For alternative betydninger, seDannevirke (flertydig).(Se også artikler, som begynder med Dannevirke)| UNESCO Verdensarvsområde Dannevirke | |
|---|---|
 Hovedvolden øst for landsbyenDannevirke | |
| Land |  Tyskland |
| Type | Kultur |
| Sted | Slesvig-Holsten |
| Kriterium | (iii)(iv) |
| Reference | 1553 |
| Region | Europa |
| Indskrevet | 30. juni 2018 |
| Oversigtskort | |
  Dannevirke Dannevirkes beliggenhed i Slesvig-Holsten54°28′39″N9°29′12″Ø / 54.47750°N 9.48667°Ø /54.47750; 9.48667 | |
Dannevirke (på dansk ogsåDanevirke,norrønt:Danavirki,gammeldansk:danæwirchi,tysk:Danewerk – betyderdanernes værk) er et system af historiske danske befæstninger iSydslesvig i det nordligeTyskland, beliggende i delstatenSlesvig-Holsten ca. 40 km syd for dendansk-tyske grænse. Den langstrakte jordvold blev bygget tværs over denjyske halvøs smalleste sted i 400-500 e.v.t. og derefter flere gange udbygget og ændret i forløb indtil 1200-tallet. Den blev sidste gang brugt som forsvarsværk under denanden slesvigske krig i1864. Så sent som 1944-45 blev den igen ombygget.
Dannevirke regnes forNordens største fortidsminde. Resterne af Dannevirke blevnaturfredet i1950 og i1958 blev voldenfredet som fortidsminde.[1] Den30. juni2018 blev Dannevirke sammen medHedeby anerkendt somUNESCO-verdenskulturarv somArkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke.[2][3]
.JPG)
Dannevirke strakte sig over 30 kilometer tværs overJylland fraVindeby Nor og fjordenSlien i øst til marskområder omkringTrenen ogEjderen i vest. Op til 80 procent af jordvoldene er endnu bevaret. Men det må betænkes, at jordvoldene med tiden er sunket sammen. Voldene var både højere og stejlere end nutildags.
Hovedvolden dannede centrum for hele Dannevirke. Den blev flere gange udbygget og forstærket. Syd for hovedvolden ligger en parallel vold,Kovirke.
Den såkaldte forbindelsesvold integrerede ogsåHedebys halvkredsvold i værket. Dannevirkesøstervold, mellem Slien ogVindeby Nor, forsvarede halvøenSvans og sikrede at fjenden ikke kunne gå uden om hovedvolden ved at sætte over Slien på de smalle steder.
Dannevirkes enkelte volde er:
Under arkæologiske udgravninger i2010-2014 blev der angiveligt desuden fundet rester af etborganlæg fravaldemarstiden beliggende umiddelbart nord for Viglidsdøren (Kalegat) ved Rødekro (og det nuværende Dannevirke Museum). Borgens formål skulle have været overvågning af Kalegats (mandeportens) gennemkørsel og sikring af Valdemarsmuren. Under den dansk-svenske krig i1658-1660 blev borgen ombygget til en femkantetskanse.[4] Tilsvarende postulater af den tyske arkæolog Willi Kramer er dog hverken bekræftet af de udgravende arkæologer eller den arkæologiske fredningsmyndighed.
Der var også mindre voldanlæg lidt nord for hovedvolden iGottorp Dyrehave og lidt nord for østervolden vedSnap og Christianshøj.
Dannevirke ligger cirka 15–20 km nord for det danske riges gamle sydgrænse vedEjderen. Kombinationen af volde, grave, mure og en søspærring lukker i kombination med vådområder mod vest og øst af for den Jyske Halvø på den smalleste sted,Det slesvigske Pas. Muligvis skulle de første voldanlæg beskytte detstrategiske sted, hvorHærvejen passerer mosestrækningerne vest forSlien vedHedeby. Hvem der var danernes nabo i den tidligste tid vides ikke. Senere var det formodentligsakserne, man ville forsvare sig imod, senere blev detfrankernes rige, så detTysk-romerske rige og siden 600-tallet også devendiskeobotritter, der havde bosat sig ved den sydlige Østersøkyst og i 1000-tallet drog hærgende op gennemJylland. Statspolitiske og militærpolitiske ændringer førte omkring år1300 til en opgivelse af forsvarsværket. Det fik dog kortvarig militær betydning igen under de dansk-tyske krige i1848 og1864. Underanden verdenskrig var der planer om at omdanne volden til enkampvognsspærring og der blev gravet en dyb grav på sydsiden af store dele af Hovedvolden i efteråret 1944.[5] En endnu større ødelæggelse blev dog forpurret ved udgravningshjælperenarkæologenSøren Tellings henvendelse til den oldtidsinteresseredeHimmler.[6]
Ud over at være en grænsebefæstning beskyttede Dannevirke også trafikken mellem Vesterhavet og Østersøen via Hedeby. Skibe sejlede op ad Ejderen og Trenen, hvorefter varerne er blevet omladet og ført over land under Dannevirkes beskyttelse til Hedeby, hvor de igen blev omladet på skibe, som herfra kunne sejle ud gennem Slien (og omvendt).[5][7]
Arkæologen Klaus Goldmann har fremsat en alternativ teori om at Kograven, den mindre grav syd for Hovedvolden fra ca. år 985, var en sejlbar kanal sammen med Dannevirke Sø. Da sluser ikke eksisterede i Nordeuropa på det tidspunkt, skulle kanalens højdeforskel være overvundet ved, at den bestod af flere opdæmmede sektioner med jordvolde imellem.[8] Denne teori findes der dog intet arkæologisk eller historisk belæg for.[5]
På stedet, hvor Dannevirkes hovedvold skæres afHærvejen, befandt sig fra 600- til 1200-tallet med Kalegat eller Viglidsdør en åbning for den nord-syd gående trafik i Jylland.[5][9] Al transport på Hærvejen måtte altså passere Kalegattet. Porten muliggjorde dermed en effektiv kontrol af al færdsel på Hærvejen. I 2010 kunne arkæologerne lokalisere porten tæt ved det nuværendeDanevirke Museum.[10]
Dannevirke var indtil året 1800 også stort set sammenfaldende med sydgrænsen for detdanske folkesprog.
Et meget udbredt sagn hævder, at Dannevirke blev grundlagt afGorm den Gamles dronning,Thyra Danebod. Dette stemmer ikke overens med, at de første dele af bygningsværket er væsentligt ældre.Kulstof 14-dateringer antyder, at de tidlige jordvolde i Danevirke allerede blev bygget i årtierne omkring år 500. Forudgående volde stammer dermed formodentlig fra 450-500-tallet.[10]
Sagnet hævder videre, at sjællændere, fynboer, lolliker, falstringer og nørrejyder byggede volden fraHaddeby Nor til den nu udtørrede Dannevirke Sø, mens skåninger byggede den strækning fraThyraborg tilHollingsted, hvor en del af volden endnu kaldesSkåningerdelen. Hvor meget sandhed, der er i disse stadig populære sagn, er dog uvist, men det var normalt at opdele hæren efter mandskabets oprindelse. Detsønderjyske mundheld om folk, der kommer sammen langvejs fra, at de kommer"fråFyn å fråSkån", påstås at stamme fra den tid.[11]
Dannevirke blev bygget over flere faser. De ældste dele af Hovedvolden stammer fra omkring år500[12][10] som en af de tidligste manifestationer afDanmark. Disse første volde var simple volde af jord og tørv, og blev bygget i flere faser frem til 700-tallet. Den tidligste Hovedvold var cirka 2 meter høj og 12 meter bred. I 600-tallet påbegyndtes arbejdet med Krumvolden, der udbyggedes op til 800-tallet. Omkring år 740 foretoges en massiv udbygning af anlægget. Dertil hørte Nordvolden, som var cirka 1,5 km lang, 10 m bred og 2 m høj. Østervolden var ca 4 km lang og skulle beskytte halvøenSvans. I denne forbindelse blev der foran Hovedvolden, Nordvolden og den vestlige del af Østvolden anlagt en massiv træpalisade. Desuden blev der anlagt en 1,6 km lang spærring i Slien parallelt med sejlrenden. Træ fra flere af disse anlæg er dendrokronologisk dateret til omkring år 740.[5][7] Det samme gælder for træ fra dæmningen til voldstedet Thyraborg, som er dateret til år 737.[13] Senere opstår en mere end 3 km lang, 3 m høj og 3 m bred mur af Kampesten ved Danevirkes hovedvold, startende ved Thyraborg. Det er hidtil ikke lykkedes at datere muren med naturvidenskabelige metoder, men de nyeste udgravninger og ligheder medkarolingiske bygningsværker sandsynliggør, at den er opstået i anden halvdel af 700-tallet eller omkring århundredeskiftet.[5]
Den første historiske oplysning om Danevirke er en bemærkning i de frankiske rigsannaler om, at kongGodfred i år 808 sørgede for en befæstning fra hav til hav.
I vikingetiden oprettes halvkredsvolden omkring Hedeby (ca. 950). Forbindelsesvolden, som er dateret til omkring år 968, knyttede Dannevirket sammen med Hedeby. Udbygningerne fandt sted få år før opførelsen af de storeringborge somFyrkat ogTrelleborg.[14]
I974 blev Danevirke angrebet af kejserOtto 2's tropper, og mindst én af portene stormedes med held. Udfaldet havde uheldige konsekvenser for kong Harald. Hedeby blev besat af tyskerne.[15] I983 vendte dog krigslykken, og en dansk-abodritisk koalition under Harald Blåtand standsede den tyske indflydelse i grænseområdet. Efter områdets befrielse fikHarald Blåtand og/ellerSvend Tveskæg bygget Kovirke. Volden, der er nære beslægtet med de danske ringborge var 6,5 km lang, ca. 2 meter høj og 7 meter bred. Spidsgraven foran volden var 4 meter bred og 3 meter dyb.[5]
Under kongKnud den Hellige (1080-1086) blev voldene muligvis igen udbygget. I den sidste fase underValdemarerne blev hovedvolden af Valdemar den Store befæstet medValdemarsmuren. Den 4 km lange og 5-7 m høje mur var det første storeteglstensbyggeri i Danmark og er indtil i dag Nordens største fæstningsværk.[16] Selv om voldene efterhånden mistede deres militærstrategiske betydning, beholdt anlæggene en storsymbolværdi for det danske rige.
Uddybende artikel:Rømningen af Dannevirke i 1864Allerede efterslaget ved Bov i april1848 blev voldene igen anvendt til militære formål. Men danskerne tabte det efterfølgendeslag ved Slesvig, som fandt sted tæt nord for Dannevirke og måtte trække sig tilbage. Først efterslaget ved Isted i1850 befæstede danskerne igen Dannevirke medskanser,kanoner ogbrystværn tilinfanteriet. I1861-64 blev voldene moderniseret.
I den dansk-tyske krig1864 om hertugdømmetSlesvig opnåede Dannevirke næstenmytologiskstatus i Danmark, ikke mindst vedGrundtvigs udgave af Thyra Dannebods vise.[17] Skansen blev af mange civilister anset for at være uindtagelig. Volden udgjorde militærgeografisk en naturlig forsvarlinje, idet den er lokaliseret på den jyske halvøs smalleste sted, hvor de vestlige områder vedEjderen ogTrenen endda ersumpede og uigennemtrængelige for en hær.
Befæstningen udbyggedes med nye skanseanlæg tværs overSydslesvig. I begyndelsen af året 1864 bestod voldene af 27 skanser og en bemanding på 38.000 mand. Derudover anlagdes dæmninger i dalene vedTrenen ogRejde Å, så den helt kunne oversvømmes. Også i marsken vedFrederiksstad anlagdes flere skanser.[18]
Men i1864 stod den danske hær over for flere problemer. Denpreussiske hær var bedre udstyret, både hvad angik håndvåben ogkanoner. De tyske hære havde dobbelt så mange mænd og rådede over nyt, langtrækkende artilleri. Den kolde vinter udgjorde en særlig risiko, idet den tyske hær kunne have gået rundt om de danske linjer ved at krydse enten den tilfrosneSli eller moseområderne vest for stillingen. GeneralChristian de Meza besluttede derfor efter et krigsråd den 4. januar, at hæren skulle trækkes tilbage til en sikrere forsvarslinje for at undgåindeslutning. I øvrigt henholdt han og krigsrådet sig til en instruks, hvori det hedder, at "ministeriet har i det foregående stærkt fremhævet vigtigheden af at kunne gå foråret i møde med en dygtig og slagfærdig hær."[19] Krigsrådet vurderede på denne baggrund, at hæren kun kunne holdes dygtig og slagfærdig ved en tilbagetrækning.[20]
Af politiske årsager blev det anset for umuligt at trække hæren tilbage tilFyn ellerAls, og de Meza besluttede derfor, at hæren skulle trækkes tilbage til stillingen vedDybbøl nord for Flensborg og vest for Sønderborg. Dybbølstillingen var nyere og i bedre stand end Dannevirkestillingen. Hærens tilbagetog til Dybbøl foregik til fods i stedet for ad den nye jernbane til Flensborg, og årsagen til dette diskuteres stadig af historikere. Nogle angiver, at broerne undervejs blev sprængt for tidligt eller at der var tale om en logistisk misforståelse.[21]
Efter tilbagetoget slog vejret om til tøvejr. Hvor meget det ville have betydet for forsvaret af Dannevirke er uvist. De Meza lagde bl.a. vægt på, atterrænet foran Dannevirked. 3 februar var kommet under tysk kontrol.
I efteråret1944 besluttede tyskegeneraler sig for at ombygge dele af Dannevirke til et panserforsvar, og begyndte at grave en dyb grøft på sydsiden ind i jordvoldene. Formålet var at beskytte Tyskland mod et allieret angreb gennem Jylland. Den danske udgravningshjælperSøren Telling kunne imidlertid efter eget udsagn stoppe planerne ved at kontakte organisationen SS-Ahnenerbe, som hørte underHeinrich Himmler. Det blev bestemt, at Dannevirke skulle skånes for videregående indgreb, så pansergraven blev gravet nogle meter foran volden.. Pansergravene blev lukket igen efter krigen.[22][5]
Resterne af Dannevirke blevnaturfredet i1950. Otte år senere blev volden fredet som fortidsminde. I1990 åbnedeSydslesvigsk ForeningDanevirke Museum. Museet befinder sig tæt vedValdemarsmuren i landsbyen Dannevirke.
En enkelt af skanserne fra den dansk-tyske krig i1864, den såkaldte Skanse 14, blev genopbygget i 2001 i et samarbejdsprojekt mellem dansk og tysk militær. Skansen er beliggende tæt ved museet og den historiske hærvejskro Røde Kro/Rothenkrug.
Slesvig-Holsten søgte i samarbejde medDanmark og de andrenordiske lande om anerkendelse af Dannevirke ogHedeby somUNESCO-verdenskulturarv, og den30. juni2018 blev dette ønske opfyldt.
Fra 2006 arbejdede den tyske delstatSlesvig-Holsten i samarbejde medDanmark og de andrenordiske lande for at få Dannevirke ogHedeby anerkendt somUNESCO-verdenskulturarv sammen med en række vikingesteder i Norden.[23] Efter at den multinationale ansøgning ikke havde succes, fremlagdes en national ansøgning om at gøre Danevirke og Hedeby til verdensarv. Det lykkedes i juni 2018, hvor Hedeby og Dannevirke blev optaget påUNESCOs Verdensarvsliste somArkæologisk grænsekompleks Hedeby og Dannevirke.[2][5]
I sommeren 2010 kunne arkæologerne ved Danevirke Museum lokalisere og udgrave den cirka seks meter brede Kalegatport, gennem hvilken den nord-sydgående trafik på Hærvejen foregik i de cirka 450 år, hvor Dannevirke var i funktion. Porten var dermed af afgørende betydning for handelen mellemNorden og kontinentet. Den er den første port, arkæologerne nogensinde har fundet i hele Danevirket.[5] Som en sidegevinst ved udgravningen har arkæologerne også fundet den østlige ende af Valdemarsmuren fra efter 1163.[24]
|  | |
