Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til indhold
WikipediaDen frie encyklopædi
Søg

DR2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel eller dette afsnit er forældet.
Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklensdiskussionsside ellerhistorik
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
DR2
Lanceret30. august1996
Ejes afDR
LandDanmark
SprogDansk
Søsterkanal(er)DR1
DR3
DR K
DR Ramasjang
DR Ultra
Tilgængelighed
Terrestrisk
DIGI-TVPlads 3 (MUX 1)
Satellit
Canal DigitalPlads 2
ViasatPlads 14
Kabel
YouSeePlads 2
Stofa
WaooPlads 6
IPTV
TDC TVPlads 2
Telia TV
Internet TV
DRTVwww.dr.dk/drtv/kanal/20876
YouSee WebTVyousee.tv/livetv/dr2
Stofa WebTV
3Mobil-tv
Eksterne henvisninger
www.dr.dk/drtv/dr2

DR2 erDR's anden licensfinansierede tv-kanal og søsterkanal til den bredere og mere folkeligeDR1.

Profil

[redigér |rediger kildetekst]

I modsætning til den brede og folkelige moderkanalDR1 satser DR2 på smallere programmer med f.eks. samfundsdebat og satire. Specielt de første år havde kanalen det tvetydige folkelige tilnavn "Kanal Klog", men i de senere år har indholdet til en vis grad skiftet karakter, så der også på denne kanal kan findes populære udsendelser. Et eksempel er fredagsprofilen, der er målrettet mod et ungt publikum med hurtig og til tider grovkornet satire suppleret med seriøs behandling af rytmisk musik. Denne profil kan ses som et modspil til DR1s fredagprofil, der satser på brede, familievenlige programmer. DR har beskrevet forskellen i de to kanalers programstrategi således, at DR1 med sit bred appellerende programudbud skal værevores kanal, mens DR2 med den smalle profil skal væremin kanal.

2013 relancering

[redigér |rediger kildetekst]

Den 4. marts 2013 blev DR2 relanceret som en 24 timers kanal, med nyhedsopdatering hver time, men uden at være en breaking news-kanal. Kanalen vil fortsat sende aktualitet, perspektiv, de væsentligste dagsordener og satire[1][2].

Dækning

[redigér |rediger kildetekst]

Kanalen gik i luften30. august1996. Fra starten kunne den kun modtages viakabel ogsatellit og nåede dermed ud til knap 60% af befolkningen, hvilket gav anledning til utilfredshed hos de licensbetalere, der ikke kunne se med.[3]

I de øvrige medier blev kanalen hånligt omtalt som “den hemmelige kanal” pga. dens meget lave seertal set i forhold til DR's oprindelige målsætning og til de relativt få andre kanaler, der sendte i Danmark på den tid. De lave seertal skyldtes bl.a., at kanalen kunne ses af væsentligt færre end DR1 ogTV 2. Desuden var programfladen tilrettelagt uden et naturligt flow mellem programmerne henover en aften, hvilket gjorde det svært at fastholde seerne på kanalen. I efteråret 1997 blev programfladen lagt om, så hver aften fik sit eget tema.[3]

En politisk aftale i marts 1999 gav DR2 adgang til at søge om sendetilladelse på en række ledige frekvenser på det jordbaserede sendenet, der bl.a. var reserveret tillokal-tv. Målsætningen var at bringe dækningen op på 80% af befolkningen.[4] Den første lokale sender blev etableret 29. maj 2000 iHadsund, og en række andre blev etableret henover landet i løbet af sommeren.[5] I 2001 var der etableret 17 sendere, hvoraf den iFrederiksværk var delt med en lokal-tv-station.[6]

Da detdigitale jordbaserede sendenet gik i luften31. marts2006 kunne DR2 modtages over hele landet vha. en digital modtager.

Satire

[redigér |rediger kildetekst]

DR2 har gennem tiden sendt på en lang række af populæresatireprogrammer. Blandt andetDe Uaktuelle Nyheder,Bertelsen´s Talkshow,Gramsespektrum,Banjos Likørstue ogDrengene Fra Angora, der var det store folkelige gennembrud for komiker og sangerSimon Kvamm,Wulffmorgenthaler, der blev mere berømt for figuren Dolph og senere skabte opfølgerenDolph & Wulff ogCasper & Mandrilaftalen, som var gennembruddet forFrank Hvam ogLasse Rimmer (samt endnu en succes for de to andre medspillere,Casper Christensen ogLars Hjortshøj). I kanalens mest markante år bestod ledergruppen på DR2 bl.a afMette Davidsen-Nielsen ogMikael Bertelsen, og det var også i denne periode at ovenstående satire-successer blev sendt. DR2 var også kanalen, der i2006 gav tv-gennembrud tilClement Kjersgaard, der italkshowetClement Direkte forenede underholdning, politik og satire. I december2007 vakte kanalens satiriske julekalenderYallahrup Færgeby voldsom debat. I serien, der er inspireret af den tidligere DR-julekalenderJullerup Færgeby, bruger dukkerne udtryk som "For Fuck!", "Ornli' syg gangstar" og "bøsseluder". Kritikerne mente, at serien udstilledeanden-generations-indvandrere og opfordrede unge til at tale grimt og bruge slang. DR2 har også sendtjulekalenderenJul på Vesterbro medAnders Matthesen instrueret afMorten Lorentzen.

Faktuelle programmer

[redigér |rediger kildetekst]
ProgrammetDebatten transmitteret fra et midlertidigt teltstudie underFolkemødet 2013. Her medMartin Lidegaard,Annette Vilhelmsen, værtenClement Kjersgaard,Johanne Schmidt-NielsenKristian Thulesen Dahl.

Kanalen viser magasinprogrammer som f.eks.Deadline, der serverer et mindre antal nyheder end andre nyhedsprogrammer, men til gengæld går mere i dybden med længereindslag og interview.Det ugentlige programJersild & Spin medJens Olaf Jersild indeholder kritisk analyse af den forgangne uges politiskeSpin.Chefredaktøren forSe & Hør,Henrik Qvortrup, var tidligere medlem af programmets lille panel, men forlod det efter kritikken mod ham i kølvandet på ugebladets historie omsort arbejde iNaser Khader's hjem.Debatten er et ugentligt politisk debatprogram der bliver sendt ibedste sendetid.Clement Kjersgaard fungerer som ordstyrer overfor en gruppe af politikere og andremeningsdannere der står linet op over for hinanden. Alle hverdage fra kl. 17.00-18.30 sendes det dagsaktuelle DR2 Dagen bestående af bl.a. interviews og nyhedsindslag.

Om aftenen sendes diverse rejseprogrammer, oftePilot Guides med blandt andet hovedværterneIan Wright,Justine Shapiro ogMegan McCormick (eller en af denne series søsterserier) ellerMichael Palins rejser.

DR2-programmetDen 11. time, medMads Brügger og Mikael Bertelsen, blev i december 2009 af dagbladetPolitikens læsere kåret til årtis bedste tv-program.

Af mere eksperimentelle programmer kan nævnes en række af den fransk-danske kunster og filmskaberThierry Geoffroy aliasColonel. Disse omfatter programmerneCapitain (1999), ogImmigranten (2001), som bevæger sig på grænsen til fiktion og satire.

Temadage

[redigér |rediger kildetekst]

DR2 har også etableret de såkaldtetemadage, hver lørdag og mange tirsdage, der består af en række programmer, der beskæftiger sig med et bestemt emne. Programmerne er både produceret af DR2 selv samt af tredjepartsproducenter, og oftest er dedokumentarfilm ellerfiktion bygget på fakta.

Fiktion

[redigér |rediger kildetekst]

Kanalen har gennem årene søgt at supplere det grundlæggende ret folkelige udbud af serier og film på DR1 med lidt smallere udgaver af disse genrer. Således har kanalen gennem mange år vist en film af klassisk tilsnit søndag eftermiddag, og flere serier er vist på forskellige tidspunkter hen over årene.

Historiske gensyn

[redigér |rediger kildetekst]

DR2 har gennem årene endvidere genudsendt adskillige tidligere ældre programmer. På et tidspunkt blev disse udsendt sent på eftermiddagen under titlenGyldne timer. I en længere periode har dette tidspunkt på hverdagene været reserveret genudsendelsen af lidt ældre krimi-serier somTaggart,De uheldige helte ogColumbo.

DR2's nutid

[redigér |rediger kildetekst]

I januar 2020 opslugte DR2 søsterkanalenDR K; fusionen af de to kanaler skete i henhold til medieforlig, som blev indgået mellem den daværenderegering ogDF i2018.[7]

DR2 succesprogrammer

[redigér |rediger kildetekst]

Ekstern henvisning

[redigér |rediger kildetekst]

Referencer

[redigér |rediger kildetekst]
  1. ^Kampen om danskernes tid, Politiken 5. juni 2012
  2. ^DR skærper sine tilbud til tv-seerneDR skærper sine tilbud til tv-seerne - dr.dk/Om DR/Nyt fra DR/Nyt fra DR
  3. ^abPeter Raarup Madsen (1997-07-17)."DR 2 sadler om". musik.guide.dk. Arkiveret fraoriginalen 4. oktober 2017. Hentet2010-08-02.
  4. ^"DR 2 ned på jorden". Folketinget. 1999-03-03. Hentet2010-08-02.
  5. ^"DR2 til flere". DR. Arkiveret fra originalen den 10. november 2000. Hentet2010-08-02.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  6. ^Niels Dreijer (2001-04-13)."Seks nye sendemaster til DR2". Arkiveret fraoriginalen 16. marts 2009. Hentet2010-08-02.
  7. ^https://www.dr.dk/nyheder/indland/overblik-disse-dr-programmer-og-kanaler-lukker
Oversigt overDR
TV
Kanaler
On-demand
Radio
Analog & digital
Digital
Regional
Musik
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=DR2&oldid=11677680"
Kategorier:
Skjulte kategorier:

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp