sammen medHades nederst. Hendes mor Demeter ses med udstrakt arm i hjørnet oppe til højre. Antiksamlingen iBerlin.Kvinde bærende fakkel og pattegris.Louvre.
Den årligefestival Thesmofória (græsk Θεσμοφόρια) blev fejret til ære for Demeter forskellige steder i Grækenland, og kun af gifte kvinder, selvom enkelteritualer blev udført af ugifte piger. Hesykhios hævder, at festivalen varede i fire dage, mensAristofanes mener, den varede i fem. Disse uoverensstemmelser kan skyldes, at kvinderne forberedte sig til festivalen i dagevis, blandt andet ved at afstå fra samleje, og at sidde og ligge på særligeurter med påstået rensende virkning.[23] Før festivalen valgte deltagerne to fremstående kvinder, kaldtantletriai, der fik til opgave at gå ned i kløften ellermegara for at fjerne de hellige genstande. Kløften ellergrotten symboliserede Demeterslivmoder. De hellige genstande varfyrretræskogler og rådnende grise (ofret under forrige års fejring), samtkager formet som mandlige og kvindelige kønsorganer. Grisen var ved sin frugtbarhed knyttet til dyrkelsen af Demeter.[24] Hvor Persefone blev bortført af Hades, så svinedrengen Eubuleus sine grise styrte med ned i afgrunden, hvor Hades forsvandt med pigen. Til minde om Eubuleus slyngede man derfor under thesmofória grise ned i "Demeters og Persefones kløfter". Her samledeslanger sig og fortærede grisene, så nårantletriai efter tre dages renselse klatrede ned i kløfterne for at samle resterne efter forrige års offerdyr, klappede de i hænderne for at skræmme slangerne væk. Levningerne blev båret op og lagt påalteret for "de to gudinder".[25] Den, der fik en portion af det rådnede kød og blandede det i sin udsæd, ansås at være sikret en god avling.[26]
I Athen,Abdera og muligvisSparta varede festivalen i tre dage. Den første dag blev kaldtanodos (= "opadvejen", dvs opstigning) ellerkathodos (= nedstigning), den andennesteia (=faste)[27] og den tredjekalligeneia (= godt-født, smukt-født).[26]
Festivalen begyndte den 11. dag i efterårsmånedenpyanepsion. I Athen gik kvinderne i optog fra Athen til Eleusis. På hovedet bar de de hellige love, der skulle være indstiftet af Demeter. De overnattede så i Eleusis. Anden dag var sorgens dag, hvor kvinderne sad på jorden omkring en statue af gudinden, og ikke spiste andet end kager afsesam oghonning. Denne dag fandt ingen møder sted, hverken isenatet eller blandt folket. Sandsynligvis var det på denne dag, at kvinder i Athen gik barfodet i optog bagved en vogn, der kørte kurve med symbolske genstande til Thesmoforion (festivalenshelligsted). Den tredje dag, "den smukt-fødte" (fordi Demeter blev påkaldt under det navn), var en dag for sjov og halløj kvinderne imellem, til mindre om Ïambe, som fik gudinden til at smile midt i sorgen.[28] Hesychius omtaler en ofring foretaget med tanke på mulige udskejelser eller fejl begået under festivalen, og det offer blev sandsynligvis foretaget ved festivalens afslutning. Udover Athen og Sparta er steder, der er kendt for at have fejret thesmofória,Theben iBøotien, Drymea i Fokis,Milet,Syrakus, Eretria iEuboea,Delos,Efesus ogAgrigentum.[23]
Hesychius afAlexandria og Fotius hævdede, at kvinderne under festivalen lavede grin med hinanden og kom med groveskældsord.[29]Astronomen Kleomedes sammenlignede den græsk, der blev talt afjøder, med sproget ibordellerne og mellem kvinder, der fejrede thesmofória.[30]
Plutarch bemærkede ligheden mellem thesmofória og dyrkelsen afIsis iEgypt. I Athen fastede kvinderne på samme vis under thesmoforia og sad direkte på jorden; og i Bøotien talte man om "sorgens festival" med tanke på Demeters sorg over sin forsvundne datter.[31]
KongPyrrhus afEpirus blev ifølgePausanias såret i hovedet under sit angreb påArgos. Hans død skyldtes angiveligt enteglsten kastet af en kvinde, men folk i Argos mente nok, det drejede sig om Demeter, der havde antaget en almindelig kvindes skikkelse.Orakelet havde beordret en helligdom rejst for gudinden på det sted, hvor Pyrrhus døde, og der var han angiveligt begravet. Ifølge Pausanias var Pyrrhus' bronzeskjold hængt op over indgangsdøren til helligdommen."[32]
Sirenerne blev forvandlet til fuglelignedeuhyrer af Demeter. Nogle mener, det var for at få deres hjælp, mens hun søgte efter sin bortkomne datter, mens andre mener, det var enforbandelse, fordi sirenerne havde afslået at hjælpe hende med at finde Persefone. IfølgeApollonios Rhodios havde sirenerne været Persefoneskammerjomfruer, inden hun blev bortført, og sunget i kor for hende. Ovid hævder, at de forgæves ledte efter hende, og bad guderne omvinger, så de kunne lede over større områder. Så fik de gyldnefjer, men beholdt sine søde pigeansigter og menneskestemme.[33]
Erysikhthon (= Jordspalteren, Jordsplitteren) beordrede en gang alle træer i Demeters helligelund nedhugget. Et sværtegetræ nægtede mændene at hugge, da det var dækket med kranse som symbol på hver bøn, Demeter havde besvaret. Erysikhthon greb da selv enøkse og huggede træet ned, hvorved han dræbte dendryade, som holdt til i træet. Dryadens sidste ord var en forbandelse over ham. Gudinden hørte ordene og påkaldte Limos,ånden for umætteligsult, for at tage bolig i Erysikhthonsmave. Mad forværrede nu hans sult, og han solgte alt, hvad han ejede, for at købe mere mad; men til ingen nytte. Til sidst solgte han sin egen datter Mestra somslave. Poseidon gav hende evnen til athamskifte, så hun slap fri; men hendes far benyttede hendes evne til at ændre skikkelse til at sælge hende gentagne gange. Omsider åd han sig selv i sin hunger, så intet var tilbage af ham.[34]
.jpg)
