Enalen er enlængdeenhed, som i Danmark udgjorde 62,77 cm, indtil metersystemet blev indført i 1907.
En alen var lig med to fod. Fra 1683 til 1835 var en alen 62,81 cm.
Ligesomfod ogtomme varierede den præcise længde fraland til land ud fra lokal tradition. De gamle mål havde det menneskelige legeme som udgangspunkt. En alen er baseret pålængden afmennesketsunderarm.
Grundbetydningen af alen er "underarm", ognavneordetalbue er sammensat af "alen" og "bue".[1] Ordet alen findes i alle de germanske sprog. På oldislandsk hed detalin elleröln, på tyskElle;[2] "albue" hedder derforEllenbogen på tysk.
Der har været gentagne forsøg på at indføre én bestemt enhed gældende for hele det danske rige. Således fikOle Rømer i1683 til opgave at lægge den fast: Han gav den længden 62,81 cm. IRigsarkivet findes en originalalenstok efter Rømer.[4]
Indtil1835 havde Danmark alligevel flere slags alen, men ved resolution af 3. juni dette år blev den officielle danske alen fastlagt til 62,77 cm: én sjællandsk alen.
Det ser dog ud til at mange – især vest forStorebælt – indtil da foretrak enjysk eller enlybsk alen frem for densjællandske. Det er vanskeligt at afgøre, hvor meget de forskellige mål afveg fra hinanden.
Udtrykket "som to alen af et stykke" betyder, at noget/nogen ligner hinanden (i udseende, opførsel el. andet) ligesom to alen er skåret af samme rulle stof.
I et håndskrift afJyske Lov fra omkring1325 hedder det "athæl wægh skal wæræ fivghærtan alnæ breth" (= en hovedvej skal være fjorten alen bred). IPeder Laalesordsprogssamling fra1506 står der: "Gijff een skalck een spand han tagher een allen" (= Giv en slyngel en håndsbredde, og han tager en alen), tilsvarende det moderne: "RækFanden en lillefinger, og han tager hele hånden."[2]