Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

Dante Alighieri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fraDante)
Dante Alighieri
1495
Personlig information
FødtDante da Alaghiero degli AlaghieriRediger på Wikidata
1265Rediger på Wikidata
Firenze,ItalienRediger på Wikidata
Død14. september1321Rediger på Wikidata
Ravenna,ItalienRediger på Wikidata
DødsårsagMalariaRediger på Wikidata
BopælRavenna (fra 1318)
Forlì
Lucca
Arezzo
Genova
Bologna (fra 1286)
Verona (1313-1318)
Firenze
Rom
Milano
Treviso
Paris (fra 1309)Rediger på Wikidata
FarAlighiero av BellincioneRediger på Wikidata
MorBella degli AbatiRediger på Wikidata
SøskendeFrancesco AlighieriRediger på Wikidata
ÆgtefælleGemma Donati (fra 1285)Rediger på Wikidata
BørnJacopo Alighieri,
Antonia Alighieri,
Pietro AlighieriRediger på Wikidata
FamilieSperello di Serego Alighieri (efterkommer)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afRemigio dei Girolami, Brunetto Latini, Cecco d'AscoliRediger på Wikidata
Medlem afHvide guelfer,
Arte dei Medici e SpezialiRediger på Wikidata
BeskæftigelseProsaist,sprogforsker, politisk teoretiker, forfatter,filosof,digter,intellektuel,politikerRediger på Wikidata
FagområdePolitisk filosofi,poesi,sprogvidenskab,litteraturRediger på Wikidata
ArbejdsstedFirenze (1280-1302)Rediger på Wikidata
Kendte værkerLe Rime[1], Questio de situ et formae aque et terre, L'oracion che fe Danti a la morte[2], De monarchia, De vulgari eloquentia med flereRediger på Wikidata
BevægelseDolce stil novoRediger på Wikidata
Påvirket afAnicius Manlius Severinus Boëthius,Publius Vergilius Maro,Ptolemæus,Homer,Publius Ovidius Naso med flereRediger på Wikidata
Information med symboletBillede af blyant hentes fraWikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Dante; fresco overført til træ påGalleria degli Uffizi, Firenze.
Andrea del Castagno, cirka 1450.

Dante Alighieri,[3] kendt under sit forfatternavnDante (født29. maj1265 iFirenze, død14. september1321 iRavenna)[4] var en italiensk forfatter og politiker, i den europæiske litteratur sat på linje medHomer,Shakespeare,Goethe ogDostojevskij.

Dantes hovedværk erDen guddommelige komedie, etepisk digt om en rejse gennemhelvede,skærsilden ogparadiset.

Betydning

[redigér |rediger kildetekst]

Dante er en af grundlæggerne af moderne italiensk sprog og litteratur. Han var bundet til Firenze i et stærkt had-kærlighedsforhold efter at være dømt tilforvisning i1301. I dag mindes byen ham med monumenter ogmarmorplader medcitater fraDen guddommelige Komedie og om de stridigheder mellem florentinerne der ændrede Firenze og Dantes liv. Hans imposante gravmæle i Firenze er tomt: han fik aldrig lov til at vende tilbage til Firenze efter sin landsforvisning. Han døde i Ravenna og ligger der begravet ved kirken ogklosteret S. Francesco.

HanstraktatDe Monarchia var rettet modden katolske kirkes ambitioner om magt og stod på kirkensindeks over forbudte bøger helt til1897. Først i1921, på 600-årsdagen for hans død, blev hans politiske tænkning taget til nåde af kirken ved enencyklika.

Opvækst og ungdom

[redigér |rediger kildetekst]
Dante ser Beatrice ved Ponte Santa Trinita, malet af Henry Holiday i1883.
Dante og Beatrice i haven, 1903, af Cesare Saccaggi
"Dante og Beatrice i haven", 1903, af Cesare Saccaggi

Ikke meget er kendt om Dantes liv, selv om der blev skrevetbiografier om ham allerede i generationen efter hans død. Han flakkede en stor del af livet om i landsforvisning. Han stavede egentlig sit efternavn "Alaghieri", selv om stavemåden "Alighieri" som nu er den sædvanlige, også var kendt den gang.[5]

Dantes mor Bella døde omkring1272 og efterlod sin mand Alighiero di Bellincione med den syvårige søn og en datter. Bellincione giftede sig med Lapa Cialuffi, og fik med hende sønnen Francesco og to døtre. Bellincione var sandsynligvis pengeudlåner og døde mellem1281 og1283.[6] Dante blev dermed familiens forsørger og solgte de gældsbreve, hans far efterlod sig.9. februar1277 havde Bellincione fået sin 11-årige søn forlovet med nabopigenGemma Donati, der ville få det dobbelte af den sædvanligemedgift af sin far.[7]

Dante fik en humanistisk uddannelse; han fulgte både forelæsninger vedfranciskanerkirken Santa Croce ogdominikanerkirken Santa Maria Novella. Han blev ven med malerenGiotto di Bondone, der også kom fra Firenze og var to år yngre. De tilhørte sammelaug og sympatiserede medtiggermunkene, der gik iFrans af Assisis spor. IDen guddommelige komedie omtaler Dante sin ven Giotto; Dante praler af at navnet Dante snart vil være på alles læber, ligesom Giotto havde sat den berømte malerCimabue i skyggen. Ligesom datidens bodsprædikanter var Dante og Giotto optaget af, atdommedag vender rigdom og magt til enforbandelse, så af dem der slipper ind i himlen, skal de fattige være flest, mens de rige havner ihelvedes flammer.[8]

Giotto di Bondones portræt af Dante, malet lige inden han blev forvist i1301.
Mindetavle over Beatrice Portinari på familiegravstedet i Santa Margherita dei Cerchi, Firenze.

Dante skrev digte og omgikkes byaristokratiet i Firenze. Ifølge ham selv var han knap ni år, da han første gang så den otteårigeBeatrice Portinari (1266-90), også kaldt "Bice", datter af bankmanden Folco Portinari i hendes farspalazzo i Firenze. Om det er hende er omdiskuteret; først foreslået af den langt senereBoccaccio. Hun var ifølge Dante klædt i en højrød kjole og fascinerede ham helt: "Fra den tid styredes minsjæl fuldstændigt af kærligheden." Først i1283 mødtes de, da han var atten år, og Beatrice klædt i hvidt hilste på ham, da de passerede hinanden på gaden – alt sammen ifølge hans egen litterære fremstilling, som ikke lader sig kontrollere. Henrykt trak han sig tilbage til sit værelse for at tænke på hende. Han faldt i søvn ogdrømte. Det blev emnet for den førstesonet i hansLa Vita Nuova. Menarrangeret ægteskab varnormen i Firenzesoverklasse, og 21 år gammel blev Dante gift med Gemma, som ikke omtales i nogen af hans digte. Kun ved vi, at han inden sin landsflygtighed i 1301 var far til tre børn: Pietro, Jacopo og Antonia.[9]Beatrice Portinari (hvis det altså var hende) giftede sig året efter Dante med bankmanden Simone dei Bardi, men døde fra ham kun tre år senere, 24 år gammel. Dante fremstiller sig selv som knust over hendes død.[10] Beatrice og hendes barnepige Monna Tessa er gravlagt i kirken Santa Margherita dei Cerchi, kun 20 m fra Dantes hjem ved Castagna-tårnet.[11] Hans hjem findes ikke mere, men på eller nær stedet ligger etmuseum for digteren,Casa di Dante.[12] Han skildrer sit møde med Beatrice iVita Nuova, men det er usikkert, hvad der er digt, og hvad der er virkelighed. Dante dyrkedefilosofiske studier og engagerede sig lidenskabeligt i Firenzes politiske liv.[13]

Dante var meget inspireret af de romerske digtereVergil ogOvid. I lighed med Ovid levede han den sidste del af sit liv ieksil. Ovids forvisning havde en politisk baggrund, der havde gjort ham til en trussel for kejserAugustus; Dantes forvisning var ligeledes politisk motiveret. IDen guddommelige komedie møder han i en mørk skov "en mand, der lød hæs fra sin lange tavshed" – det kan tolkes på forskellig vis. Manden beskriver sig selv som digter og forfatter afÆneiden. Dante svarer ham ved at parafrasere dronningDidos ord, da hun genkendteÆneas iKartago: "Er du så Vergil?" (Or se’ tu quel Virgilio?) Selv om Dante ikke havde direkte adgang tilHomers værker, findes der flere referencer til bådeIliaden ogOdysseen; sandsynligvis en viden han har fået gennem de romerske forfattere. OgsåCicero inspirerede Dante i hans politiske karriere.

Striden mellem ghibellinerne og guelferne

[redigér |rediger kildetekst]

Den gamle strid mellemghibellinerne ogguelferne erstattedes af en ny mellem de sejrende guelfere, som blev splittet i to: "de sorte", som støttedepavedømmet, og "de hvide", som modsatte sigpave Bonifatius 8.s indblanding i Firenzes anliggender. Imidlertid valgte Dante uheldigt da han blev en hovedfigur i "de hvides" parti, som blev det tabende i1302, mens Dante var på diplomatisk mission i Rom.[14] Den politiske situation var så omskiftelig i de italienskebystater, at de fleste efter tur havnede på den tabende side. Landsforvisninger af politiske modstandere hørte til dagens orden, og varede kun til de atter kom til magten.

Da Dante blev valgt tilrådmand – sommeren 1300 som en af sekspriori, dvs. rådmænd – prøvede han at lægge låg på konflikterne. Men han var blandt dem, der dømte deltagerne i en alvorlig politisk gadekamp. Blandt dem, der blev idømt forvisning, var Guido Cavalcanti, der døde snart efter, og pavens mand i Firenze, Corso Donati. Ved pavens og franskmændenes hjælp vandt Donati magten i Firenze det følgende år, og hævnede sig på sine dommere. Da Dante kom hjem fradiplomatiske missioner i vinteren 1301-02, var det til et nyt, "sort" Firenze. "De sorte" fordrev "de hvide" og dømte Dante til døden, da han hverken ville betale enbøde eller tilstå embedsmisbrug,bedrageri ogforræderi. Hans ejendom blev beslaglagt. I nitten år flakkede Dante om i Mellem- og Norditalien og vendte aldrig tilbage til sin fødeby. Resten af livet var han fattig og landflygtig og tilbragte megen tid ved forskellige fyrstehoffer. Han fik dog fuldendt sit livsværk:Den Guddommelige Komedie, som eftertiden har kaldt den. Selv omtaler han den blot somla comedia, skrevet med småt efter tidens skik. Om det er entitel eller blot engenrebetegnelse, er uvist. Han var længe gæst hosVeronas hersker, Can Grande della Scala, og døde i Ravenna efter en diplomatisk rejse til Venezia i bystatens ærinde.[15]

Værker

[redigér |rediger kildetekst]
De vulgari eloquentia, 1577.
  • La Divina Commedia (livsværket; nyeste danske udgave: Dantes guddommelige komedie, på danske vers og med kommentarer af Ole Meyer, København 2000; 6. reviderede udgave, 2021; urimede 11-stavelsesvers. Heri også biografi m.m. Tidligere oversættelser Christian F. Molbech 1851-62, rimet, Knud Hee Andersen 1963, blankvers.)
  • Vita Nuova (ungdomsværk,digtkreds; Nyt liv : La vita nuova / Oversat fra italiensk af Johannes Dam, København 1915, genudgivet 1965)
  • Convivio (encyklopædisk-filosofisk værk, ikke oversat til dansk)
  • De monarchia (politisk værk om kejserdømmet og verdensfreden, på dansk ved Ditlev Tamm, 2020)
  • De vulgari Eloquentia, dvs. Om Veltalenhed/Litteratur på Folkesproget, oversat til dansk af Hanne Roer, 2005.

Eftermæle

[redigér |rediger kildetekst]

Dante var berømt allerede i sin levetid. Ved slutningen af 1300-tallet var det gængs at holde offentlige oplæsninger med kommentarer tilKomedien. Det gjorde blandt andre Boccaccio. Senere sørgede blandt andrePetrarca for at interessen aftog; men i1481 udførteBotticelli pragtfulde illustrationer til værket. Ikke mindst lodMichelangelo sig inspirere under udførelsen af detSixtinske Kapel. Efter middelalderen var den litterære interesse var imidlertid længe så fraværende atdronning Kristina klagede over at Dante i sit hjemland hverken blev læst eller forstået.Voltaire sagde lige ud: "Dante er en dåre, og hans værk et monstrum." Men i1730 skrevGiambattista VicoOpdagelse af den sande Dante,[16] en parallel til hans værk om "den sande Homer". Fra da af blev Homer, Dante og Shakespeare regnet som litteraturens "tre store".Balzac dristede sig til at kalde sin romanserieDen menneskelige komedie.[17]

Henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Navnet er anført på engelsk og stammer fraWikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^Navnet er anført på engelsk og stammer fraWikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^Babel Web Anthology :: The page of Dante, Alighieri, English biography
  4. ^"Arkiveret kopi".Arkiveret fra originalen 7. april 2020. Hentet 11. marts 2020.
  5. ^Professor Lennart Breitholtz:Epoker og diktere (s. 162), Gyldendal Norsk Forlag, Oslo 1979,ISBN 82-05-11663-6
  6. ^Alighiero di Bellincione: Father of Dante Alighieri | Biography, Facts, Information, Career, Wiki, Life
  7. ^Jay Ruud:Critical companion to Dante
  8. ^Professor Trond Berg Eriksen, UiO: "Giottos dommedag",Morgenavisen 30. marts 2007.
  9. ^"Arkiveret kopi".Arkiveret fra originalen 8. marts 2020. Hentet 11. marts 2020.
  10. ^"Fascinating History: Dante and Beatrice".Arkiveret fra originalen 17. april 2016. Hentet 29. marts 2016.
  11. ^"Dante & Beatrice's Church (Santa Margherita dei Cerchi)".Arkiveret fra originalen 26. marts 2016. Hentet 29. marts 2016.
  12. ^"Casa di Dante, Florence: Dante's House Museum".Arkiveret fra originalen 10. april 2016. Hentet 29. marts 2016.
  13. ^Trond Berg Eriksen:Reisen gjennom helvete (s. 19), Universitetsforlaget, Oslo 1993,ISBN 82-00-21851-1
  14. ^"From Ovid to Rushdie: Ovid's Influence on Later Literature | Ovid and the Censored Voice".Arkiveret fra originalen 15. april 2016. Hentet 29. marts 2016.
  15. ^Professor Lennart Breitholtz:Epoker og diktere (s. 162)
  16. ^"Arkiveret kopi".Arkiveret fra originalen 27. juni 2018. Hentet 11. marts 2020.
  17. ^"Latin-humanisten Petrarca", Verdens litteraturhistorie bind 2 (s. 484), forlaget Cappelen, Oslo 1971,ISBN 82-574-0063-7

Litteratur/kilder

[redigér |rediger kildetekst]
  • Valdemar Vedel:Dante, København 1892
  • Emil Frederiksen:Dante, København 1965
  • Olof Lagerkrantz:Från Helvetet till Paradiset. En bok om Dante och hans Komedi, 1964, dansk overs. 1965
  • Jan Lindhardt:Det politiske menneske. En udviklingshistorie i middelalderens og renæssancens frihedsbegreb, København 1970 (to kapitler handler om D.)
  • Niels K. Petersen:Dantes Inferno (Inferno nr. 1, 1989)
  • Hanne Roer, Christian Høgel og Ditlev Tamm (2022):Dante Alighieri. Gads Forlag
  • Trond Berg Eriksen:Reisen gjennom Helvetet. Dantes Inferno, Oslo 1993
  • Christian Kaatmann:Dante og kejserdømmet, København 1983
  • Christian Kaatmann & Ole Meyer (udg.):Perspektiv på Dante I: København 1999, København 2001. (Seminarrapport fra Nordisk Dantenetværks Seminar nr. 1)
  • Anders Cullhed (udg.)Perspektiv på Dante II: Stockholm 2001 , København 2006 (Seminarrapport fra Nordisk Dantenetværks Seminar nr. 2)
  • Hanne Roer, "Beatrice i Paradiset", Århus 2010

Eksterne henvisninger

[redigér |rediger kildetekst]
Autoritetsdata
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dante_Alighieri&oldid=11796457"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp