Dante er en af grundlæggerne af moderne italiensk sprog og litteratur. Han var bundet til Firenze i et stærkt had-kærlighedsforhold efter at være dømt tilforvisning i1301. I dag mindes byen ham med monumenter ogmarmorplader medcitater fraDen guddommelige Komedie og om de stridigheder mellem florentinerne der ændrede Firenze og Dantes liv. Hans imposante gravmæle i Firenze er tomt: han fik aldrig lov til at vende tilbage til Firenze efter sin landsforvisning. Han døde i Ravenna og ligger der begravet ved kirken ogklosteret S. Francesco.
HanstraktatDe Monarchia var rettet modden katolske kirkes ambitioner om magt og stod på kirkensindeks over forbudte bøger helt til1897. Først i1921, på 600-årsdagen for hans død, blev hans politiske tænkning taget til nåde af kirken ved enencyklika.
Dante ser Beatrice ved Ponte Santa Trinita, malet af Henry Holiday i1883."Dante og Beatrice i haven", 1903, af Cesare Saccaggi
Ikke meget er kendt om Dantes liv, selv om der blev skrevetbiografier om ham allerede i generationen efter hans død. Han flakkede en stor del af livet om i landsforvisning. Han stavede egentlig sit efternavn "Alaghieri", selv om stavemåden "Alighieri" som nu er den sædvanlige, også var kendt den gang.[5]
Dantes mor Bella døde omkring1272 og efterlod sin mand Alighiero di Bellincione med den syvårige søn og en datter. Bellincione giftede sig med Lapa Cialuffi, og fik med hende sønnen Francesco og to døtre. Bellincione var sandsynligvis pengeudlåner og døde mellem1281 og1283.[6] Dante blev dermed familiens forsørger og solgte de gældsbreve, hans far efterlod sig.9. februar1277 havde Bellincione fået sin 11-årige søn forlovet med nabopigenGemma Donati, der ville få det dobbelte af den sædvanligemedgift af sin far.[7]
Dante fik en humanistisk uddannelse; han fulgte både forelæsninger vedfranciskanerkirken Santa Croce ogdominikanerkirken Santa Maria Novella. Han blev ven med malerenGiotto di Bondone, der også kom fra Firenze og var to år yngre. De tilhørte sammelaug og sympatiserede medtiggermunkene, der gik iFrans af Assisis spor. IDen guddommelige komedie omtaler Dante sin ven Giotto; Dante praler af at navnet Dante snart vil være på alles læber, ligesom Giotto havde sat den berømte malerCimabue i skyggen. Ligesom datidens bodsprædikanter var Dante og Giotto optaget af, atdommedag vender rigdom og magt til enforbandelse, så af dem der slipper ind i himlen, skal de fattige være flest, mens de rige havner ihelvedes flammer.[8]
Giotto di Bondones portræt af Dante, malet lige inden han blev forvist i1301.Mindetavle over Beatrice Portinari på familiegravstedet i Santa Margherita dei Cerchi, Firenze.
Dante skrev digte og omgikkes byaristokratiet i Firenze. Ifølge ham selv var han knap ni år, da han første gang så den otteårigeBeatrice Portinari (1266-90), også kaldt "Bice", datter af bankmanden Folco Portinari i hendes farspalazzo i Firenze. Om det er hende er omdiskuteret; først foreslået af den langt senereBoccaccio. Hun var ifølge Dante klædt i en højrød kjole og fascinerede ham helt: "Fra den tid styredes minsjæl fuldstændigt af kærligheden." Først i1283 mødtes de, da han var atten år, og Beatrice klædt i hvidt hilste på ham, da de passerede hinanden på gaden – alt sammen ifølge hans egen litterære fremstilling, som ikke lader sig kontrollere. Henrykt trak han sig tilbage til sit værelse for at tænke på hende. Han faldt i søvn ogdrømte. Det blev emnet for den førstesonet i hansLa Vita Nuova. Menarrangeret ægteskab varnormen i Firenzesoverklasse, og 21 år gammel blev Dante gift med Gemma, som ikke omtales i nogen af hans digte. Kun ved vi, at han inden sin landsflygtighed i 1301 var far til tre børn: Pietro, Jacopo og Antonia.[9]Beatrice Portinari (hvis det altså var hende) giftede sig året efter Dante med bankmanden Simone dei Bardi, men døde fra ham kun tre år senere, 24 år gammel. Dante fremstiller sig selv som knust over hendes død.[10] Beatrice og hendes barnepige Monna Tessa er gravlagt i kirken Santa Margherita dei Cerchi, kun 20 m fra Dantes hjem ved Castagna-tårnet.[11] Hans hjem findes ikke mere, men på eller nær stedet ligger etmuseum for digteren,Casa di Dante.[12] Han skildrer sit møde med Beatrice iVita Nuova, men det er usikkert, hvad der er digt, og hvad der er virkelighed. Dante dyrkedefilosofiske studier og engagerede sig lidenskabeligt i Firenzes politiske liv.[13]
Dante var meget inspireret af de romerske digtereVergil ogOvid. I lighed med Ovid levede han den sidste del af sit liv ieksil. Ovids forvisning havde en politisk baggrund, der havde gjort ham til en trussel for kejserAugustus; Dantes forvisning var ligeledes politisk motiveret. IDen guddommelige komedie møder han i en mørk skov "en mand, der lød hæs fra sin lange tavshed" – det kan tolkes på forskellig vis. Manden beskriver sig selv som digter og forfatter afÆneiden. Dante svarer ham ved at parafrasere dronningDidos ord, da hun genkendteÆneas iKartago: "Er du så Vergil?" (Or se’ tu quel Virgilio?) Selv om Dante ikke havde direkte adgang tilHomers værker, findes der flere referencer til bådeIliaden ogOdysseen; sandsynligvis en viden han har fået gennem de romerske forfattere. OgsåCicero inspirerede Dante i hans politiske karriere.
Den gamle strid mellemghibellinerne ogguelferne erstattedes af en ny mellem de sejrende guelfere, som blev splittet i to: "de sorte", som støttedepavedømmet, og "de hvide", som modsatte sigpave Bonifatius 8.s indblanding i Firenzes anliggender. Imidlertid valgte Dante uheldigt da han blev en hovedfigur i "de hvides" parti, som blev det tabende i1302, mens Dante var på diplomatisk mission i Rom.[14] Den politiske situation var så omskiftelig i de italienskebystater, at de fleste efter tur havnede på den tabende side. Landsforvisninger af politiske modstandere hørte til dagens orden, og varede kun til de atter kom til magten.
Da Dante blev valgt tilrådmand – sommeren 1300 som en af sekspriori, dvs. rådmænd – prøvede han at lægge låg på konflikterne. Men han var blandt dem, der dømte deltagerne i en alvorlig politisk gadekamp. Blandt dem, der blev idømt forvisning, var Guido Cavalcanti, der døde snart efter, og pavens mand i Firenze, Corso Donati. Ved pavens og franskmændenes hjælp vandt Donati magten i Firenze det følgende år, og hævnede sig på sine dommere. Da Dante kom hjem fradiplomatiske missioner i vinteren 1301-02, var det til et nyt, "sort" Firenze. "De sorte" fordrev "de hvide" og dømte Dante til døden, da han hverken ville betale enbøde eller tilstå embedsmisbrug,bedrageri ogforræderi. Hans ejendom blev beslaglagt. I nitten år flakkede Dante om i Mellem- og Norditalien og vendte aldrig tilbage til sin fødeby. Resten af livet var han fattig og landflygtig og tilbragte megen tid ved forskellige fyrstehoffer. Han fik dog fuldendt sit livsværk:Den Guddommelige Komedie, som eftertiden har kaldt den. Selv omtaler han den blot somla comedia, skrevet med småt efter tidens skik. Om det er entitel eller blot engenrebetegnelse, er uvist. Han var længe gæst hosVeronas hersker, Can Grande della Scala, og døde i Ravenna efter en diplomatisk rejse til Venezia i bystatens ærinde.[15]
La Divina Commedia (livsværket; nyeste danske udgave: Dantes guddommelige komedie, på danske vers og med kommentarer af Ole Meyer, København 2000; 6. reviderede udgave, 2021; urimede 11-stavelsesvers. Heri også biografi m.m. Tidligere oversættelser Christian F. Molbech 1851-62, rimet, Knud Hee Andersen 1963, blankvers.)
Vita Nuova (ungdomsværk,digtkreds; Nyt liv : La vita nuova / Oversat fra italiensk af Johannes Dam, København 1915, genudgivet 1965)
Convivio (encyklopædisk-filosofisk værk, ikke oversat til dansk)
De monarchia (politisk værk om kejserdømmet og verdensfreden, på dansk ved Ditlev Tamm, 2020)
De vulgari Eloquentia, dvs. Om Veltalenhed/Litteratur på Folkesproget, oversat til dansk af Hanne Roer, 2005.
Dante var berømt allerede i sin levetid. Ved slutningen af 1300-tallet var det gængs at holde offentlige oplæsninger med kommentarer tilKomedien. Det gjorde blandt andre Boccaccio. Senere sørgede blandt andrePetrarca for at interessen aftog; men i1481 udførteBotticelli pragtfulde illustrationer til værket. Ikke mindst lodMichelangelo sig inspirere under udførelsen af detSixtinske Kapel. Efter middelalderen var den litterære interesse var imidlertid længe så fraværende atdronning Kristina klagede over at Dante i sit hjemland hverken blev læst eller forstået.Voltaire sagde lige ud: "Dante er en dåre, og hans værk et monstrum." Men i1730 skrevGiambattista VicoOpdagelse af den sande Dante,[16] en parallel til hans værk om "den sande Homer". Fra da af blev Homer, Dante og Shakespeare regnet som litteraturens "tre store".Balzac dristede sig til at kalde sin romanserieDen menneskelige komedie.[17]
Nordisk Dante-Netværk – Et fællesnordisk netværk af Danteforskere (overvejende på dansk med svenske, norske og engelsksprogede bidrag og links til vigtige Dantesider ude i verden). Ikke aktivt siden 2009.
